Onsdag d. 23. juli 2003

Dag 8. Start på dagen.
Dagen stod i hjemrejsens tegn. Vi havde ikke travlt da vi først blev hentet på hotellet kl. 9.30. Så efter den sædvanlige omgang morgenmad, gik tiden med at pakke kufferter. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og temperaturen var allerede kravlet godt op af skalaen, så vi besluttede os for at rejse i shorts og T-shirts. Vi gik ned i receptionen kl. 9.10, hvor vi checkede ud, det bestod stort set  i at vi afleverede vores nøglekort. Fem minutter efter kom vores chauffør for at hente os, det var tyve minutter før den aftalte tid. Igen kastede Piccoloen sig over vores kufferter, for at køre dem de tre meter ud til den ventende bil.

Budapest Lufthavn.
Turen til lufthavnen forløb stille og roligt, men fordi vores chauffør kom for tidligt var vi mere end i god tid ude i lufthavnen. I følge informationsskranken kunne vi først checke ind en time før afgang? Nåh - vi satte os ind i cafeteriet for at vente, her fik Sanne sig en Fanta og jeg en dåseøl af lokal oprindelse. Der findes ikke en tid der går langsommere en den tid man tilbringer i en lufthavn, ventende på at komme af sted. Nåh - endelig kunne vi stille os bagerst i den lange kø - få afleveret vores kufferter, komme gennem pas og sikkerhedskontrollen, klar til hjemrejse.

Så går det hjemad.
Vi fiskede et eksemplar af BT da vi gik ombord på SAS flyet. Det var igen en DC9 vi skulle flyve med. Vi fik igen den sædvanlige, æske med en bolle, vand, bestik, posen med sukker, salt og peber. Den eneste variation som forekommer: Er det laks, skinke eller ost der er klasket mellem den gennemskåret bolle? Jeg fik rødvin og så cognac til kaffen, Sanne fik en øl og en Bailey, da hun havde hældt Bailey'en op i det forholdsvise store glas, sagde hun til Purseren: Det var meget lidt Bailey til et så stort glas. Der gik ikke fem sekunder før han med en af de små flasker i hver hånd hældte det op i Sannes "store" glas, hvorefter han spurgte: Passer det bedre nu? Den var hun selv ude om.

Hvor er B henne?
Der er noget som gennem længere tid har undret mig og det er: Hvorfor der i nogle fly ikke var et sæde med "nummeret" B.  Så jeg spurgte vores stewardesse hvorfor eller rettere sagt hvorfor ikke? øh - øh - det findes i de store fly - øh, der findes heller ikke et sædenummer 13. Ok - den kunne jeg godt regne ud hvorfor, men B? Jeg kunne dog konstatere at der var flere end mig der ikke vidste det. Jeg har senere fået den rigtige forklaring. Den går i sin enkelthed ud på at man flyselskaberne imellem har aftalt at sæderne ud til gangarealerne skal have betegnelsen C og D, og da der i de mindre fly ikke er plads til mere end fire eller fem sæder så må B vige. Den havde jeg sgu aldrig regnet ud.

Kastrup Lufthavn.
Tiden gik rimelig hurtigt og før vi vidste af det landede vi i Kastrup. Vi kom ud på en længere spadseretur, hen til paskontrollen og så videre hen til bagagetransportbåndet. Det er lige før bagagen kom før os. Tilbage var tolden, nu er det af de dagen hvor man gider slæbe alt muligt med hjem, og hvorfor som ikkerygere smugle cigaretter? Mit spiritus forbrug er så lille at jeg ikke en gang kan nå at drikke det jeg havde med hjem fra sidste rejse. Det eneste jeg ikke bryder mig om ved tolden er, tanken om at et vildtfremmed menneske skal stå og rode i mine private ejendele, men sådan er reglerne jo. Vi slap dog for den "ydmygelse" denne gang. Vi fangede en taxa uden for og så var det bare af sted mod Brøndby. Hjemme igen.

Epilog.
Budapest er en stor by med mange seværdigheder, så mange at man sagtens kunne have valgt at se nogle andre ting end vi gjorde, men det fortæller jo bare hvor stor eller hvor meget der er at se i byen. En uge et sted hvor der er så meget at se er selvfølgelig ikke nok, men alligevel er en uge nok for os fordi man altid når til et punkt hvor man ikke kan "rumme" mere, og man trænger til en "puster". Og så havde vi for ikke at glemme, varmen at slås med. Sagt med andre ord: Budapest er mere end eet besøg værd!!

Sidst opdateret : 06. oktober 2005