Søndag d. 14 februar 1999

Dag 6.
Så kom dagen som man måske havde ventet sig mest af og  - måske også glædet sig mest til  - Muren - Det var fint solskinsvejr men rigtigt koldt, der blæste en meget koldt vind fra nord, og når vinden kommer fra nord kommer den oppe fra Gobi ørkenen, det betyder at der også kommer en masse støv eller fint sand med. Så lidt af det varmere tøj kom på.

Cloisonne fabrikken.
Første stop på vejen var Cloisonne fabrikken. Den var statsejet og de ansatte som fremstillede de mange smukke ting fik omkring 350 yuan om måneden i løn, men så boede de og deres familie i fabrikkens boliger, havde gratis lægehjælp osv. Der var flest kvinder ansat, og de var da vi besøgte dem i gang med at fremstille vaser og skåle. Selve vaserne og skålene var i kobber, kvinderne sad og limede kobbertråd på i fastsatte mønstre. Der efter blev der malet emaljefarver i de mønstre som var dannet af kobbertråden, den allersidste proces var maskinafpudsningen. Selve arbejdsforholdene ville sikkert have givet en inspektør fra det danske Arbejdstilsyn hjertestop. Det var bestemt ikke de bedste betingelser de havde at arbejde under. Efter rundvisningen var vi ovre i fabrikkens salgslokale. Her skulle man bevare selvkontrollen, der var mange smukke ting, men kufferten var vist allerede ved at være fyldt op, for ikke at glemme vægten - 200 kr. pr. kilo overvægt -  kunne man vel styre sig :-(  . Helt lade være kunne jeg dog ikke, jeg købte en lille fugl og et insekt, fremstillet i kobber og emaljeret, for hvad jeg vil kalde ingen penge - og så betalt med Mastercard oveni købet.

Åndevejen.
Vi skulle herefter videre til Ming gravene, som ligger i en dal omgivet af bjerge på tre sider. Man kommer ind fra syd og passerer ind i gennem en port hvor der i midten står en kæmpe skildpadde  i bronze, bærende på en stor stele (gravsten?). Hvad det symboliserer ved jeg ikke, men jeg har set lignede andre steder. Når man er kommet igennem porten kommer man ind på Åndernes Alle (Shendao). Langs vejen er der placeret 36 store stenfigurer som vogtere af gravene. De seks sæt mandsfigurer som symboliserer civile og militære embedsmænd og resten 12 sæt forskellige dyrearter så som løver, kameler, heste og elefanter og nogle fabeldyr. De to ens figurer var placeret over for hinanden langs alleen. For dyrefigurernes vedkommende stod hvert andet sæt dyr op og hver andet sæt lå ned. Det påstås at ved midnatstid (24.00) rejser de liggende dyr sig op, og de stående lægger sig ned. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere for historiens rigtighed, da man jo som turist altid haster igennem alle seværdighederne - vi skal jo nå at se så meget som muligt!!  Alleen slår nede for enden, et knæk til venstre, det er for at forhindre de onde ånder følger efter os, og på den måde får lusket sig med ned i Ming gravene!! Undrer du dig?? Jamen ligesom ånderne ikke kan forcere de høje dørtrin, kan ånderne heller ikke dreje til siderne, de ville løbe "panden" imod "muren" for enden af Alleen og kan så ikke komme længere - sådan du.

Ming Gravene.
Vi nående frem til selve gravene, her ligger 13 af de 16 kejsere fra Ming dynastiet begravet. To af gravene er åbne for offentligheden. I det 15. århundrede var menneskeofring ikke ualmindelig, så da Kejser Yongle blev begravet, fulgte 16 konkubiner med ham i graven. Den grav vi besøgte var Kejser Wanlis, den ligger i ca. 30 m. dybde og føltes meget klam og virkede ikke særligt prangende. Da han døde var den uskik med menneskeofring afskaffet, også selv om han blev begravet sammen med sin første kone og så en konkubine, de var heldigvis for dem, begge døde forinden. På vej hen til vores bus, løb vi spidsrod mellem de nok mest irriterende og pågående sovegniersælgere vi havde mødt på hele turen. Vi kørte videre med bussen og på vejen passerede vi en plantage hvor der var ualmindelig meget plastik der hang viklet ind i træerne? Forklaringen kom lidt senere da vi kørte forbi en lodseplads, her slæbte vinden alskens gode sager hen over markene og rundt i hele området. Nå - efter den sædvanlige frokost kom turen til det mange af os havde set hen til - den kinesiske mur!!

Den Kinesiske Mur.
Bussen kørte os til Den Kinesiske Mur ved Badaling. WanliChangsheng som den hedder på kinesisk. Her var den så - kun ventende på at vi skulle bestige den. Det var blæst noget op og vinden var nu isende kold,  så selv om solen skinnede var det en kold fornøjelse. Vi kunne vælge mellem to ruter,  motionsruten eller dronningeruten, motionsruten var en stejl vej opad til en fjern bjergtop, og dronningeruten var den Dronning Margrethe valgte da hun var på officiel besøg i Kina. Sanne og jeg valgte den "royale". Selv den rute var slem nok syntes jeg, men jeg var også ved være underlig stakåndet. Belægningen var blankslidt og ret glat, så det gjaldt om, at have noget fodtøj på man kunne stå fast med. Jeg nåede ikke så langt op som jeg gerne ville, for jeg var så forbavsende forpustet, at jeg fandt det ikke fornuftigt at presse mig selv til mere, jeg skulle jo også ned igen. Selv her blev vi plaget af sovegniersælgere, de var begyndt at irritere mig med deres plageri. Det påstås for øvrigt at Den Kinesiske Mur kan ses fra månen - den køber jeg slet ikke! Men det modsatte kan man sagtens bilde mig ind. 

Uden for indgangen og langs muren, var der er masse boder, det skulle efter sigende være det billigste sted at købe sovegniers, og det gode ved dem var at sælgerne stod inde i boderne og kunne ikke rigtig rende efter os. Jeg havde sat mig for ikke at købe mere end tre ting, Mao's lille røde, en Mao kasket og så en af de berømte kuglerammer.  Den lille røde havde jeg købt i går, de to andre ting fandt jeg her ved muren. Der var god tid, så Sanne og jeg gik ind et sted hvor vi kunne få varmen og købe noget varmt kaffe, jeg hundefrøs - vinden var isende kold. Turen hjem til hotellet gik ret hurtigt, der var lige bygget en ny motorvej, som man skulle betale for at køre på, så trafikken var ikke slem.

Aftensmad.
Efter vi kom tilbage til hotellet, fik vi en kop varm stærk kaffe, jeg havde fået lidt ondt i halsen, så der røg et par Strepsiler. Vi blev enige om at prøve at finde at sted hvor vi kunne få noget at spise. Vi joggede ind i noget der lignede et cafeteria, og vi blev enige om vi ville have kylling og pomfrits, der var en ung pige der ekspederede os, hun kiggede lidt hånligt på os og sagde der var udsolgt, derefter vendte hun os ryggen og ignorerede os totalt, der stod vi så, det er den eneste gang jeg har været ude for en så uforskammet betjening i Kina - jeg behøver vel ikke at sige at jeg blev godt sur og at vi gik vores vej. Jeg har ved senere besøg i Beijing med stor fryd konstateret at det cafeteria ikke længe eksisterer.!! :-] . Nu var vi ikke rigtigt sultne, så vi fandt en lille handlende, hvor vi købte lidt bisquit og juice. Så var det bare med at komme hjem i varmen og sove.

Sidst opdateret : 06. oktober 2005