Søndag d. 16. Februar 2003

3.Dag.
Start på dagen.
Klokken var 4.00 da jeg vågnede. Jeg kunne åbenbart ikke sove mere, så jeg satte mig til at læse i nogle af alle de papirer, jeg havde fået udleveret af Alletiders Rejser. Så da klokken var 6.15 gik jeg bad,  vi skulle vækkes 6.30, så jeg ventede lige på telefonvækning inden jeg gik ned til morgenmaden. Efter jeg havde spist morgenmad gik jeg ned på Sukhumvit Road for at købe et par flasker vand til turen til Ayutthaya.  Vi skulle mødes på Windsor Suite Hotel kl. 7.45 Bussen kom præcis sammen med vores guide Bo, derefter havde vi en times kørsel foran os før vi var fremme, men vi skulle først besøge Sommerpaladset, der ligger ca. 70 km. nord for Bangkok.

Beklædningsproblemer.
Den dag var personalet ved indgangen til Sommerpaladset meget besværlige, nogle af os havde for korte shorts på, andre for korte ærmer, men det var kun en måde til at hive penge ud af os på, vi skulle leje tøj til at dække arme og ben. Bo fortalte at sidste gang var der overhovedet ingen problemer. Jeg var sikker på at de frafaldt kravet når alt tøjet var lejet ud!; Jeg halede godt ned i mine shorts, så jeg slap for at gå med en eller anden latterlig klud af et skørt.

Sommerpaladset
Sommerpaladset er som de fleste kongelige thai paladser opdelt i to sektioner, et  ydre og et indre palads. Det ydre bestod af bygninger der blev brugt til mere offentlige ceremonier, det indre palads er forbeholdt kongen og hans nære familie. Tidligere var det indre palads et forbudt område for mandlige medlemmer af hoffet. De forskellige bygninger er en underlig sammensurium af forskellige byggestile, thailandsk, fransk, italiensk og sågar kinesisk inspireret bygninger, de fleste bygninger er fra perioden 1868 - 1910. Paladset bliver ikke brugt ret meget af den nuværende konge, efter sigende bryder han sig  ikke om det, han foretrækker helt klart Sommerpaladset i Hua Hin. Sommerpaladset ligger i et smukt område ved floden Klong Mon Kian.

Prha Thinang Aisawan Thiphta-Art.
Prha Thinang Aisawan Thiphta-Art Det guddommelige sæde for personlig frihed er hvad navnet nogenlunde kan oversættes til. Det er en smuk pavillon i Thaistil, med fire overdækkede indgange og et tag med spir. Pavillonen ligger ude i en sø, og er bygget i 1876. Den er en kopi af Phra  Thinang Aphonphimok Prasat i Grand Palace i Bangkok. I pavillonen står en bronzestatue af Kong Chulalongkorn i feltmarskaluniform. Jeg købte forøvrigt et brød som jeg fodre søens fisk med.

Phra Thinang Warophat Phiman
Den kongelige
Residens var en bygning i fransk stil Phra Thinang Warophat Phiman  eller Den kongelige Residens var en bygning i fransk stil. Stedet blev nidkært vogtet af en sur madamme, der straks henviste mig til en nærliggende bygning hvor jeg skulle låne et par bukser, fordi mine smukke knæ var synlige. De havde selvfølgelig ikke et par der kunne nå om mig, så der var dømt skørt. Da jeg kom tilbage til hende, fik jeg ordre om at tage mine sandaler af inden jeg gik ind! Inden for kørte klimaanlægget for fuld kraft, det var lige før man fik gåsehud. Et af rummene indeholdt tronsalen, hvor der på en forhøjning stod en forgyldt tronstol, et meget smukt rum, der stod et diskret skilt hvor på der stod fotografering forbudt. Jeg gik ind i det næste rum som rummede en meget smuk og stilfuld spisestue, da jeg "troede" at det kun var i tronsalen at skiltet om foto var forbudt kun gjaldt tronsalen, tog jeg frejdigt et billede af spisestuen, straks var den sure madamme over mig som en høg. Jeg undskyldte med et troskyldigt grin ;-) at  jeg troede at bla bla.. Hun så sgu ikke mindre sur ud af den grund.

Det kinesiske hus.
 Kongens bolig med himmelsk lys Videre op til det kinesiske hus, Phra Thinang Wehart Chamrun, som betyder noget i den retning: Kongens bolig med himmelsk lys. Huset var en gave fra det kinesiske handelskammer i 1889. Det er meget smukt møbleret, smukke tæpper og med møbler i ibenholt og selvfølgelig en del kinesisk porcelæn. Men det er et kinesisk lignende hus vil jeg påstå, der var to væsentlige detaljer der manglede, figurerne i hjørner af taget, dem der holder alle de onde ånder væk, samt de høje dørtrin på alle indgange. De forhindrer nemlig at man slæber de onde ånder med ind i huset når man går ind. Husk aldrig at træde på disse høje dørtrin når du går ind i et kinesisk hus, for så smutter ånderne ind sammen med dig.

Ho WithunThasana.
Udsigtstårnet Fra det kinesiske hus gik jeg over en lille bro til Ho Withun Thasana eller lidt nemmere - Udsigtstårnet. Det var bygget som et observatorium af Kong Chulalongkorn i 1881, og han brugte det som udsigt over det omkring liggende landskab. Tårnet har flere platforme og der er en meget smuk udsigt ikke bare over Sommerpaladsets have, men også et smukt kig ud over markerne uden for paladset. Det var ved at være tid til at forlade Sommerpaladset, men på vejen ud fik jeg lige et kig på et meget lille tempel bygget i Khmerstil, Ho Hem Monthian Thewart, eller Gudekongens gyldne palads, en interessant lille bygning som rummer et lille alter og en Buddha-figur. 

Sejltur på Klong Mon Kian.
Vi sejler på Klong Mon Kian, foran sidder Bent og Lone Vi forlod Sommerpaladset via floden Klong Mon Kian, her ventede fire  Longtailbåde på at sejle os videre ned af floden. Det var en rar tur og dejlig svalende i varmen. Der lå en del huse ned til floden, de var alle på sædvanligvis bygget på høje pæle, således at de ikke blev oversvømmet under den kraftige monsunregn. Floden blev som så mange andre steder i Thailand, brugt af beboerne til at bade, vaske tøj og fange fisk i. Efter en times sejlads blev vi sat af ved et lille tempel.

Buddhistisk helligdag.
Her blev ofret og bedt til Buddha i det lille tempel Det var i dag buddhistisk helligdag og når den falder på en søndag så holder thaierne fri om mandagen. Da de jo ikke arbejder om søndagen, flyttes fridagen bare til mandagen. På en buddhistisk helligdag  besøges templerne flittigt af hele familien. Så i det lille tempel blev der bragt offergaver i form af frugt, ris og andet. Der blev tændt røgelsespinde så luften var tæt af røg, bladguld blev trykket på en Buddha-figur - den var efterhånden godt plastret til. Mange bønner blev sagt foran  Buddhaen. En meget intens oplevelse.  

Fascinerende.
Ved siden af det lille tempel lå et noget større tempel, som rummede en 17 meter høj siddende Buddha, efter sigende den største af slagsen i Thailand. Også her inde blev der ofret til den store guldmedalje, her blev der blandt andet ofret orangefarvet klæde, som folk købte i ruller. Rullerne blev så kastet op til nogle folk, der så indhyllede Buddhaen i stoffet. Hver rulle havde adskillige meter. Alle offergaverne blev givet for at stå sig godt med Buddha når regnskabets time en gang er inde. Jeg gik rundt og kiggede dybt fascineret på de fantastiske religiøse aktiviteter.

Hvor er I henne?
På et tidspunkt gik det op for mig at der ikke var en eneste af mine medrejsende at se, alle var væk - hvorfor havde de så travlt? Havde de slet ikke lyst til at opleve folkelivet i fuld udfoldelse? Jeg gik uden for men kunne ikke se et øje jeg kendte, jeg gik lidt rundt, men resultatet var det samme - jeg var blevet væk fra gruppen!  Nå det varede ikke så længe, før jeg så Bo komme i fuld fart over mod mig, de andre sad i bussen og ventede på mig. Det lykkedes mig aldrig, trods ihærdige forsøg, at få ud af vores lokal guide hvad templet egentlig hed. Jeg har en svag mistanke om at han ikke viste det. 

Vi kørte herfra til et hotel hvor vi skulle indtage vores frokost - thai buffet - fremragende buffet for øvrigt, derefter var det tid til at se de gamle tempelruiner i byen Ayutthaya.

Templerne i Ayutthaya.
Et af templerne i Ayutthaya, disse i Thai stil Ruinerne af byen Ayutthayas templer var, efter Bo's udlægning en forsmag på hvad der ventede os i Angkor. Nogle af templerne var bygget i Khmer stilen som nogen lidt respektløs også  kalder Ananasstilen. Ayutthaya er grundlagt i 1350 af Prins U-Thong her hvor floderne Pasak, Chao Phraya og Lopburi mødes. Øen blev med sin befæstning nem at forsvare mod burmesisk angreb. I de næste over 400 år var byen en imponerende hovedstad, med sine over 2.000 gyldne spir. Byens areal var på over 15 km². I 1767 blev det hele totalt raseret og plyndret af burmeserne. Ødelæggelserne var så omfattende at man opgav at restaurere området, og flyttede derfor hovedstaden til Bangkok. Området er så stort så det er ikke set på de få timer vi var der. Men jeg fik da et indtryk af hvor imponerende en by det en gang havde været. 

Vi besøgte Wat Phra Sri Sanphet som var et kongeligt tempel, omkring år 1500 blev der indsat en 16 m. høj Buddha i bronze som blev kaldt Phra Sri Sanphet - samme som templets navn. Buddhaen var belagt med 260 kg. guld. Den blev ødelagt af burmeserne, som smeltede guldet om. Selvom figuren var så ødelagt førte man den tilbage til Bangkok, hvor den er indmuret i Wat Po.

Busturen tilbage til Bangkok blev en søvnig forestilling for os alle, jeg fik en halv time på øjet, inden vi var tilbage på vores hotel - klokken var 17.30.

Tilbage i Bangkok.
Jeg lavede mig en kop kaffe og smagte lige lidt på cognacen, der efter tog jeg mig  et bad og skiftede til noget tørt tøj. Jeg gik mig en tur ad Sukhumvit Road, for at finde et sted at spise, men der var ingen forretninger der var åbne, i det hele taget var der meget dødt her i denne ellers så livlige gade. På grund af den buddhistiske helligdag var der lukket overalt. 

På et tidspunkt mødte jeg nogle fra min rejsegruppe, de fortalte mig at de havde spist på en lille restaurant lige i nærheden af vores hotel, så jeg besluttede mig for at gå derhen for at spise. Kylling med ris og en Singha øl blev det til, det blev ca. 35 kr. med slæb. Det var tid til at komme hjem, for vi skulle fandens tidligt op i morgen - nemlig kl. 4.00. Så godnat Mogens hjem og sov i en fart.

Sidst opdateret : 06. oktober 2005
Dag 2 Rejsedagbog Dag 4