Torsdag 10. August 2006

4. Dag.
Start på dagen.
Der var ikke mange nede at spise  morgenmad Vi mødtes nede ved morgenmaden klokken halv ni, jeg var ikke rigtig sulten så det blev kun til et par croissanter, juice og kaffe, der var ikke ret mange nede i restauranten, ja vi havde det nærmest helt for os selv, Flemming havde som sædvanlig sin gode appetit i behold, så han fik noget for pengene. Samtidig med vi sad og spiste tilrettelagde vi dagens program, det blev til besøg i byens to katedraler, Christ Church og St. Patrick Cathedral. Så vi gik igen ned til  Liffy floden indtil vi kom til O'Donovan Rossa Bridge broen. Vi var enige om at besøge St. Patrick Cathedral først og så tage Christ Church bagefter, så vi vandrede ud af Winetave Street så Nicolas Street og derefter St. Patrick Street.

St. Patrick Park.
St. Patrick Cathedral set fra parken Da vi nående frem til kirken, gik vi først ind i det tilhørende haveanlæg, som var fyldt med blomster, vi kunne så samtidig se kirken lidt på afstand. Haven var meget smukt anlagt, vi kunne da også senere læse et sted at renovationen af haven var bekostet af Jameson Destillery.

St. Patrick Chathedral.
Et af de mange mindesmærke - her fra krigen i Burma. Vi måtte betale entre ved indgangen til kirken, men som så mange andre steder har de noget de kalder seniorrabat. Entreen skyldtes at kirken ikke fik en krone (cent) fra staten, de måtte "leve" af hvad de kunne få ind, i form af entreindtægter, sponsorrater og tilskud fra fonte. Det er ikke som her hjemme hvor du måske betaler kirkeskat og sidst men ikke mindst, hvor staten pumper millioner af kroner ind i den danske folkekirke, ved siden af. Det er selvfølgelig bevidst, for hvis de egentlige bruger skulle betale hvad det kostede, var der ikke meget folkekirke tilbage. Kirken er bygget 1191 og genopbygget i 1370 efter en brand. Tårnet fik først et spir på i 1749. 

Hul i døren.
Hullet i døren Kirken er faktisk eet stort bidrag til den irske historie, Jonathan Swift, som også var forfatter, var Dekan her i perioden 1713 - 1745. Ved Frederick Händel førsteopførelse af hans store værk, Messias, deltog koret fra kirken. Kirken har spillet en stor rolle i Dublin historie, og selvom kirken ikke er et museum, så er der noget museumsagtigt over den alligevel. Der er udstillet en dør hvis historie er følgende: Den er til minde om den fredelige afslutning på fejden mellem Jarlen af Ormond og Jarlen af Kildare i 1492. Jarlen af Ormond havde søgt tilflugt i domkapitlet, så Jarlen af Kildare skar et hul i døren, som han stak sin arm ind igennem og greb hans fjendes arm, ved at tage dette initiativ og række armen ud til forsoning, var freden genoprettet.

Mange mindesmærker.
En ting der slog mig var de mange mindesmærker for alle de faldne soldater, dræbt i de mange krige det Britiske Imperium havde været indblandet i, Sydafrika, Burma og Kina bare for at nævne nogle af dem. St. Patrick Cathedral er i størrelse en stor kirke, men den kommer ikke på højde med nogle af Roms katedraler, men de har selvfølgelig ikke haft adgang til de samme penge som romerkirken. (Se billederne i Billedarkiv)

Hvem betyder mest.
Vi gik samme vej tilbage og besluttede at vi også ville besøge Christ Church i dag. Den er også en katedral og de to kirker konkurrerer om at være den mest betydningsfulde kirke i Irland.

Christ Church.
Udgravninger - fra den første kirke Vikingetidens Dublin opførte Christ Church katedralen på denne plads omkring år 1038, og i 1172 fik kirken sin nuværende skikkelse med den nye katedral for Ærkebiskop (senere gjort til  helgen) Laurence O'Toole og den normanniske ridder Richard de Clare, også kaldet "Strongbow". Ærkebiskop Laurence påbegyndte en reform af katedralens keltiske traditioner efter europæisk mønster. Kannikkerne blev munke, kannik af Sankt Augustus. Liturgien fulgte kirkeskik i Salisbury England. 1530'eme kom reformerne igen fra England. Da Henrik VIII brød med Rom, måtte den irske kirke, ifølge hævdvundne europæiske politiske principper, om end nødtvunget følge trop, og et flertal af biskopperne fulgte da også med.

I Christ Church blev den sidste augustinske prior, Robert Paynswick, den første domprovst. Liturgien fulgte nu engelsk skik og sprog. Church of Ireland hævder, at da den har været reformationen igennem med troen reformeret, men med ubrudt arvefølge, nedstammer den i lige linie fra både den keltiske og middelalderlige kristendom, og er en uforanderlig del at Kristus' hellige almindelige og apostoliske kirke.

Katedralens kor.
Musikerhjørnet fejrer katedralens musikere. Katedralens kor som er grundlagt for 500 år siden den 28. august 1493, synger stadig musik fra flere århundrede til nadver og aftenandagt. Dåbskapellet er en gave fra arkitekten George Edmund Street, der stod for restaureringen af kirken i 1870'erne.

Strongbow.
Strongbow kiste Strongbow, Irlands normanske erobrer for Henrik II - og medbygger af den nuværende katedral – døde i 1176. Den oprindelige grav blev ødelagt da muren og taget brød sammen i 1562. Dublins forretningsliv som altid samledes om det gamle gravmonument ved terminsbetalingerne, sørgede for at en ny "Strongbow" blev opført. Erstatningen er fra det 14. århundrede med bl.a. fine detaljer af en middelalderlig rustning med hjulsporer om anklerne. Figuren ved siden af siges at være et brudstykke af det oprindelige monument.

Den middelalderlige messing læsepult fra det 15. århundrede er enestående i Irland. Ved Reformationen blev en engelsksproget bibel anbragt i alle kirker. Hullerne er til kæden, som skulle forhindre tyveri af den værdifulde bog.

Det store gitter dateres til 1870'erene. Læg mærke til krucifikset som er en kopi af krucifikset i Cong og er uden lammet med flaget, som er symbolet for genopstandelsen. Metalgitterne er eksempler på victoriansk smedejernsarbejde.

Saint Laud's fredskapel.
De stærke farve og mønstre Saint Laud's fredskapel, biskop i Coutance i Normandiet. I dette kapel kan ærkebiskop Saint Laurence O'Toole's hjerterelikvie beses. Han byggede katedralen og døde i Normandiet i 1180. Messingpladen nærved giver en udførlig beretning. Bemærk de smukke middelalderlige gulvfliser som ligger i 63 forskellige mønstre som victorianerne kopierede til resten af kirken. l Sankt Edmunds kapel viste Strongbow og hans riddere deres herkomst, ved at vie disse østlige kapeller til Laud, deres oprindelses sted i Normandiet.

De middelalderlige stenhuggerarbejder, disse fine romanske kapitæler er fra omkring 1200. I det nordlige tværskib findes to menneskeansigter omspændt af legendariske gribbe, en musikertrup i midterskibet, og den nordlige midtersøjle er dekoreret med fine gotiske hoveder.

Kattens jagt efter.
En lille pudsighed er katten og rotten, som hænger udstillet i kirken, den ene formentligt på jagt efter den anden, de blev fanget under den hidsige jagt i en orgelpibe i 1860'erne og blev derved mumificerede.

Kirkens krypt.
Der var ikke mange nede at spise  morgenmad Krypten i Christ Church dateres til årene 1171-72 og er en af de største middelalderlige krypter i Storbritannien og Irland. I udstrækning dækker den både midterskibet såvel som koret. Med sine 63,4 m er der en skov af tunge groft tilhugget søjler, som bærer hele katedralens og midtertårnets vægt. Krypten indeholder mange historiske mindesmærker som er bevaret her, simpelthen fordi de her ikke ligger i vejen for nogen. Gabestokken, fremstillet i 1670, blev flyttet hertil fra Krist kirkens gård i 1870. Lovovertrædere som blev dømt ved "Liberty retten, et område under domprovstens styre, blev som straf låst fast i stokkene, mens "vennerne” ofte overdængede dem med frugt og grøntsager. (Se billederne i Billedarkiv)

Fish and chips.
På cafeteria Vi var nu ved at være sultne, så vi gik på jagt efter et sted hvor vi kunne få lidt at spise, vi fandt da også et sted der nærmest må kaldes et cafeteria, bordene var beklædt med grønt formica og bænkene betrukket med rød plastik. Her bestilte vi fish and chips, chipsene var selvfølgelig hjemmelavet og smagte himmelsk. Vi gik tilbage mod Smithfield, det var vores hensigt at besøge Old Jameson's Distillery. Da vi nåede frem til stedet kunne vi se på en lystavle, at næste rundvisning var fuldtegnet og der kun var ledige plader på dagens sidste rundvisning, der først begyndte 40 minutter senere. Vi var ved at være lidt stivbenet alle tre, så vi blev enige om at gå til vores hotel for at hvile vores ben, og så tage besøget på Jameson i morgen.

En på øjet.
Min dejlige seng på Park Lane hotel Vi aftalte at mødes igen klokken 19, og så finde et sted at spise aftensmad. Mens Karina og Flemming gik til deres værelse, gik jeg ind i netcaféen, som lå lige ved siden af hotellet, for at sende et par e-mails til Danmark. Da jeg kom tilbage til mit værelse, lagde jeg mig på sengen for at tage en på "øjet", det tog heller ikke ret lang tid før jeg var væk. Vækkeuret ringede allerede klokken 18, så havde jeg tid til at komme til mig selv, tage et bad og skifte tøj.

Aftensmad.
Vores restaurant Mews Merchan Da vi spiste aftensmad i tirsdag på den gamle pub Brazen Head Inn, bemærkede vi der lå en restaurant på det modsatte hjørne, så den blev så vores mål. Vi gik ned til Liffy floden og fulgte den indtil vi kom til den første bro, Fr. Mathew Bridge, den gik vi over. Lokalet i restauranten var stort og der var højt til loftet, det virkede ikke særligt hyggeligt, men maden kunne der ikke klages på. Karina bestilte spagettiboulenasse, Flemming en eller anden suppe og så ville han have en dessert. Jeg bestilte lammekølle og jeg skulle love for at jeg fik lammekølle, 7 store skiver samt en stor dynge af chips, jeg kunne slet ikke spise så meget, i det hele taget var alle vores portioner temmelig store. Efter dette solide måltid gik vi tilbage til Smithfield for at få en godnat øl og lytte til lidt musik på Cobbelstone.

Cobbelstone igen.
Der spilles på livet løs Musikken var godt i gang da vi ankom, hele otte musiker var i gang, tre violiner, en guitar, to tværfløjter, en lille tromme og en lille koncertina. Selvfølgelig spillede de gamle irsk dansemusik. Lidt senere kom der en ældre mand ind, han masede sig frem, han ville åbenbart også deltage i løjerne, han havde en lille harmonika med. Stedet her må folk komme og spille på deres instrumenter, mange gange kom de for at spille sammen med andre, andre gange kommer der små grupper, de får ikke noget for det, hvis de skal have noget at drikke måtte de selv betale. På et tidspunkt svandt gruppen ind da nogle af musikerne gik, men ret hurtigt kom der nye til. Vi sad der vel en time til halvanden, ca. 2 pints tid, inden vi brød op og gik tilbage til vores hotel.

Godnat.
Vi aftalte at mødes igen ved morgenbordet. Jeg var så træt at jeg ikke orkede at snakke med min dagbog, jeg fik lige børstet mine tænder inden jeg kastede mig i Morfeus arme.

Sidst opdateret : 03. juli 2007
Dag 3 Rejsedagbog Dag 5