Beijing Kinas hovedstad Dag 11

Fredag d. 19 februar 1999

Dag 11.
Hjemrejse.
Telefonen vækkede os kl. 5.00 - det er sku tidligt - vi stod op og gik i bad, fik pakket de sidste ting i kufferterne. Vi måtte op at ride for at få dem lukket, især min egen kuffert, jeg kunne ikke rigtig forstå det - havde jeg købt så meget eller var det kufferten som var skrumpet? De skulle stilles ud på gangen senest kl. 5.30 så Bellboys kunne nå at samle alt vores bagage sammen, bagagen skulle køres særskilt ud til lufthavnen - igen de små busser uden bagagerum. Vi havde tid til at lave os en kop kaffe og jeg nåede at drikke det sidste af Fernet Branca'en, inden vi gik ned i forhallen for at checke ud.

Nede i lobbyen stod Peter med en stor uhandig papkasse, i det format man får hos bageren til en stor lagkage. Denne kasse, en til hver, indeholdt vores morgenmad. Så vi baksede med videokamera, fotografiapparat, rygsæk, håndtaske af en pæn størrelse, plus et par plastikposer. Hold da helt k... de to "lagkagekasser" fik vendt bunden i vejret nogle gange og jeg bandede adskillige flere gange. Bussen kørte kl. 6.00 der efter gik det hurtigt ud til Lufthavnen - der er ikke meget trafik på den tid af dagen. og Peter fulgte med os i bussen ud til lufthavnen. Han samlede penge ind til lufthavnsskatten så han kunne betale for os alle på en gang. Vi fik de sidste instruktioner om bagagekontrol, indcheckning, paskontrol og de formularer der skulle udfyldes inden vi kunne komme ud i afgangshallen.
Beijing Airport:
Indcheckningen med bagagen gik uden problemer, det vil sige ingen overvægt, i hvert fald sagde hun ikke noget, og gennem paskontrollen var der heller ingen problemer. Så var det kun at vente i afgangshallen til vi blev kaldt ud. Vi spiste den udleverede morgenmad, det vil sige kun noget af den, den var ikke særlig festlig, vi spurgte en ung kineser om han ville have noget af det, han spiste det med velbehag.

Vi blev kaldt ud til vores fly, en Boeing 747 fra China Air, det var samme type fly som vi ankom med. Vi fik pladser ved vinduet, så skulle vi spørge om vi måtte komme ud, hvis vi ville ud og strække ben.

Air China.
Vi fløj i ca. 10.000 m. højde og med en fart omkring 900 km. i timen, og med ca. 9 timers flyvetid til Kastrup kunne vi så sidde og "brænde" fritid af!. Man må sige at Air China forstår at underholde os passagerer. De viste en film med Steve Segal med kinesisk lyd, Kapring på Havet er vist den danske titel, og der efter en "ustyrlig morsom" kinesisk film med kinesisk lyd. Nå - der er måske også flest kinesere der rejser med Air China. Vi kunne så læse lidt i stedet for, blunde lidt, spise og drikke. Vi sad også og snakkede om hvad vi havde opleveret på turen. På en eller anden måde går tiden alligevel og der bliver lagt an til landing.
Hjemme igen.
Vi tog en taxa hjem til mig - Og efter at have skilt post og reklamerne fra hinanden, var vi tilbage til hverdagen igen. Arbejdet kalder igen på mandag.
Epilog.
Efter jeg havde slæbt mig igennem weekenden, gik jeg til min læge, det viste sig at jeg havde fået en slem lungebetændelse (af den kolde slags). Det tog mig 14 dage og to gange penicillinbehandling, inden det var væk. Det tog lang tid inden jeg kom helt over det. Efter den omgang skulle jeg i gennem tre til af slagsen med få måneders mellemrum.
Sidst opdateret : 06. oktober 2005