Onsdag d. 16 juli 2003

Dag 1.Start på dagen.
Vi havde i dagene i forvejen set i TV at der var store køer ved paskontrollen i Kastrup, det bevirkede at det var passagerer som ikke kom med deres fly, eller også var flyene meget forsinket, så vi besluttede at møde lidt før for en sikkerheds skyld. Vi skulle møde i lufthavnen kl. 8.15 to timer før afgang, det blev så til at vi stod op kl. 6.15. Efter badet og en hurtig kop kaffe, ringede vi efter en taxa kl. 7 og var i lufthavnen ca. en halv time efter.

Kastrup Lufthavn.
Skål og god ferie Der var allerede mange ved skrankerne i Terminal 3, så det tog lidt tid inden vi fik checket ind og kom gennem sikkerhedskontrollen. Der var selvfølgelig ikke et øje ved paskontrollen, og min "kvikke" bemærkning om at her sidder I rigtig og driver den af, faldt ikke rigtig i god jord. Hvorfor mon det? Vi besøgte den Toldfrie, vi blev enige om at priserne atter havde fået et nyk op ad. Nå - det blev alligevel til det sædvanlige, en stang Prince og 1 liter Cognac for mit vedkommende. Vi havde som altid masser af god tid, så vi satte os hen i Cafeteriet Karen Blixen, Sanne fik en lille fadøl og jeg en lidt større, også her holdt priserne niveauet! Vi satte os og slappede af inden vi skulle ombord på vores fly. 

Klar til afgang. Vores fly er ved at blive klargjort
Vores fly afgik fra Gate C12, vi sad der ikke ret længe før der blev åbnet for boarding. SAS flyet vi skulle med var af type DC et eller andet, den type med en sæderække med plads til to og en række med plads til tre personer. Alle kom hurtigt ombord,  og mens vi rullede ud til startbanen, blev den obligatoriske sikkerhedsprocedure gennemgået. Vi kom hurtigt i luften. flyvetiden til Budapest blev estimeret til 1 time og 30 min. Flyveturen viste sig at være ret behagelig og rolig, og med rigelig benplads. Betjeningen ombord var upåklagelig og hurtig, forplejningen bestod af en bolle med røget laks, dertil fik vi rødvin/øl og cognac/Baileys til kaffen. Den angivet flyvetid holdt, så vi satte hjulene på landingsbanen kl. 12.15

Budapest Lufthavn. Limousineservice i Budapest - Mr. Mogens Kjaer
 Budapest Lufthavn viste sig at være en moderne lufthavn. Vi fik hurtigt vores kufferter udleveret og vi gik smertefrit gennem told og paskontrol. Nu kom det spændende øjeblik stod, der en chauffør og ventede på os? Stod han der med det berømte skilt og spejdede efter os? Jo da - der stod oveni købet Mr. Mogens Kjaer - Han førte os ud til en ventende bil - en Mercedes Benz 300, der var rigelig plads til os to. Budapest Lufthavn ligger ca. 20 km. uden for Budapest så turen ind til vores hotel tog kun ca. 25 min. Under vejs aftalte vi med chaufføren hvad dag og tid han skulle afhentes os igen. Vi passerede floden Donau via Elisabeth-broen over til bydelen Buda.

Ankomst til hotellet.
Vi ankom til vores hotel kl. 13. Som ud af ingenting dukkede der en piccolo op, han bemægtigede sig vores kufferter, som han kørte ind i receptionen. Ved indcheckningen blev vi spurgt om vi ville have en dobbelt seng eller to enkle, Sanne mente at to enkelsenge var nok det bedste. Hm - ingen "sove i gasarm" du gamle. Værelset var udmærket, måske lidt smalt, men der var hvad der skulle være. Vi fik pakket ud, og skiftet til en lettere påklædning.

Borgområdet.
Udsigten fra vores hotelværelse - Matthias kirken i baggrunden Vores udsigt fra hotellet var Borgområdet så vi blev enige om at starte vores besøg i Budapest der. Det ligger på en høj ca. 60 meter over Donau og har gennem historien oplevet nogle dramatiske perioder. Det var Kong Bela d. 4 som efter en Tatar-invasion byggede en befæstet borg. Under tyrkernes hundredårige herredømme blev området forsømt og senere efter tyrkerne blev jaget på porten i 1686, blev området ødelagt af de kristne soldater. I 1700 og 1800 tallet under Habsburgerne, spillede området igen en meget vigtig rolle. De heftige kampe i slutningen af 2. Verdenskrig mellem tyskerne og russerne, ødelagde næsten hele området, blandt andet brændte Kongeslottet helt ned til grunden. Området er nu genopbygget så tæt man nu kan komme det oprindelige.

120 trin.
Vi gik igennem en lille park op mod borgområdet. Først gik det stejlt op af bakke et stykke af vejen indtil vi kom til en trappe, jeg talte til 120 trin før vi var oppe ved borgens mur, pyha det noget der trak søm ud, og så manglede vi endda den sidste trappe op til selve borgområdet. Det var temmelig varmt nu, og solen var meget stikkende, så vi besluttede at gå ind på Hadtörténeti Muzeum i håb om at blive kølet lidt af.  Det er et militærhistorisk museum, som ikke virkede særligt spændende. Vi tabte i hvert fald hurtigt interessen, det skyldes måske vores manglende viden om den ungarske historie? Der var dog een ting der undrede mig, vi stødte ikke på noget der fortalte om ungarernes deltagelse i Anden Verdenskrig. Nå det skyldes måske at de i fra 1941 deltog i krigen på tyskernes side? Efter at havde gået lidt rundt i museet, købte vi noget vand i cafeteriet og satte os ud i skyggen i museumsgården. Solen og varmen var stadig styg, så vi besluttede os for at gå tilbage til vores hotel for at slappe lidt af og så vente på at den værste varme var væk. Vi havde jo også været tidligt oppe. Vi lavede os en kop kaffe og ellers lå vi bare og dasede en times tid.

Alagut.
Tunnellen eller Røret som vi kaldte det Vi blev enige om at sive ned mod Donau for at se den berømte Kædebro, for ikke at skulle kravle over Borghøjen endnu engang, besluttede vi at gå gennem tunnellen Alagut, der går gennem Borghøjen fra Kristinavaros til Clark Adam ter. Selve tunnellen er 11 m. høj, 9 m. bred og 350 m. lang. Pladsen Clark Adam ter, er opkaldt efter den engelske ingeniør  Adam Clark som både byggede Kædebroen og tunnellen. Pladsen er byens centrum fordi nul kilometerstenen står her, så alle afstande beregnes her fra. Vi gik gennem tunnellen på et smalt fortov, som ikke blev større af at der også kørte cykler i begge retninger på fortovet, bilerne drønede osende igennem i begge retninger som død og helvede, vi kom dog helskindet ud på den anden side. Her bag ved en rundkørsel åbenbarede Kædebroen sig.

Kædebroen.
Vi satte os og fik en is imens vi tog Kædebroen i øjesyn, faktisk et smukt syn. Broen blev bygget mellem 1839 og 1849, broen er 349 m. lang og bæres af to tårne, selve broen "bevogtes" af to flotte løver hugget i sten, selve projektet var efter den tids forhold temmelig dristigt. Vi passerede langsomt broen alt i mens vi fik kigget på alle de mange små detaljer (se fotoserien i Billedarkiv). Da vi kom over på den anden side drejede vi ned langs Donau's bred ned mod Parlamentet.  

Parlamentet.
Parlamentet - et imponerende bygningsværk Det første der slog mig da jeg så Parlamentet var: Den bygning har jeg set før!? Det viste sig at det skyldtes at arkitekten Imre Steindl havde brugt det engelske House of Parlament som forbillede. Den blev bygget i årene 1885 - 1904 og med sin imponerende størrelse, længde 268 m., bredde 118 m og en 96 m. høj kuppel, var den på det tidspunkt en af verdens største bygninger. Parlamentet var under en omfattende renovation, så store dele af bygningen ud mod Donau var pakket ind i stilladser. Man kan kun besøge Parlamentet som guide tur og den skal bestilles i forvejen. I den nordlige ende over for Parlamentet fandtes en lille park, her satte vi os på en bænk for at hvile vores ben lidt, inden vi fortsatte rundt om bygningen. I parken står for øvrigt et monument for Karolyi Mihaly, han blev ved den demokratiske revolution i 1918, valgt som republikkens første præsident.

Aftensmad.
Sulten var begyndt at melde sig så vi begyndte at kigge os omkring efter et spisested. Det viste sig ikke at være så lige til, det virkede som om alle bygninger var regeringskontorer, men lige pludselig fik vi øje på en kinesisk lampe! Jubi en kinesisk restaurant. Vi bestilte  en ret med oksekød i svampe et eller andet plus ris. Lidt senere kom der et ungt par som satte sig ved vores bord. Vi sad og småsludrede sammen, de fortalte at hun var fra Tokyo og han fra Wien, de boede i London  og mødte hinanden i Sydney, ja så kan det vist ikke blive mere kosmopolitisk.  

Kabelbanen som genvej.
Udsigt ned mod Kædebroen oppe fra Borghøjen Da vi var færdige med at spise og fik betalt, gik vi ned til Donau, ned mod Kædebroen, vi håbede på at se den i sin elektriske belysning. Da vi var kommet i foto afstand af broen tændte lyset som på bestilling - viola - kunne det være bedre? Vi gik tilbage over Kædebroen til Buda siden. Her besluttede vi at tage den gamle kabelbane, Budavari siklo, op til toppen af Borghøjen. Det var et flot syn ned over den smukt illumineret Kædebro. Jeg havde samtidigt regnet med at hvis vi tog denne vej, ville vi komme ud ved parken nær vores hotel. Jeg ved ikke rigtig hvad der egentlig skete, men vi fik åbenbart fjollet så meget rundt i mørket, at efter vi havde gået rundt, ned af en masse trapper og hvad ved jeg, kom ud lige ved siden af Kabelbanen igen!! Hjælp - vi var nu ved at være godt trætte. Nå - ingen vej uden om, tilbage gennem tunnellen og så hjemad. Da vi kom hjem til vores hotel, tog vi os et bad, delte en kold øl og sagde godnat og tak for en dejlig dag.

Sidst opdateret : 06. oktober 2005
Rejsedagbog Rejsedagbog dag 2