Søndag d. 20 juli 2003

Dag 5. Start på dagen.
Vi vågnede begge med en smule ondt i håret, vi burde nok ikke have besøgt baren inden sengetid. Det hjalp gevaldigt med et bad, og morgenmaden gjorde sit til vi begge fik det bedre. Vi ville besøge Byparken og Zoologisk Have. Jeg behøver vel ikke at nævne solen skinnede fra en skyfri himmel.

Metroen.
Vi tog metroen fra Déli pu til Deák tér, hvorfra vi skiftede til den gule linie med retning mod Mexikôi út, vi skulle stå af på Hösök tere station, men et øjebliks uopmærksomhed fra min side gjorde at toget kørte før det gik op for mig. Nå vi stod så bare af på Széchenyi fürdö i stedet for. Skidt med det, vi ville så bare tage udflugten i omvendt rækkefølge. Vi passerede en stor palæagtig bygning, folk gik ud og ind af bygning, så jeg stak nysgerrigt næsen  indenfor, det viste sig at være badeanstalten Széchenyi gyogyfürdö, gu' ved om ungarerne ligger i blød altid, der er badeanstalter alle vegne? Længere fremme lød der musik og nogle der råbte i en højttaler, der lå et stort cirkus som på denne måde gjorde opmærksom på sig selv.

Zoologisk Have.
Billetten til Zoo Entreen til Zoo var på 1.000 forint, inde i billetten som kunne foldes ud, var der en oversigt over hele haven, desværre stod alle navnene på ungarsk, navne som gorillák eller orángutánok var til at gætte hvad det betød, men at zsiráfok betød giraf var lidt sværere. Nå - nu kunne vi jo genkende dyrene så det gik endda, og haven var ikke større end man kunne nå at se det hele på tre fire timer. Budapest Zoo blev grundlagt i 1866 af Videnskabernes Akademi, staten købte det så i 1907, og i de efterfølgende år blev haven omlagt for at fejre 1000 års jubilæet i 1896. Det var på det tidspunkt Europas mest moderne Zoo, fordi dyrene levede i indhegninger der mest muligt lignede deres naturlige levesteder. Den første dyreart vi kiggede på var en pæn stor flok Mandriller, men efterhånden som vi kom rundt så slog det mig at så snart det drejede sig om de større dyrearter så som elefanter, næsehorn, løver osv. så var der kun to af slagsen, to elefanter, to næsehorn, to søløver, ja sågar kun to pingviner. Om det skyldes mangel på penge eller plads skal jeg være usagt.

Der var en abegrotte med en relativ stor flok støjende bavianer der sloges uafladeligt. nede i det ene hjørne af grotten stimlede en flok hjorte forskræmt sammen, det var vist ikke de optimale livsbetingelser for dem. Jeg bemærkede også et par brune bjørne der havde relativt lidt plads, som så lidt forstyrret ud, men ellers fik vi et rigtig godt indtryk af haven.

Dyr i fangenskab.
Giraffen spiste pænt fra hånden Man kan altid diskutere om det er rigtigt af holde vilde dyr i fangenskab, men jeg vil vove den påstand at det øger interessen for at bevare det vilde dyreliv, og mange mennesker vil måske aldrig ellers se en rigtig levende elefant, næsehorn, løve osv. og på den måde ved at opleve de prægtige dyr, forstå hvor vigtigt det er at bevarer dem på deres levesteder. Det starter måske med børnene, at se den glæde de havde ved at fodre girafferne, flodhestene og de mange andre dyr, var en fornøjelse.

Etterem.
Vi var ved at være sultne, et ungarsk ord havde jeg lært og det var Etterem, som betyder restaurant. Fat i billettens bagside - jo da - der fandtes godt nok en. Her købte Sanne kylling med skivet og braset kartofler samt en Fanta, jeg kylling med ris og en øl. Vi satte os uden for og spiste vores mad. De næste tre kvarter gik med at spise, fodre gråspurve, og kigge på børnene som fik sig nogle rideture på små ponyer.

Japanske Have.
Vi gik videre hen til det japanske have anlæg, i nogle glasmontre var der en pæn samling af små Bonsai træer, den ældste gik tilbage til 1947. Der er altid noget beroligende ved japanske haver, måske skyldes det måden de anvender det rislende vand på. Vi gik derfra over og satte os for at kigge lidt på pelikanerne som svømmede rundt ude på en lille sø. Vi var ved at være hele haven igennem, så vi blev enige om at gå ud og over på den anden side af vejen ved Zoo.

Det er for varmt.
Vi gik over på den anden side af vejen, her var en masse boder, hvor der bl.a. solgte broderet duge og bluser. Solen og varmen var virkelig styg nu. Vi ledte efter den mindste smule skygge, men efter at have kravlet rundt et stykke tid blev vi enige om at vi skulle tage hjem på hotellet, så gemme resten af Byparken til i morgen.

Med Metroen tilbage.
Det gule linie - ent gammel men velholdt station Vi tog så metroen fra Széchenyi fürdö og tilbage til Déli pu via Deák tér. Den gule linie M1 blev bygget i 1894 og kaldes også tusindårs-linien efter de store festligheder der blev afholdt to år senere. Metrolinien var den første af sin art på kontinentet. Linien er blevet forlænget og moderniseret, og blev genåbnet i 1995. Den har dog stadig et præg af det forrige århundrede, med fliser og træpaneler på væggene. Fra 1970 er der kommet to linier mere til, nemlig den røde M2 og den blå M3 linie.

Et tiltrængt hvil.
Fra Déli pu, som kommer op under Sydbanegården, slæbte vi os hjem til hotellet. Vi lavede os en kop kaffe, og tog os et tiltrængt hvil. Vi satte aircondition på fuld speed, og tog os en time på øjet. Vi kom nogenlunde til os selv igen ved 17 tiden. Vi tog os et bad, smurte os ind i aftersun-creme og fik noget rent tøj på. Vi var klar igen til at tage til byen.

Sejltur på Donau.
Vi har lige passeret en bro mens der smages på øllet. Vi tog sporvognen ned til Elisabeth-broen, vi ville ud og sejle på Donau, den båd vi ville med lå på kajplads 10 nær ved Elisabeth-broen. Jeg bemærkede lige i forbifarten at temperaturen kl. 18.50 var 32° C. Båden ejes af et selskab der hedder Danayacht & Dock Kft. De sejler hver hele time. Vi nåede afgangen kl. 19. Den sejlede langs bredden på Pest siden, vi sejlede under Kædebroen, passerede bygningen hvor Videnskabernes Akademi holder til, Parlamentet og op til Margrethe-broen hvor båden vendte og sejlede langs Buda siden, vi passerede Skt. Elisabeth-kirken, Fiskerbastionen blev nu synlig og bagved kunne vi se noget af Matthias Kirken, ved Kædebroen kunne vi se Kabelbanen som nu havde tændt sin aftenbelysning. Efter vi havde passeret under broen kunne vi se Kongeslottet på Borghøjen som tronede højt oppe i lyset af solnedgangen.

Ved Elisabeth-broen på Gellért bjerget stod Biskop Gellért med korset hævet i sin højre hånd, da vi havde passeret broen kunne man i sollyset, tydeligt se Befrielsesmonumentet helt oppe på toppen af Gellért bjerget,  og på Pest siden Universitet for økonomi. Længere fremme lå det berømte Gellért Hotel og de lige så berømte Gellért bade. Vi passerede Det Tekniske Universitet, sejlede under Frihed-broen eller den grønne bro som Sanne og jeg kaldte den. Da vi havde passeret broen kom vi ind i et område som bar tydeligt præg af industri, det virkede egentlig uinteressant. Vi vendte da båden nede Budapests nyeste bro Lágymányosi-broen, den blev taget i brug i 1996. Vi sejlede tilbage til vores udgangspunkt, på tilbagevejen kunne vi nyde synet af Friheds-broen og Elisabeth-broen. Båden lagde til kaj igen kl. 20.05.

Admirál Étterem.
Sanne venter på sin aftensmad Vi var blevet godt sultne, så vi gik ned langs Donau ned mod en båd-restaurant som vi havde passeret da vi sejlede. Spisestedet hed Admirál Étterem. Her kunne vi sidde ude på dækket i den lune sommeraften. Det blev til en svinekotelet med pommes-frites samt noget kartoffelmos der var stegt som en flad frikadelle, vi fik hver en fadøl hver til maden. I følge regningen som kasseapparatet skrev ud, betalte vi kl. 21.33, det er jo altid rart at vide hvad klokken er. Vi gik tilbage over Elisabeth-broen, over til linie 18 som vi tog hjem til vores hotel.

Godnat.
Det havde igen været en hård dag for bentøjet, og varmen var slem især ved Sanne. At hun afstår fra at rode i boderne ude ved Zoo, vidner om det. Nå - op med bentøjet, en kop kaffe og en cognac, så var det er måske alligevel ikke så slemt endda. Vi havde heller ikke nogen problemer med at falde i søvn. Underligt ikke?

Sidst opdateret : 06. oktober 2005
Dag 4 Rejsedagbog dag 6