Tirsdag d. 25. Februar 2003

12.Dag.
Start på dagen.
Hvad sker der? Jeg vågnede ved at det lynede og tordnede, regnen væltede ned i spandevis. Det lovede ikke godt for turen, hvis vi skulle af sted i øsende regnvejr. Det stoppede heldigvis ved halv seks tiden. Jeg må have faldet i søvn igen for jeg blev vækket af telefonen ringede. Efter badet, pakkede jeg min rygsæk med et par boksershorts og et ekstra par shorts. Der kom to grisebiler og hentede os, vi var alle danskere, men vi var kun fire fra Cambodia turen. Vores lokalguide som hed Thomas, talte et udmærket engelsk.

Skolebesøg.
Her er de uheldige linet op til skideballe Vi kørte først til Klong Phrao landsbyen for at besøge byens lille skole. Thomas fortalte om skolesystemet, som lignede det som også fandtes i Cambodia. Vi blev modtaget af skolens rektor. Alle børnene stillede op på pladsen foran skolen. Det thailandske flag blev hejst under nationalsangen, og bagefter sang de kongesangen. Bagefter blev nogle af eleverne kaldt frem, mens de andre gik til deres klasselokaler. De stod til en eller anden form for afstraffelse, fordi de havde gjort noget de ikke måtte eller ikke gjort noget de skulle havde gjort. Det kunne være  fordi de ikke havde deres korrekte skoleuniform på, for langt hår måske, eller kommet for sent osv. osv.  Der var nogen der fik en stroppetur i form af de skulle løbe pladsen rundt tre gange, andre fik kraftig verbal opsang. Der var en lærerinde der gik rundt med en pind, men den kom ikke i brug, korporlig revselse er ikke så almindeligt mere. Vi besøgte en af de mindre klasser, de var i gang med morgengymnastik, i form af bevægelse til musik.

Gummiplantage.
Thomas viser os hvordan man ridser i barken, for at få gummisaften til at flyde. Derefter gik turen til en gummiplantages. Her var det meningen at vi skulle se hvordan gummiet blev udvundet af træerne, men på grund af nattens kraftige regn kunne de ikke arbejde, fordi gummi og vand kunne ikke rigtig forenes, så de måtte vente til det blev tørt igen. Thomas viste os hvordan "ridsningen" foregik. Han forklarede også processen fra saft til det blev til rågummi. Plantagen havde 1.200 træer og hvert træ kunne levere omkring 18 kg rågummi hver dag.

Hanekamp.
Hanerne gøres klar til kamp Fra gummiplantagen gik vi hen til et lille sted hvor de opdrættede haner til hanekamp, Vi skulle overvære en kamp. Nu blev de ikke bare sluppet løs på hinanden - næ - sporene blev pakket ind, så de nærmest lignede boksehandsker, deres fjer blev vokset og behandlet efter alle kunstens regler. Godt nok, det var ikke meningen de skulle slå hinden ihjel. De blev så sluppet løs i en lille ring  og straks røg de i totterne på hinanden. Helt ærligt det var ikke noget jeg brød mig om at se. Hvem der vandt fandt jeg aldrig ud af, men der findes et eller andet indviklet pointsystem. De dyrkede også frugten Durian, den kaldes også lugtefrugten fordi den ikke lugter særlig godt. Den begynder at gå i forrådnelse 3 timer efter den er plukket.  Jeg har aldrig smagt den, det siges enten kan man lide frugten eller også er det bræk bræk.

På mange hoteller i Thailand findes der skilte der siger at det er forbudt at tage Durian med på værelset. Lugten er ikke til at få ud af huset igen. Lyder det ikke spændende?

Endnu et tempel.
En demonstration af rituallerne foran Buddha i templet Vi kørte videre over bjergene til Baan Klong Son, øens største tempel. Der var tilknyttet et munkekloster til templet. Thomas demonstrerede og forklarede os om de forskellige ritualer der hører med til en bøn foran Buddha. Hvorfor man altid brugte og tændte tre røgelsespinde, benenes stilling i bønnen, hændernes placering når man lå på knæ og bukkede forover, hvor mange gange man bukkede sig og hvor panden skulle røre gulvet, alt i mens man fremsagde sine bønner. Det var åbenbart ikke en ligetil sag at være buddhist.

Kanotur i mangroveskoven.
Næste punkt på dagsorden var en kanotur. Vi var tre fra Cambodia turen, Elly, Verner og jeg, som tog en kano sammen, vi roede på en lille flod gennem mangroven. Vi havde ikke kamera med fordi vi var bange for hvis vi skulle tippe en gang, eller tog vand ind at det skulle gå ud over vores kameraer. Vi fik redningsveste på, vi roede en halv times tid ud i mangroveskoven og en halv time tilbage igen. Det var en rar og smuk oplevelse. For øvrigt første gang jeg overhovedet har siddet i en kano. Vandet var nogle steder dybt andre steder så lavt at jeg var ved at skovle sten op fra bunden  med pagajen. Mine medpassager spurgte: Hvad laver du Mogens? Jeg svarede: Jeg tager bundprøver!!!! Vi lagde elegant ind til land, man skulle tro vi ikke havde lavet andet. Men da jeg skulle kravle op på kajen røg jeg på rumpen, den våde slimede bund og mine bare fødder var en glat kombination, heldigvis tog redningsvesten af for slaget. Jeg tror det så meget elegant ud.

Frokost.
Frokosten stod på rent seafood. Tigerrejer, fiskesuppe, blæksprutter og en stegt fisk af en art. På grund af varmen var der ingen der havde lyst til at drikke øl. Stedet vi spiste på var et eller andet gudsforladt luksushotel, liggende in the middle of nowhere, der var absolut intet at foretage sig, ud over at bade og nyde de smukke omgivelser. Alle troede vi skulle videre for at se et vandfald, men det var taget af programmet - goddaw du. Det var så dagens program. Hm - var prisen ikke lidt højt sat for en halvdags tur? Vi blev kørt tilbage til hotellet. Jeg lagde mig lidt på sengen og faldt selvfølgelig i søvn, jeg havde nu heller ikke sovet så meget, på grund af nattens uvejr. Jeg vågnede en times tid efter, et forfriskende bad gjorde mig frisk igen. Jeg satte mig ud på verandaen med en kop kaffe og en cognac. Jeg nød det fine vejr.

Solnedgang.
En smuk solnedgang, denne gang var der ikke nogen skyer Dagens solnedgang tegnede godt, der var ingen skyer, men vejret virkede lidt diset, det skyldtes sikkert varmen. Den nedgående sol virkede noget bleg, jeg havde heller ikke heldet med mig i dag selvom solen kunde følges hele vejen "ned". Jeg havde endnu en chance i morgen. Selvom jeg fik taget nogle gode billeder, var jeg ikke helt tilfreds med resultatet.

Gratis aftensmad.
Her er fødselsdagsbarnet. Det var tid til at spise aftensmad, på vejen afleverede jeg lidt vasketøj i receptionen, det var så småt ved at være tid til at tænke på rent tøj til hjemrejsen. Det var min plan at spise på min stamrestaurant, men da jeg passerede den lille bar hvor jeg plejede at få min godnat øl, kaldte de på mig. Jeg blev inviteret på mad. Det var hende der stod i baren der havde fødselsdag, så der var gratis bespisning. Maden bestod af grillet kylling og lidt salat. Jeg blev hængende et par timer. Jeg fik mig et par øl og en sludder med nogle danskere og en nordmand. Der var også en tysker, han var så stiv af druk, at han dårlig kunne holde sig oppe på barstolen. Han havde været på øen i flere måneder, og så vidt jeg forstod på ham,  havde han ikke været ædru i meget lang tid. Ja - sådan kan man også tage livet af sig selv!  

Klokken var omkring 22 inden jeg vendte næsen hjemad. Jeg gik i seng og forsøgte at læse, men jeg var godt træt, det havde også været en lang dag, så godnat.

Sidst opdateret : 06. oktober 2005
Dag 11 Rejsedagbog Dag 13