Torsdag d. 18 februar 1999.
Dag 10.
Morgengymnastik.
Vi
havde lovet os selv, at hvis jeg havde det bedre i dag, ville vi stå tidligt op og gå over i den nærliggende park for at se på morgengymnastikken, inden vi spiste
morgenmad. Og da jeg havde det lidt bedre gik vi der over. Det var en meget positiv oplevelse, her var folk i grupper der gjorde nogle
danselignende bevægelser til popmusik, andre grupper havde et sværd i hånden alt imens de gjorde nogle forud indstuderede bevægelse - der var
enkelte personer som stod stille og mediterede osv. osv., men det var ligesom om der var et fællesskab mellem dem alle. Efter vi havde gået
rundt en halv times tid og kigget på de aktive, havde vi samlet så meget appetit at det var tid til morgenmad.
Perlemarkedet
Sanne ville gerne ned på Perlemarkedet for at se om hun finde lidt mere tøj. Så af sted igen - vi gik ned langs hutonger,
hvor der var en del boder hvor der blev solgt frugt, grønsager, fisk, kød, cigaretter og køkkengrej. Her er det helt tydelig at her er der vist
ikke noget der hedder fødevarekontrol eller hvad sådan noget hedder nu om dage. Kød lå frit fremme på nogle gamle brædder som vist ikke blev
gjort rent hver dag. Men der blev da handlet livligt og folk købte kødet uden nogen form for piberi - så det skulle nok være sådan. Her var handlen af fisk,
kyllinger og ænder noget mere hygiejnisk, de var levende - og blev solgt sådan. Vi fik kigget os lidt omkring og vi stoppede op hos
nogle unge mennesker som havde en lille bod der solgte køkkengrej. Konen stod med en lille dreng på armen - ham dikkede vi lidt og Sanne viste et
billede frem af sit barnebarn, her jeg købte en bredbladet kinesisk køkkenkniv, i Danmark vil vi nærmest betegne den som en økse. Den kostede den
fyrstelige sum af 12 yuan, og så jeg pruttede ikke en gang. Vi fik sagt pænt farvel til de unge mennesker og luntede så over til Perlemarkedet. Her
fandt Sanne et par bukser i en rigtig god kvalitet. Der var mange boder der var lukket i dag - åh jo - det kinesiske nytår begyndte jo i går!
Musik.
Inden vi kom til Beijing, havde jeg set en af Lonely Planets rejsefilm - rejsen foregik i det sydlige Kina, her besøgte de
Miaofolket som bor oppe i bjergene. Under udsendelsen blev der som underlægningsmusik spillet nogle sange der blev
sunget af Miao'erne. Så en cd'er med dem og en med kinesisk musik spillet på det kinesiske strengeinstrument - Piba , ville jeg have med hjem. Jeg havde fået vores kinesiske
guide til at skrive mine musikalske ønsker ned på et stykke papir - med kinesiske tegn selvfølgelig. På vejen tilbage fra Perlemarkedet
besøgte vi en pladebutik, her stak jeg min seddel ud - viola - der var bid med det samme. 60 yuan og så var den ene endda en VCD'er. Jeg har senere
set og hørt dem, VCD'ens billeder er desværre ikke med Miao folket, og cd'eren med Pibaen var popmusik og ikke som jeg havde ønsket mig, solo og
med klassisk kinesisk musik. Man skal sku da også altid være så specifik!
Marked.
Vi valgte at gå samme vej tilbage gennem det lokale marked, vi kom også forbi det sted hvor jeg købte min køkkenkniv. De
havde allerede lukket og pakket sammen. Gu' ved om de havde tjent så meget på mig at de godt kunne lukke for i dag ;-). Da vi kom ud fra
boderne blev vi mødt af et lille optog af kinesere som slog på tromme og andet slagtøj - alt sammen noget der kunne larme - ville de jage de
onde ånder væk? Det var helt tydeligt at børnene syntes at det var festligt. Det var oprindeligt meningen at vi skulle ud i nogle af parkerne og se
på nytårs festerne - men jeg havde rigtigt skidt igen, så jeg ville gerne tilbage til hotellet, det var brandærgerligt at det skulle gå sådan.
Restaurant.
Da det var sidste
aften i havde i Kina, ville vi spise på hotellets restaurant. Vi fik stukket et menukort ud, og vi ville have en flaske vin til maden. Men vi ville se flasken inden vi
bestilte vinen. Vi skulle ikke havde flere flasker med "mad sherry" - oh boy - det var noget af en opgave at få den unge servitrice
til at forstå at det. Hvorfor giver hotellet ikke de unge et lille engelskkursus, bare så de kan klare sig til husbehov? Det lykkes dog til sidst,
men den fes kun ind fordi jeg selv tog flasken og gav hende vinen og proptrækkeren i hånden. Heldigvis var menuen ud over kinesisk også på
engelsk. Det blev kylling i karry og ris - ganske ordinært ikke også?
Klokken var omkring 21.30 - så det var så småt ved at være ved den tid vi skulle op og pakke og vi skulle jo
også ret tidligt op.
Sidst
opdateret : 06. oktober 2005
;)
