Torsdag d. 11 februar 1999

Dag 3 Beijing.
Vi havde sovet rimeligt godt, så vi fik os et bad og så var det ned til morgenmaden. Her var alt hvad man kan forlange af et godt morgenbord, det eneste jeg har svært ved at "klare" er de blåsorte æg. Men efter et rimeligt foder tog vi så af sted kl. 8.00. Vi havde et langt program foran os.

Den Himmelske Fredsplads.
Vores bus kom præcis kl. 8.00 og hentede os på hotellet og første stop var på Den Himmelske Fredsplads, lige ved Revolutionsmuseet. Den plads vi havde set så mange gange i fjernsynet, ikke mindst under de tragiske begivenheder under studenterurolighederne i 1989. Vi var godt nok blevet informeret om at Den Himmelske Fredsplads var totalt afspærret fordi den skulle renoveres og fremstå som ny, til den store fest senere på året i forbindelse med 50 års dagen for Den Kinesiske Folkerepubliks oprettelse. Men alligevel - det var lidt ærgerligt at være så tæt på  og alligevel så langt fra. Selv Mao's mausoleum var der ikke adgang til. Kineserne er ikke så smidige at de kunne tage en halvdel af pladsen ad gangen, og så der på den måde kunne der blive adgang til mausoleet. Også Revolutions museet var pakket godt ind, på fronten af indgangspartiet hang en stor tavle med en digitalt tæller - den talte den tid der var tilbage inden Macao "vendte" tilbage til Kina.

Den Forbudte By.
Vejret var rigtig flot, med høj klar himmel og et par graders varme.  Vi gik så over til porten til  Den Forbudte By, her fik vi udpeget stedet hvor Formand Mao stod da han proklamerede Den kinesiske Folkerepubliks fødsel. Vi gik ind igennem porten under det store portræt af Mao, og efter at entreen var betalt, blev vi sluset ind gennem den store port, Wumen . Her åbenbarede sig den store plads med Taihemen, porten til den Himmelske Harmoni i baggrunden, og med  tre små broer over floden Jinshahe, som har sit gennemløb her. Efter vi nået frem og gået igennem denne port kom vi til den største af de pladser der findes i Den Forbudte By, der er tre store haller for enden af denne plads, nemlig Hallen for Den Himmelske  Harmoni (Taihedian), Hallen for Den Perfekte Harmoni (Zhonghedian) og Hallen for Bevarelse af Harmoni (Baohedian). 

Dragetronen stod i Hallen for Den Himmelske  Harmoni, det var herfra Kejseren regerede, og kun ham måtte betræde rampen med de ni drager som går op til hallen. Selve taget er imponerende og den utrolige smukke ornamentik som taget er udstyret med, vidner om selve hallens betydning, i tagets hjørner er nogle imponerende dragehoveder, og yderligere er der placeret 10 forskellige dyrefigurer, alle skulle de beskytte bygningen mod onde ånder. Et gennemgående træk ved alle bygningerne var de høje "dørtrin",  de skulle beskytte huset imod onde ånder, da ånderne ikke var i stand til at forcere de høje trin - så  please - lad venligst være med at træde på dem, løft dine ben over, du skulle nødig være skyld i at nogle af de onde ånder blev sluppet løs i en af bygningerne vel? Vi gjorde her en afstikker til en sovegnierbutik, hvor vi også kunne købe kaffe og ikke mindst gå på toilettet.

De Ni Dragers Relief.
Der efter var målet De Ni Dragers Relief. Der er en historie om at der under opsætningen og dagen før at reliefet skulle afsløres for kejseren, var en der var så uheldig at tabe en af de keramiske elementer, så det gik i tusinde stumper. Var der noget man frygtede så var det at påkalde sig kejserens vrede, så nu gode råd dyre, man kunne jo ikke nå at lave et nyt element, brænde og glasere det  - men i løbet at kort tid fik man lavet et nyt stykke - skåret ud i træ - kejseren opdagede det aldrig! Så hvis du en dag kommer i Den Forbudte By, så prøv om du kan finde stedet!  På et tidspunkt skulle ind gennem en mindre port, for at komme ind til den kejserlige have, men først skulle vi have orangefarvet plastiksutter på, at det kun var turister, og ikke kinesere der skulle have de monstrumer på, fortæller kun at det var for at hive lidt penge ud af os. Vi besøgte så haven iført disse latterlige sutter, at kvaliteten var så ringe at de efter ti skridt gik i stykker, gjorde det ikke mindre komisk.

Vi passerede også den brønd som Enkekejserinde Cixi fik en konkubine druknet i, denne konkubine blev på Cixi ordre rullet ind i et gulvtæppe og smidt i brønden - sådan du!  Mange af de kunstgenstande der rettelig burde være i Kejserbyen, befinder sig nu på Taiwan, inden Shang Kaishek flygtede til Formosa, ribbede hans folk mange steder for deres kunstgenstande og tog dem med sig.
Der er utrolig meget at se i Den Forbudte By, alene det at der findes omkring 10.000 rum, siger jo noget om at se det hele på en formiddag er en umulighed, men et indtryk om størrelsen og den luksus de kejserlige leve i, fik man da. Vi sluttede med at gå ud gennem den nordlige port Shenwumen, hvor bussen holdt og ventede på os.

Silkebutikken.
Vi kørte så fra Den Forbudte By til den statslige silkebutik Beijing YuanLong Silk Corporation som ligger i ChongWen distriktet. Hvis man skal købe silkevare af den rigtige kvalitet så er det absolut her det foregår, vi fik handlet lidt jeg købte mig blandt andet tre silkeslips, vi fik også købt nogle T-shirts til nogle børn der hjemme. Så var det spisetid og fra silkebutikken kørte vi et lille stykke vej hen til en såkaldt Dai restaurant. Men inden vi kom ind i bussen blev vi "overfaldet" af sovegniersælgere der ville sælge alt deres skrammel.

Dai Restuarant.
Dai folket tilhører en af de mange minoritetsgruppe i Kina, og jeg mener at kunne huske at de har deres rødder i Thailand. Vi blev budt velkommen af en ung pige og en ung mand der stod og trommede. Selve restauranten var meget hyggelig og pyntet op med guirlander, og papir sole osv., langs væggene var der indrettet små kabiner hvor folk kunne sidde og spise lidt mere diskret, omkring fire til seks personer var der plads til. Vi sad ved de sædvanlige runde borde med plads til 10 personer, vi fik selvfølgelig nogle af deres specielle retter, men også almindelig kinesiske. Betjeningen var yderst høflig, og de unge mennesker var efter alles mening meget smukke. På et tidspunkt startede der underholdning, hvor en masse unge mennesker blev dansede og sang nogle af deres sange, samtidig var de iklædt forskellige festdragter fra deres region. Til sidst kom der en ung pige og bandt en rødt tråd om vores venstre håndled (hjertesiden), med ønsket om et langt og lykkeligt liv. Jeg har stadig bevaret den røde tråd som et kært minde om mødet med de smukke "Dai'er" -  hvem ved måske kommer vi en dag til deres region!

Himlens Tempel.
Efter denne oplevelse satte vi kursen mod Himlens tempel. Selve tempelkomplekset har et areal på i alt 273 hektarer. Stedet er et yndet sted at besøge både af turister og byens befolkning. Her findes en af de mest imponerende bygninger i Kina, nemlig Hallen for Bønner om God Høst, (Qiniandian) med det enestående smukke blå tag. I centrum er Himlens Hal og i syd ligger Himlens Alter. Himlens Tempel blev bygget i 1420, og blev op gennem tiden brugt af Ming og Qing kejserne til de årlige ceremonier og ritualer. Hver eneste år ved vinter solhverv mødte kejseren op i en overdådig procession. Selve opholdet varede i flere dage og hans bønner var til ære for sine kejserlige forfædre og for en god høst. Det var meget vigtigt for kejseren at høsten blev god, og hvis høsten var dårlig, eller oversvømmelser eller andre naturkatastrofer indtraf, sagde man at det var et tegn fra hans forfædre at de havde mistet tilliden Kejseren. Af den grund blev der for derfor legitimt at udskifte ham og indsætte en ny kejser. I den sydlige del findes Himlens Hall, her opbevares forfædrenes tavler, pladsen omkring er omgærdet af stenmur, den berømte såkaldte ekkomur, her kan man opleve kineser stå at råbe ind i muren, imens der længere henne står en anden og råber tilbage, tilsyneladende virkede det, vi var ikke så mange mennesker på stedet, måske derfor? Hvis du ikke har så mange dage i Beijing er stedet her absolut et sted du ikke må springe over.

Five Wheat Restaurant.
Efter turen til Himlens Tempel, var vi tilbage på hotellet for at slappe lidt af oven på alle dagens oplevelser . Der var nogle der skulle i Kinesisk Cirkus for at se på akrobatik, men Sanne og jeg havde fået indtryk nok den dag. Så efter et lille hvil og en kop kaffe, var tiden inde til at finde et sted at spise. Vi havde fået anbefalet en restaurant i nærheden der hed Five Wheat, så den spadserede vi hen til. Her bestilte vi kylling i karry med ris og så en flaske kinesisk rødvin. Jamen dog - ved guder - den var altså ikke til at drikke, den smagte som lunken billig sherry -  jeg måtte op og bestille en anden flaske, en der havde et billede af "muren" uden på, mærket hed The Great Wall. Den var ikke den store vin oplevelse, men drikkes kunne den dog. Pudsigt nok lød der lidt senere højt på bramfrit dansk: Føj - den her kan jeg sgu ikke drikke. Ovre på den modsatte side sad et par fra vores rejsehold med nøjagtig den samme slags vin som den første vi havde købt!! Vi havde ikke bemærket deres ankomst og nåede ikke at advare dem.

Gryde med skorsten.
Bag mig var der et roderi i gang med en mærkelig anordning, en mand antændte et eller andet, det var vist noget med flaskegas - det så ærligt talt lidt halvfarligt ud. Det viste sig at det var rejsefæller der havde bestilt Mongolian HotPot. Et fritstående gasapparat af den type vi brugte hjemme i Danmark i fyrrene,  blev opstillet på deres bord og oven på den en kobbergryde med skorsten -  under bordet satte de, efter min mening, denne bombelignende genstand af en gasflaske. De kom noget flydende i selve kobbergryden (du ved den med skorsten), derefter kom der så et fad ind med noget der lignede fedt soflæsk. Jeg siger lignede - fordi jeg sad jo trods alt lidt på afstand derfra, jeg syntes ikke jeg kunne være bekendt at gå over og tage det i nærmere øjesyn. Ind imellem udvekslede vi nogle ord med hinanden - tværs over lokalet.  Da vi alle var færdige med at spise, blev vi enige om, at det var lidt tåbeligt at vi sad og råbte til hinanden, så vi satte os over hos dem - der kom nogle øl på bordet, dem af de fornuftige størrelser.

Nu er der ingen grund til at gå i detaljer, men da vi var de sidste i restauranten var det tid til at gå tilbage til vores hotel. I baren skulle vi lige havde en Irish Coffee, og lidt andet - noget senere havnede vi på deres hotelværelse, lige for at smage på de danske dåseøl de havde købt i den toldfrie i Kastrup. På et tidspunkt blev enige om at nu havde vi smagt nok og hvis vi sagde godnat til hinanden nu, kunne vi nå at få et par timers søvn inden vi skulle på den igen.

Sidst opdateret : 06. oktober 2005