Fredag d. 18 juli 2003

Dag 3. Start på dagen.
Vi vågnede ved lyden af regnvejr, det regnede kraftigt så den stod på museumsbesøg i dag, så efter vores obligatoriske morgenbad, spiste vi morgenmad kl. 8.30, den stod på kaffe, friskpresset juice, bacon og røræg, et par croissanter og marmelade. Under morgen maden besluttede vi os for at besøge den store markedshal på Vámház körút

Metroen.
Markedhallen - den ligger en banegård udefra Vi skulle med metroen for første gang, så bevæbnet med en stak billetter til 125 forint pr. stk., gik vi hen til metrostationen Déli pu, endestation for den røde metrolinie. Der findes tre linier, den røde, blå og så den gule. Knudepunktet er ved Deák tér, det eneste punkt hvor alle tre linier mødes. Man skal klippe en billet hver gang man stiger på toget eller sporvognen. Vi kørte til Deák tér, for at skifte til blå linie i retning mod Köbánya-Kispest. Undervejs steg billetkontrollen på toget, vi havde heldigvis begge klippet nye billetter ved Deák tér. Vi stod af ved Kálvin tér. Det regnede stadig væk da vi kom op fra Metroen. Sanne havde pludselig fået problemer med maven, så vi var nød til at gå ind på en restaurant. Da man ikke bare går ind og bruger toilettet, købte jeg en øl. Vi spurgte om vej til markedshallen og om de vidste hvor der lå en Internetcafe. Jo da - markedshallen lå på venstre side ned mod Friheds-broen og Internetcafeen lå i samme retning, tredje gade på højre hånd, de nævnte godt nok navnet på gaden, men det var glemt to sekunder efter. Vi drog af sted med opslået paraplyer, det regnede stadig kraftigt, Sanne begyndte igen at fable om et toilet - åh nej - hvis det fortsætter sådan, bliver jeg sgu fuld inden aften!

Markedshallen.
Krydderier og hvidløg i lange banerVi fandt til sidst den store markedshal, med det svære navn Nagyvásárcsanok, den lå næsten helt nede ved Friheds-broen og lignede i byggestilen en stor jernbanestation. Det første vi gik på jagt efter var et toilet. I stueetagen var alle boderne med fødevarer, så som slagtere, bagere, købmænd og grønthandlere, især grøntsagerne og pølserne så lækre ud, et farverigt marked hvor de lokale ivrigt handlede. Jeg købte en pose med stærkt paprika, det var sjovt og gå rundt og kigge på alle boderne. På grund af Sannes maveproblemer blev vi enige om at blive i Markedshallen. Vi gik op på øverste etage, her var der en masse boder der solgte bluser og duge, masser af duge, Budapest er åbenbart dugenes by, og hvis man skal tro på at alt er håndbroderet, så må det halve af Ungarns befolkning være i gang med nål og tråd, så mon ikke der er nogle broderimaskiner der hjælper til hist og her?

Meget væske.
Det er vigtigt at holde væskebalancen i orden Når man har problemer med maven er det vigtigt at man drikker meget væske, så vi stoppede op ved en bod der solgte drikkevarer, Sanne fik en cola og jeg en stor kold fadøl ;-). Sanne måtte der efter en tur ned i stueetagen, inden i kunne fortsætte med at kigge på bluser og duge. Sanne havde det lidt bedre så vi ville forsøge at finde den Internetcafe. Vi fik at vide at gaden vi skulle gå ad var tre gader fra cafeen på den modsatte side. For at være helt sikker gik vi tilbage til cafeen for at tælle gaderne. Gaden vi talte os frem til hed Váci ucta, den lå for øvrigt lige over for Markedshallen. Vi gik og vi gik, det så ikke særligt lovende ud men så næsten helt nede i bunden, lå den så på højre hånd. Vi blev spurgt om vi ønskede ryger eller ikke ryger. Vi gik ned af en trappe til ikkeryger afdelingen. Værsgo - 29 maskiner langs væggene. Vi fik skrevet til slægt og venner, lige inden vi gik inspicerede Sanne lige deres toilet for en sikkerheds skyld. Det var ikke holdt op med at regne, så vi gik tilbage til Markedshallen. Sanne have kig på en bluse og ville gerne gense den, vi havde heller ikke fået frokost, så vi slog to fluer med et smæk.

Sen frokost.
Vi besøgte cafeteriet oppe på første etage, men Sanne turde ikke spise noget, så jeg satte et andelår med store pommes frites til livs, desuden en lille flaske hvidvin. Bagefter gik vi hen og kiggede på den broderet bluse, det var ikke noget alligevel. Vi blev enige om at det nok var fornuftigt at tage tilbage til vores hotel, så vi gik hen til bageren og købte noget brød til kaffen, og tog så metroen samme vej tilbage til Déli pu. Det regnede stadig.

Tilbage på hotellet fik Sanne noget kogt vand med lidt sukker i og så en tør bolle, jeg selv fik en kop kaffe og et stykke wienerbrød.

Tilbage til Váci ucta.
Sanne købte sig et rigtigt husmoderforklæde Vi tog os et hvil på langs mens vi ventede på tørvejr. Sanne havde fået det bedre, så da det blev tørvejr, tog vi sporvognen ned til Elisabeth-broen, som vi gik over. For foden af broen ligger en kirke, som fungerer som sognekirke for den indre by. Belvárosi Plébánia Templon som kirken hedder, er den ældste bygning i Pest. Den blev grundlagt af Ungarns første konge Sankt Stefan, på det sted hvor martyren Sankt Gellért blev begravet. Kirken blev delvist ødelagt under den store brand i 1723 og blev genopbygget i 1725-1739. Vi gik ind for at kigge nærmere på kirken, vi var ikke mere end lige kommet indenfor, før en ældre bastant dame begyndte at stille skilte op hvor på der stod: turister gå ikke forbi dette skilt! Tak for den velkomst - gud ved om hun bare have stået og ventet på at en eller anden stakkels turist kom forbi? Nå - det var svært at se kirken derfra hvor vi stod, så vi gik igen, så måske en anden dag. Vi gik igen ned ad gågaden Váci ucta, alle boderne i gaden solgte "håndbroderede" bluser og ikke mindst duge. Vi kiggede også ind i de mange parfumerier, da vi nåede den store plads Vörösmarty ter, søgte vi ned mod Donau. Vi gik langs floden hen til det store Marriott Hotel. Her satte vi os og nød udsigten, det blæste lidt og var køligt kun 22° C. Klokken var nu 19.30 og Sanne var lidt mat i sokkerne på grund af sit maveonde.

Tre karklude.
Vi tog tilbage til vores hotel måske kunne vi nå at købe lidt spiseligt i det lokale supermarked. Det var desværre lukket, så vi gik op til togstationen, her lå en "med hjem - spise her" grillbar. Vi købte hver en bøfsandwich, som vi tog med til vores hotel. Den var bestemt ikke til nogen kokkehuer, hvis den skulle tildeles et eller andet må det blive tre karklude. De var lige så dygtige til at lave en kedelig sandwich som McDonald's. Vi delte en øl og sad og småsludrede om dagens oplevelser og hvad vi skulle opleve i morgen. Vi kiggede lidt fjernsyn, klokken blev alligevel omkring 23 inden vi sagde godnat til hinanden.

Sidst opdateret : 06. oktober 2005
Dag 2 Rejsedagbog dag 4