Onsdag d. 17 februar 1999

Dag 9.
Morgenmad.
Jeg havde haft en urolig nat og da jeg vågnede havde jeg det stadigt ikke for smart. For Sanne var "miraklet" sket - hun havde det heldigvis godt, så måske var der også håb for mig, jeg skulle måske bare have lidt flere af "mirakelpillerne".  Men jeg var sikker på  at det ikke blev en af "vildeste" dage vi havde haft i Beijing. Men morgenmad skulle vi da have, så vi blev enige om at efter morgenmaden ville vi se tiden lidt an. Det blev en lang formiddag for Sanne, fordi efter morgenmaden måtte jeg op og lægge mig igen. Jeg sov tre til fire timer, inden jeg vågnede,  jeg følte mig lidt bedre tilpas. Vi blev enige om  at gå en tur, vi kunne jo besøge den underjordiske by og måske kunne vi også finde et sted at spise, hvis vi skulle gå hen og blive sultne.

Den underjordiske by.
Den underjordiske by ligger ikke så langt fra hotellet , så vi trissede lige så stille af sted og fandt da også nemt indgangen. Vi blev afkrævet 20 yuan i entre, der efter gik vi ned af en trappe,  og man kunne godt fornemme at selve den såkaldte underjordiske by lå dybt nede. I virkeligheden blev den bygget som bombebeskyttelsesrum af frivillige fra Qianmen området. Omkring 2.000 mennesker brugte det meste af 10 års fritid og med meget simple redskaber, på at bygge de 32 km.  underjordiske gange. Det hele skyldtes at Kina og USSR var raget uklar i 1960'erne, og Formand Mao mente at faren for en russisk invasion var overhængende, måske oveni købet et atomangreb, hvilket beskyttelsesrummet for øvrigt var ganske uegnet til at beskytte folk imod.  Der er ikke så meget der er adgang til i dag, men man kan godt fornemme hvor stort et arbejde der er lagt i det. På nogle af væggene var malet kalkmalerier, og en pudsighed var at der et sted var et lille alter med en Buddha, og et andet sted var der selvfølgelig en buste af Formand Mao. Vi gik rundt der nede kiggede og pludselig havnede vi et en stor sovegnierbutik - tak skal du ha' -  her solgte de T-shirts, akvareller og hvad ved jeg, ja der var sågar et sted hvor de solgte apotekervarer?!

Vi gik så samme vej tilbage og brugte tiden til at kigge lidt på nabolaget som var et område med Hutonger. Sanne og jeg blev enige om at vi ville se om vi kunne finde noget spiseligt i det lokale supermarked, måske finde en kage til vores kaffe. Et supermarked i Beijing er ikke så meget anderledes end i Danmark, bortset fra at der står ekspedienter ved hver varegruppe, og man betaler for varen samme sted. Forvent ikke der er nogen der kan tale engelsk, så alt handel foregår ved at man peger på den eller de varer du vil have, (med mindre du kan tale kinesisk selvfølgelig) og derefter betaler med en passende størrelse pengeseddel. Simpelt ikke?  Nå - vi fik købt en kage til kaffen -  noget frugt samt et par flasker øl og sodavand. Der efter var det hjem på hotellet for ar slappe lidt af.

Restaurant.
Jeg var ikke til ret meget mere den dag, men vi gik ud for at finde et sted hvor vi kunne få lidt varmt mad. Vi fandt en restaurant som vist var en canadisk udgave a la Burger King eller hvad de nu hedder. Her fik vi en halv kylling med pomfrits og så en Fanta, nå det var da altid noget. Her efter gik vi tilbage til hotellet og kigge lidt fjernsyn inden, vi lagde os til at sove. 

Sidst opdateret : 06. oktober 2005