Mandag d. 15 februar 1999

Dag 7.
Morgengymnastik ikke i dag.
Hele gruppe havde aftalt at de ville op og se kineserne gøre deres daglige morgengymnastik i den nærliggende park, men Sanne og jeg var blevet enige om at det kunne vi gøre en anden dag. Vi var begge to lidt halvsløje, så vi ville tage den lidt med ro i dag, måske ville vi gå lidt ud for at shoppe.

Perlemarkedet En lille en til halsen (Fanta)
Det blev til sent morgenmad, derefter gik vi ned til Perlemarkedet. I stueetagen blev Sanne "kidnappet" af to unge kinesiske piger, som begyndte at smøre creme i hovedet på hende, det skulle være godt mod rynker. Sanne spurgte mig om jeg syntes hun skulle købe det - her undveg jeg elegant ved at trække på skuldrene! En erfaren mand ved godt at sådanne spørgsmål svarer man ikke på, eller også siger man:  Nej da min egen - det har du slet slet ikke brug for. Nå hun købte det - til trods for mit manglende svar.

På etagerne oven på var der så ure, sko og tøj butikker/boder, så vi købte os et par "ægte" Gucci ure. Sanne fik købt sko, og her er det et rent paradis for en der bruger størrelse small eller der under (det er ikke mig), udvalget er stort fordi mange af de kinesiske piger er nogle små slanke størrelser, det lykkedes da også Sanne at købe noget der senere viste sig at være for småt!! Jeg fik købt mig et par T-shirts, de er jo altid rare at have. 

Trafikken Transportsektoren er alsidig
Vi kom altså ikke helt tomhændet ud af Perlemarkedet, vi var enige om nu da vi havde spist sent morgenmad kunne vi godt nøjes med lidt frugt og kage, og så springe frokosten over. Det købte vi så på vejen hjem til hotellet. Vi kiggede lidt på trafikken og morede os over alt det som var muligt at transportere på cykel. I dag var vinden skarp og der var meget snavs og støv i luften og så den megen benzin os, tillige med at var det også skide koldt. Så vi tullede hjem til vores lune hotelværelse. Efter kaffen og kagen (og en lille Fernet Branca til mig), gik vi omkuld og sov.

Afskedsmiddag.
Det var den sidste aften "jyderne" havde i Beijing, så vi havde aftalt at vi alle skulle spise sammen i hotellets restaurant. Den stod på oksekød - engelsk bøf - alle skulle have stegt bøffen "well done"  som det vist hedder på fagsproget. Vi fik sludret lidt og drillet hinanden som nu jyder og københavnere kan i al gemytlighed, og jeg lovede at lave et kopi af den videofilm jeg havde taget og sende den til Willy på Nykøbing Mors. Jeg betingede mig bare at jeg selv var nogenlunde tilfreds med den, ellers ville jeg ikke gøre det. Jeg havde det på dette tidspunkt rigtigt rigtigt skidt, så efter vi havde spist og sagt farvel til hinanden, gik vi lige på hovedet i seng.

Sidst opdateret : 06. oktober 2005
Dag 6 Rejsedagbog Dag 8