Stedet er et yndet udflugtsmål for kineserne, man kunne se unge kinesere gå med hinanden i hånden! - uha dada -  eller bedsteforældrene der havde deres børnebørn med. Dette her sted kan man godt bruge en hel dag på, hvor man i ro og mag kan vandre rundt, måske spise frokost på restauranten, eller måske selv have sin "madpakke" med.

Perlemuslinger.
Men vi skulle videre - det var tid til frokost,  vi blev kørt hen til et sted hvor der var restaurant, supermarked og en stor forretning der solgte ferskvandsperler. Det var åbenbart et sted hvor turister der var på tur endte, fordi der holdt mange busser på parkeringspladsen. Selve restauranten virkede lidt "fabriksagtig", men maden var der som ikke noget i vejen med, deres fisk var endog virkelig lækkre, jeg tror det var stegt karpe. Peter fortalte om hvor dygtige kineserne efter hånden var blevet til at fremstille ferskvandperler. Det tog tre år inden perlerne havde den størrelse så det kunne betale sig at høste perlerne. Peter kom med nogle østers som han åbnede, og ganske rigtig  - der lå perler i. Efter vi havde spist gik vi ind i den store perlebutik, der var godt nok mange perler, damerne havde da også svært til at holde på mundvandet , men de besindige" hanjyder"  hiver ikke bare sådan læderet op a lommen med  e fø'st. Jeg købte to seksrækkede armbånd med til Sanne, som trøst for hun ikke var med i dag (kan I fornemme glorien venner).  Vi skulle videre - ude på parkeringspladsen blev vi mødt med fyrværkeri, det var nogle chauffører der stod med nogle lange stænger, hvorfra der hang en lang række små "kinesere", som de så futtede af. Åh ja - det var jo snart nytår!!

Lama Templet.
Så var det Lama Templets tur til  at få besøg af os. Yonhegong som det hedder på kinesisk, eller Den Evige Harmonis Tempel som det oversættes til. Templet besøges af mange troende kinesere, som kommer og sætter røgelsespinde og beder til en eller flere af de mange buddhaer, som findes i klostret. Uden at kunne kende forskel på disse buddhaer så har jeg forstået, at der findes Buddhaer for alt muligt, f.eks.  en Buddha for forfædrene, en for sygdomme, en for fremtiden osv., så alt efter behov kan man så ofre og bede den eller den Buddha man har behov for. Lama Templet var oprindeligt bolig for en fyrste, som blev udråbt til kejser. Derefter kunne det ikke længere, efter gammel kinesisk tradition, bruges til almindelig bolig. I  sådanne tilfælde var det almindelig at disse boliger overgik til et eller andet religiøst formål. Det er et meget smukt og velbevaret tempel, som i dag er beboet og passet af munke. Templet har fem store haller og den mest kendte er nok Wanfu Hallen (De Ti Tusinde Rigdommes Pavillon) en tre etagers bygning der indeholder den 23 m. høje statue af Maitreya Buddha i tibetansk stil. Buddhaen er skåret ud af et stykke sandeltræ, dertil kommer de 8 meter under jorden -  man kunne ikke undgå at blive imponeret. Der var ikke så mange besøgende, igen nød vi godt af at det var uden for turistsæsonen. På vejen ud til vores bus fik jeg handlet mig til et antikt eksemplar af Mao's lille røde, og vel at mærke i den rigtige udgave.

Peking And.
Så gik det hjemad til hotellet, jeg var spændt på hvordan Sanne havde det og om hun kunne lide de perlearmbånd jeg havde købt til hende (god dreng ikke også). Heldigvis havde hun det bedre og hun mente godt hun var i stand til at spise aftensmad sammen  med hele holdet. Vi mødtes alle nede i lobbyen på New World CourtYard og gik i samlet folk over til Hotel Xin Qiao, hvor vi skulle indtage vores aftensmad. Restauranten lå øverst oppe, og viste sig at være ret stor. Vi fik de traditionelle retter, inden vi fik det var kommet efter - nemlig Peking And.  Under måltidet sad der et lille orkester (3 personer) og spillede traditionelt kinesisk musik. Personligt var jeg ikke særlig spændt, da jeg havde fået Peking And flere gange før (Chinatown i London) og den der blev serveret adskilte sig ikke fra det jeg havde smagt tidligere, ok - Peking And i Beijing (Peking) den var da ny!! Ænderne kom ind på et rullebord og vi overværede kokken skære  ænder ud.  Da vi var færdig med vores mad gik Sanne og jeg en lille tur, men vejret var ret koldt - frostvejr - så vi luskede hurtigt tilbage til hotellet. 

Sidst opdateret : 06. oktober 2005