Søndag d. 23. Februar 2003

10.Dag.
Start på dagen.
Mit "tropiske" badeværelse Jeg sov til klokken var 8.15  og jeg havde haft en rigtig god nats søvn. Så efter et bad i mit "tropiske" badeværelse, var det tid til morgenmad. Den var ikke noget at skrive hjem om, vel - nu havde jeg også været godt forvent på de forrige hoteller, men alligevel. Værst var dog kaffen, den var nærmest udrikkelig, den smagte som var den brygget på saltvand. Godt jeg havde min lille elkedel med. Efter morgenmaden gik jeg op i receptionen, hvor jeg hos en af Alletiders guider bestilte ø turen, som blev kørt på tirsdag. Derefter  gik jeg tilbage til min hytte og lavede mig en kop god kaffe, inden jeg gik ud for at se på byen.

White Sand Beach Town.
Det er vist lidt meget at kalde det her for en by Det er nok lidt af en overdrivelse at kalde den kilometer vej hvor der lå "huse og butikker" på begge sider af vejen, for en by. De fleste af "huse og butikker" var ikke meget mere end nogle skure der var bygget af stolper og "pap" og med flettet palmeblade som tag, nogle havde dog tagplader af blik. Det var egentlig ret charmerende, for det var tydeligt at det var lokalbefolkningen der med meget små midler, forsøgte at skabe sig en levevej ved at handle med turisterne. Men med den byggeaktivitet der var i gang alle vegne, er det nok et spørgsmål om tid før kravet til udseende fra det offentlige vil blive skærpet. Butikkerne handlede først og fremmest med tøj, sko og tasker, men også frugt og grønt, brød, ure og solbriller og musik Cd'er og DVD'er.

I skyggen.
Min skyggefulde veranda med udsigt til havet. Jeg gik indtil der ikke var flere butikker og vendte så om og tog den anden siden af vejen. Det var blevet stinkende varmt nu, så varmt at jeg besluttede at gå tilbage til min bungalow. Der var skygge på verandaen, så det var lige til at holde ud. Her sad jeg så med en kold øl og læste i en bog jeg havde købt i Phnom Penh. Bogen handlede om Khmer Rouge's berygtede fængsel i Phnom Penh, S 21. Varmen gjorde mig lidt søvnig, så jeg gik ind og lagde mig på sengen, resultatet var næsten givet på forhånd, jeg faldt i søvn.  Jeg vågnede omkring 13 tiden. Jeg gik ud for at finde et sted at spise, det må næsten have været per refleks, for jeg var egentlig ikke særlig sulten. Det blev til  kyllingesalat, hvidløgsbrød og en øl, hele herligheden kostede mig 120 Bath.

Oliemassage hos Maneé.
Lillesøster til ejeren, hun havde stærke men alligevel nænsomme hænder. Bemærk der er ingen bagvæg Det var stadigt meget varmt at gå ude i solen, jeg besluttede at besøge en "Shop" for at få oliemassage. Maneé's Shop var ikke andet et primitivt skur med to brikse og nogle madrasser på gulvet. Jeg var eneste kunde i butikken, der blev hevet et meget luftigt bomuldsstykke af et gardin for - ha ha - der var ingen bagvæg, så folk kunne se lige ind, omme på den anden side! Nå nu lå jeg i boksershorts så det betød ikke noget for min part. Nok var stedet lidt primitivt, men pigen der foretog massagen, var bestemt meget kompetent. Hun virkede meget genert, men hun sendte mig et skævt smil, da hun begyndte at masserer mine fødder. Jeg er nemlig død kilden under mine fødder, så hver gang hun forsøgte at røre dem spjættede jeg som en gal. Ligeledes da hun nåede min højre skulder, kunne hun godt se at det gjorde lidt ondt. Smerterne skyldes et uheld jeg havde i starten af Januar måned. Hun kom nænsomt noget tigerbalsam lignede olie på, det mente hun ville være godt. Efter en times omgang er man utrolig afslappet og så kostede hele herligheden kun 200 Bath + drikkepenge. Hvis du nogensinde kommer til Koh Chang, så besøg Maneé i White Sand Beach, den ligger på samme side og lige ved siden af Banpu Resort Hotel.

En tur i vandet.
En tur i vandet var ikke dårligt, selvom vandet er lidt for varmt for min smag Det var vejr til at tage en dukkert i havet, så jeg gik tilbage til min hytte og klædte mig om. På stranden lige foran mit hotel er der en del store sten, det siges at de er lagt der med vilje, fordi havet hele tiden æder lidt af kysten. Jeg måtte gå ca. 100 m. længere hen før sandstranden kom. Pyha - hårdt i denne varme! Stranden er rigtig god, vandet er krystalklart og sandet hvidt som vi kender det hjemme fra. Hvis man skulle anke over noget, så var det at vandet var for varmt. Jeg plaskede vel rundt i vandet en halv times tid inden, jeg gik tilbage til min hytte.

Kaffe og Cognac.
Her var plads til Pc og kaffemaskine Det var for varmt til at gå op til byen, så jeg lavede mig en kop kaffe, og snuppede en lille cognac til. Jeg havde lovet vores guide Peter at jeg ville brænde en cd-rom med billeder fra Cambodia, så jeg satte mig til at redigere og ordne billederne på pc'en, inden jeg brændte et sæt billeder. Der efter satte jeg mig ud på verandaen og læste videre i bogen om S 21. Jeg havde hele dagen glædet mig til at tage nogle billeder af solnedgangen over havet, men der var kommet nogle skyer til, som skjulte solen, så det måtte vente til i morgen. Jeg var begyndt at få problemer med batteriet i min Minidisk, og jeg var der for nød til at tage strøm direkte fra en stikkontakt, før jeg kunne fortælle dagbogen om dagens oplevelser.

Aftensmad.
Her kan du vælge den mad ud du vil have grillet den ligger på is. Det var tid til at finde et sted hvor jeg kunne spise min aftensmad. Jeg var egentlig godt tilfreds med det sted jeg fandt i går, så hvorfor eksperimentere. Jeg blev modtaget som om jeg havde været der hundrede gange før. Jeg var henne og kigge i den store køledisk og valgte en fisk denne gang. Åh jo jeg fik mig selvfølgelig også en Singha lek.  Jeg fik en regning på 150 Bath, kommentarer er vist overflødige. Når jeg nu var i gang med at skabe et fast aftenritual, kunne jeg ligeså godt og smuttede ind på den lille bar, og få mig en godnat øl. Klokken var omkring 22 - det havde været en rigtig afslappet dag. Men inden jeg gik i seng, satte jeg mig lidt ude på min veranda og lyttede til bølgernes stille rullen. Jo - jeg var kommet til Bounty Land.

Sidst opdateret : 06. oktober 2005
Dag 9 Rejsedagbog Dag 11