Torsdag d. 20. Februar 2003

7.Dag.
Start på dagen.
Jeg vågnede ved at telefonen ringede, klokken var 7. Efter badet ventede en pragtfuld morgenbuffet, kokken lavede en krydret omelet til mig. I dag skulle vi forlade Phnom Penh, men først skulle vi besøge kongepaladset.

Kongepaladset.
Det blev en kort køretur fra vores hotel og til kongepaladset, udover entre, skulle vi betale 5 $ for video og 2 $ for fotokamera, og så måtte vi kun fotografere udendørs. Vi fik tildelt en kvindelig guide fra paladset, det vil sige at vi nu havde tre guider, vores egen og vores lokalguide som for øvrigt ikke måtte sige noget der havde det mindste med paladset at gøre. Nåh - men hun snakkede også for alle tre, hun snakkede og snakkede, på et tidspunkt tænkte jeg på om det dog aldrig fik ende. Ok - hun ville vel bare demonstrere sin store viden, og så talte hun trods alt et forståeligt engelsk.

Tronsalen.
Man kan lige ane den gyselig franske bygning. Bygningen som rummer tronsalen  er smykket med 59 m. højt tårn der tydeligt er inspireret af Bayon templet i Angkor. Tronsalen bliver brugt til kroningsceremonier, og til modtagelsesceremonier af diplomater. Mange af de kunstgenstande der tidligere fandtes i salen, blev ødelagt af de røde Khmerer, selve gulvet var dækket af et kinesisk tæppe på 8 x 32 m. Ved siden af tronsalen findes en rædsel af en bygning, den falder arkitektonisk totalt uden for alt hvad der ellers er af bygninger på paladset. Huset som er bygget i jern var en gave fra Napoleon III til Kong Norodom. Vores guide fortalte at huset havde stået et andet sted, men den kunne skilles ad og flyttes. Jeg foreslog guiden at man flyttede den helt væk fra paladset, og placere den på Det Russiske Marked, der passede den bedre. Det mente hun nu smågrinende ikke de bare kunne gøre, da det jo var en gave fra Frankrig.  

Silver Pagoden.
Inspiration fra Bayon Templet Vi besøgte derefter Silver Pagoden, navnet har den efter gulvet, det består nemlig af sølv. Gulvet er delt op i felter som hver vejede 1.,1  kg, omkring 5 tons i alt, men det meste var dækket med tæpper, for at skåne det mod slidtage fra alle de besøgende. Pagoden er også kendt som Wat Preah Keo, Smagrad Buddha Pagoden. Den nuværende bygning erstattede i 1962 en træbygning fra 1892. Trappen op til pagoden er fremstillet i italiensk marmor. Indenfor befandt Smagrad Buddhaen sig, der er fremstillet af Baccarat krystal, siddende på en sokkel højt oppe på et podium. Foran podiet står en legemsstor Buddha i guld dekoreret med 9.584 diamanter, den største af dem er på 25 karat. Lige foran den står en miniature stupa i sølv og guld, som indeholder relikvier fra Sri Lanka. Langs væggene af pagoden er der fine eksempler på Khmerernes exceptionelle kunsthåndværk, blandt andet juvelbesatte dansemasker som er blevet brugt til de klassiske danse. Atter støder man på vægmalerier der beskriver scener fra det hinduistiske epos Ramayana. Jeg må indrømme at Smaragd Buddha i Bangkok havde en langt større magisk virkning på mig, end denne på Kongeslottet i Phnom Penh.

Veksle Euro.
Fra kongeslottet kørte vi lidt rundt i byen for at finde et apotek, der var nogle som ville købe myggebalsam, derefter søgte vi efter et vekselkontor hvor man kunne veksle euro, de fleste ville ikke veksle andet end dollars. Nå - det ændrer sig nok en dag, dollars er ikke ligefrem den mest stabile valuta for tiden.

Frokost.
Vi skulle have spist frokost et eller andet sted i byen, men det var af en eller anden grund aflyst, så det blev til at vi skulle spise på vores hotel. Jeg kender ikke det sted vi skulle have spist, det var ikke noget dårligt bytte. Hotellets buffet er uovertruffen.
Vi checkede ud efter frokost, fordi bussen vi kørte med ikke var særlig stor, skulle vores kufferter med en særlig kuffertbil, den ville for øvrigt følge os hele vejen indtil vi forlod Cambodia.

Det sorte marked.
Vi satte kursen mod Sihanuokville, men vi skulle lige gøre et stop uden for byen. Vi skulle besøge det såkaldte Sorte Marked. Det var der man tidligere kunne købe håndgranater, maskinpistoler og andre håndvåben. Handlen med våben er officielt stoppet nu, men man ved aldrig når det er Cambodia. Det de sælger nu er fortrinsvis  militæruniformer og lignende. Jeg købte 2 politiskilte for 1 $. Bent som var politibetjent af profession, havde købt et skilt af en politimand oppe i Bayon Templet i Siem Reap for 10 $, han havde også fået tilbudt en politikasket for 15 $, her købte han to skilte og en kasket for 2 $ i alt, samtidig slog han en latter op. Følte han sig snydt - nej egentlig ikke.

En bøn for en sikker rejse.
Reservehjulet bakses på plads igen. Vi gjorde holdt ved en række små bedehuse , der var mindst 50 af slagsen, vores chauffør gik ud af bussen og hen til et af de små huse, han havde en klase bananer med som offergave, samtidig bad han for vi fik en god og sikker rejse frem til Sihanuokville. En skik som mange af de vejfarende følger. Vi havde ikke kørt ret lang tid før der lød et bump. En hund blev kørt over. Den var givetvis færdig på stedet, den lå i hvert fald meget stille. Chaufføren kørte bare videre - herregud det var jo bare en dum hund. Lidt senere kom der en mærkelig kraftig lyd, der var flere der straks sagde: Vi er punkteret. Men det viste sig at være reservehjulet, som hang under vognen i bussens front, der var faldet ned og så slæbte hen af jorden - det skyldtes nok påkørslen af hunden. Der blev bakset med det et stykke tid inden den kom på plads igen og vi kunne komme videre.

Lokalmarked.
Dynger af affald flød alle vegne - hvorfor dette svineri? Vi skulle se hvordan et rigtigt marked så ud, helt ude på landet, et sted som der ikke normalt kom turister. Jeg må indrømme - puha - det var sgu fattigt og meget primitivt, skure klampet sammen af jeg ved ikke hvad, og så alt det affald der flød alle vegne. Der var absolut intet der var værd at købe der. Der kom selvfølgelig en flok af alle de dejlige beskidte unger, det spredte sig åbenbart som en løbeild at vi var stoppet her. Spørgsmålet var, hvem var den største attraktion, dem eller os? Det var ret tydeligt at det  ikke var hverdags kost, at få besøg af en flok som os. Jeg forsøgte at fotografere nogle af ungerne, men ak - de forsvandt eller gemte sig. Genert eller bange? Nok mest genert. 

Julemanden er kommet.
Her er nogle af de alle glade unger, nogle har allerede fået ispinde, de andre venter pænt Jeg opdagede at der stod en mand med en cykel hvor på der var et kar med låg på - det var ismanden. Jeg tror nok jeg købte hele butikken, han kunne slet ikke følge med. Jeg vidste ikke hvad de kostede, men det var egentlig lige meget, for uanset prisen, var det alle pengene værd at se alle de glade unger. Isen lavede han på stedet, han havde nogle metalhylster som han fyldte ismassen i, og derefter stak en pind i. Mon ikke det var krystal is han brugte til at fryse ispindene med. Det var ikke bare ungerne der var glade, mine medrejsende sagde bagefter: Der reddede du vores dag, alt imens du delte is ud kunne vi filme og fotografere ungerne alt det vi ville. Det fik jeg da også lov til det bagefter og alle ungerne fulgte os op til vores bus for at vinke farvel. Tænk at der skal så lidt til for glæde så mange - det kostede mig vel en dollar!

Trafikulykke.
Vi havde ikke kørt ret lang tid før vi kunne se at der var sket en trafikulykke længere fremme, da vi passerede kunne vi se en totalt smadret bil, tre blodige og ilde tilredte mennesker lå og vred sig på jorden. Deres chancer for at overleve denne ulykke var ikke ret store, Cambodia har jo ikke samme effektive system som os, og så skal de jo kunne betale for lægeassistancen. Der køres meget stærkt og hasarderet på vejene og da man kan købe sig til et kørekort for 20 $, og der ikke noget der hedder erhvervskort, så alle kan være taxachauffør uden dokumentation for at de har kørt en meter forinden. Værd at tænke over hvis du vil tage en Taxa. Korruptionen er uden sidestykke i dette land, skulle du blive taget uden kørekort, stikker du bare en "seddel" ud af vinduet, så er den klaret.

Holliday Palace.
Vi nåede frem til vores hotel, jeg må nok sige at standarden var faldet noget. Der var ikke meget Palads over dette hotel - slidt og lettere nusset. Nå - efter den lange dag skulle et bad gøre godt.  Jeg havde store problemer med det varme vand - men pyt med det, jeg trængte til et bad. Imens jeg vaskede mit hår, blev vandet underligt beskidt? Det kunne sgu ikke passe,  så beskidt kunne mit hår ikke være blevet på så kort tid. Har de lukket flodvand ind i badevandet? Rimeligt ulækkert så jeg skyndte mig at blive færdig en fart. Da jeg fortalte det til de andre, sagde de det var rust fra rørene, du skal bare lade vandet løbe i ca. 10 min. så forsvinder det! Hjælp! 

Spise seafood på Malop Chrey.
Vi skulle spise ned ved stranden på restaurant Malop Chrey, men det var allerede mørkt så der var ikke meget at se af havet. Vi fik blæksprutte, fiskesuppe og noget fisk af en slags, nå lige meget med det, jeg var ikke særlig sulten.  Vi sluttede af med kaffe. Det var nogle som ville ned til byen, men jeg havde lidt rumlen i min mave, så jeg foretrak at gå tilbage til mit hotelværelse. Det havde også været en lang dag. Jeg kiggede lidt fjernsyn, overførte og ordnede dagens foto på computeren. Så klokken 23 lagde jeg mig til at sove. 

Sidst opdateret : 06. oktober 2005
Dag 6 Rejsedagbog Dag 8