Angkor Imperiets storhed og fald.

Årsagen til udviklingen af Angkor Empiret.

Den indiske doktrin.
De gamle Khmerkonger indførte et succesfuldt monarki ved at kopiere det indiske system. At blive anset for at være Gudekonge, gjorde at Khmerkongerne regerede riget med en guddommelig kongeværdighed og absolut magt. Dette forøgede kongens muligheder for at mobilisere arbejdskraft til militæret som de kunne forsvare riget såvel at de kunne invadere deres naboer. I tilgift kunne kongen vedligeholde det omfattende overrislingssystem, som var den primære faktor for rigets succesfulde økonomi, sammen med Khmer arbejdere og udenlandske slaver.

Endvidere omgav kongen sig med vise mænd eller lærde Khmer Braminer som rådgivere. Braminerne var kendte som havde tilegnet sig umådelig viden, hvilket gik i arv  fra far til søn eller som de kun videregav til familien. Disse lærde Braminer hjalp kongen til at føre en effektiv administration af landet, og således gjorde riget stærkere.

Stategisk placering.
En velvalgt strategisk beliggenhed af Angkor som blev grundlagt af Jayavarman II, besværliggjorde et angreb fra deres potentielle fjender, hvilket gjorde det muligt at eksistere i over 6 århundreder.

Angkor var placeret nord for Tonle Sap søen, og den eneste mulige vej for angriberne til at bringe en tilpas stor hær til at slås med Angkor var at de blev sejlet op ad Mekong floden. Geografisk var Angkor beskyttet af vildtvoksende tæt skov på alle sider. Der var ingen veludviklede veje og at forsøge sig fra landsiden med en stor militærstyrke kunne vise sig at blive en tragedie. Den lange forsyningslinie for mandskab og materiel ville gøre det næsten umuligt at føre forsyninger frem under et angreb. Et godt eksempel er den persiske invasion af grækerne under 4. århundrede og 5. århundrede f.v.t. Grækerne var for eksempel beskyttet af bjergene, selvom perserne var langt mere udviklet og mange flere i antal, kunne de dårligt nok vinde over grækerne.

Når fjenden forsøgte at angribe Angkor, måtte de sejle op af Mekong floden, for kun at møde en stærk flådestyrke i Angkor’s modstrøm. Fjendens krigsskibe sejlede langsommere og blev således et let mål for angreb og tilintetgørelse. Gennem en 600 års historie, tabte Angkor kun et stort søslag på Tonle Sap Lake til Champa i 1171.

Kontrol over vandforsyningen.
Den geografiske placering af Angkor riget måtte se to ekstreme sæsoner i øjnene, det kraftig regnvejr under Monsunen og den tørre periode udenfor Monsunen. Talrige reservoirs, diger, voldgrave og damme hjalp signifikant til at forhindre oversvømmelser under de kraftige regnskyl under Monsunen, og bevarede vandet til den tørre periode. Et effektivt og omfattende overrislingssystem satte de gamle Khmerer i riget i stand til at høste afgrøder to til tre gange om året, hvilke gav Angkor Imperiet en stærk økonomi.

Årsagen til Angkor Imperiets fald.

Introduktionen af Theravada Buddhismen.
Grundpillen i Angkor civilisationen var støttet af den religiøse tro på Hinduismen og Mahayana Buddhismen. Det at kongen blev betragtet som en ”Gudekonge” gjorde det muligt for konge at motivere folket til at tjene tronen som en guddommelig tjeneste. Rigets omfattende overrislingssystem og militæret krævede masser af arbejdskraft at vedligeholde. Introduktionen af Theravada Buddhismen for Khmererne i det 13. århundrede skulle vise sig at ændre det enestående grundlag for Angkor riget, på længere sigt. Theravada Buddhismen lærte folket at søge indsigt, forsage jordiske ting, holde sig væk fra overtro, hvilket direkte eller indirekte betød troen på guder og djævle. Angkor kongernes suverænitet som ”Gudekonge” blev ret beset udfordret.

Mister kontrollen over vandet.
Den mindre hengivenhed til ”Gudekongen” førte til negative påvirkninger i riget. Khmererne synes mere uvillig til at arbejde helhjertet for kongen som en hellig gerning som de havde gjort tidligere. Det tidligere så effektive overrislingssystem og dræningssystem, blev mudret til, med mindre vand til følge, og rismarkerne som før kunne høstes to til tre gange årligt, faldt dramatisk, med en meget lavere produktivitet, og derfor et svagere Angkor rige.

Ydre trusler.
Som følge af nabostaterne til Angkor voksede, blev de en hovedtrussel mod riget. Især Thai staten Ayuthaya i Chaophaya flodbassinet i vest. I et forsøg på at forsvare riget, havde Angkor lagt vægten på en stærk hær, hvilket på et tidspunkt gik ud over vedligeholdelsen af overrislingssystemet, med en ringere økonomi som følge.

Et tveægget sværd.
Vejnettet som Jayavarman VII havde bygget til at støtte transport af varer og handel i selve riget. Det var også muligt hurtigt at flytte hærens tropper, når de sloges med deres naboer. Men det blev et tveægget da Angkor blev svagere, nu kunne angriberne let marchere gennem landet af dette vejnet, i stedet for at skulle sejle ad Mekong floden. Det blev en reel trussel efterhånden som det nye samlet rige Ayuthaya,  Thai kongedømmet i vest, blev stærkere. De brugte vejene til at marchere fra Chaophaya flodbassinet til Phnomrung (Burirum i Thailand i dag) og så gennem Aranyapathet, at angribe lige i hjertet af Angkor og endelig slå Angkor riget definitivt i 1431. Glansperioden for Angkor civilisationen var slut for altid.

Sidst opdateret : 18. maj 2013