Søndag 13. August 2006

7. Dag.
Start på dagen.
Jeg havde sat uret til at ringe kl. 8, men jeg vågnede allerede kl.7, så jeg kiggede lidt på nyhederne på BBC, de kørte i den samme rille som de tidligere dage, forvirringen i de engelske lufthavne. Jeg kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, når jeg hører alle de "eksperter", der udtaler sig om noget de dybest set ikke ved en skid om. Her tænker jeg på terrorister, som de ikke kender eller ved hvem er, hvad de tror og tænker. Eller hvad med sportsjournalister der kan snakke i timevis om en fodboldkamp, der ikke er spillet endnu! 

Nåh - jeg barberede mig og tog et brusebad. Jeg hentede Karina og Flemming på deres værelse. Det var vores søde polske servitrice Maria, der serverede kaffen for os. Vi aftalte at i dag ville vi lave en daske dag, det vil sige vi bare ville slentre rundt uden at have noget fast mål.

Grafton Street.
Grafton Street fra morgenstunden Vi fulgte som sædvanlig Liffey floden, og endte inde ved Grafton Street. Gaden er kendt for at det er gademusikanter, eller folk der optræder her med alt muligt. Der var nu ikke ret mange mennesker på gaden endnu, måske var det fordi det var søndag og kirketid, at der ikke var kommet gang i den endnu. Dog var der en med en marionetdukke, en rigtig frække Frederik type. Dukkeføren var rigtig dygtig, han førte dukken så godt at den virkede levende. Dukken var henne og hilsen på børnene, han slog hatten af en dreng, kiggede damerne op under skørterne, faldt "besvimet" om for fødderne af en mand iført sandaler, han kiggede også op i buksebenet på en mands shorts, hvorefter dukken faldt op på ryggen af grin, jo han var fuld af spillopper, et rigtigt muntert indslag. Han fik da også samlet en pæn sum sammen da forestillingen var slut.    

Midt i kirketiden.
Stephen Greens's shopping center Vi gik videre ned ad Grafton Street, vi kunne se en kirke for enden af Ann's Street, den gik vi ned for at kigge lidt nærmere på, pudsigt nok var kirkens navn St. Ann's , vi gik dog ikke ind, fordi er var en gudstjeneste i gang. Vi fortsatte ned ad Dawson Street, til vi kom ned til til St. Stephen's Green North, vi gik hen og kiggede lidt på Dublin Fusiliers Arc. På hjørnet nede for enden af Grafton Street lå der et indkøbscenter, Stephen's Green Shopping Centre, det lignede en stor konditorkage med glasur, der gik vi ind for at kigge lidt, vi kunne så ved samme lejlighed, frekventere deres toiletter. Der var ikke mange butikker der havde åben, men det var jo også søndag og kirketid. Så der blev vi ikke ret længe. 

Grafton Street.
Vi gik tilbage ad Grafton Street igen. Nu var der dukket flere op der gerne ville underholde

Utrolig dygtig dukkefører med frække Frederik To gademusikanter - er det dem fra The Commitments Waw - en Ork
de forbipasserende. Da jeg så de to gademusikanter, kom jeg til at tænke på Alan Parkers pragtfulde film, The Commitments, som netop foregår i Dublin, hvis du har set filmen ved du hvorfor.   

The Duke pub.
The Duke Pub, her spiste vi vores lunch The Duke Pub's  skinkesandwich med chips Karina snakkede om at der var en pub her i nærheden der hed The Duke, den ville hun gerne se, og pudsig nok lå pubben i Duke Street, så der gik vi ind. Vi kunne ligeså godt spise vores frokost der, de havde noget de kaldte et carvery, så vi bestilte hver en skinkesandwich, der hørte et ordentligt læs chips til. Pubben er meget stolt af sin litterære historie, folk ligesom Davy Byrnes og McDaids holdt til her, sammen med en flok alkoholikere som Joyce, Behan, O'Nolan og Kavanagh. Det faktum at de mænd også var nogle fantastiske forfattere, frelste dem fra vanære og mangen en pub fra ekstrem fattigdom.

Bachelor Pub.
Vi gik tilbage til Liffey floden og over Ha' Penny Bridge, på et tidspunkt kom vi til en pub der hed Bachelor Pub, den mente jeg lige var noget for mig, Karina ville ud og købe en eller anden ting hun havde set tidligere så ville hun gå på jagt efter den. Flemming mente at det var passende at han blev og passede på mig, så han gik med mig ind på pubben. Jeg købte mig en Smithwick og Flemming en Jameson. Lidt efter kom Karina tilbage og sagde at hun kunne ikke finde stedet, så hun ville gå hjem til hotellet, hun ville følge sporvejsskinnerne, så kunne vi sagtens nå at løbe hende op. Det gjorde vi så. Vi var tilbage på hotellet ved omkring 16 tiden. Vi aftalte at mødes igen kl. 19, for at finde et sted at spise vores sidste middag i Dublin. Jeg gik ind på Internetcafeen for at sende den sidste mail fra Dublin. Da jeg kom tilbage på mit værelse satte jeg vækkeuret til at ringe, hvis nu jeg skulle zzzzZZZZ. Det skulle vise sig at være en god ide.

Hvor bli'r du af.
Uret ringede kl. 18, så jeg havde tid til at kigge lidt fodbold, pludselig bankede Karina på døren og spurgte hvor jeg blev af, der var gået noget galt omkring aftalen af tidspunktet. Karina havde taget sit pæneste tøj på og hun fortalte at Flemming have skjorte og slips på. Jeg tog et hurtigt bad så ville jeg være klar om et kvarter. Jeg ville hente dem nede i hotellets bar, så snart jeg var færdig. 

Mc Gown of Phibsborough Pub.
Vi havde snakket om at vi ville spise samme sted som vi gjorde den første aften, nemlig på Mc Gown of Phibsborough Pub. Så vi gik ud af King Street North, videre ud ad Church Street og op ad Constitution Hill som fortsatte ud ad Phibsborough Road, pudsigt nok virkede vejen ikke så lang som første dag. Der var ingen problemer med at finde et ledigt bord. Første gang vi var her, var der problemer med at skaffe karrysovs, men det var der ikke i dag, så jeg bestilte kylling i karry. Karina og Flemming, ville have hvad jeg kaldte mumificeret mushrooms, det var champignon som var stegt og rullet sammen med et eller andet ubestemmeligt plus masser af hvidløg og så en ordentligt portion chips. Vi fik en øl til maden. Vi snakkede lidt med vores servitrice, vi spurgte om det var normalt at irerne spiste så store portioner, fordi vi havde problemer hver eneste gang med at spise op. Ja det var meget normalt, så skulle vi bare se dem om søndagen, så startede de tidligt, de spise så både lam, svinekød og andet godt, det var bjerge af mad de proppede i sig.

Cobbelstone igen.
Vores irske veninde Katherine fra Cobbelstone som anbefalede at besøg Dalkey Vi aftalte mens vi spiste at vi ville slutte vores sidste aften i Dublin på Cobbelstone. Så vi gik samme vej tilbage til Smithfield. Der var ikke så mange mennesker her i dag, så der var ingen problemer med at få en plads i baren. Karina og jeg gik ud bagved for at se om vores veninde Katherine sad der, det gjorde hun, så vi fik sagt pænt tak for tipset med at tage til Dalkey, samtidig sagde vi farvel, hun udtrykte håbet om at se os igen til næste år.

Farvel til Cobbelstone.
Endnu et par nye musikker - han spiller på en afart af en sækkepibe Vi drak vores sidste drink på Cobbelstone, Flemming med en Jameson, Karina med en halv pint of Guinness og jeg med ein Smithwich. Musikken blev leveret af en ung dame på violin, og en mand med en irsk udgave af en sækkepibe, de spillede selvfølgelig traditionel irsk dansemusik. Luften til sækkepiben blev leveret af en pose som sad under hans arm, den fungerede som blæsebælg. Lyden som kom ud af den, var ikke så skarp som en almindelig skotsk sækkepibe. På et tidspunkt var Karina ude på gaden for at ryge, der ude havde hun talt med en af gæsterne og han fortalte hende at Cobbelstone ikke overlevede ret meget længere, den skulle rives ned, fordi der skulle bygges boliger på stedet. Musikkerne var meget kede af det, fordi det var det eneste sted i hele Dublin, hvor de bare kunne droppe ind sætte sig ned og spille, måske sammen med nogen de aldrig havde mødt før. Det vil vi begræde meget, fordi vi have været der næsten hver eneste aften, og nydt atmosfæren der virkede så ægte og oprigtig.

Tid til godnat.
Klokken var nu tæt på 23 så det var tid til at takke af, vi gik tilbage til hotellet, her sagde vi godnat til hinanden. Det var jo hjemrejsedag i morgen, så der skulle pakkes kuffert. Jeg indtalte dagens oplevelse på minidisken. Jeg var ved at være godt træt, så i gang med tandbørsten og så på hovedet i seng. Det tog mig ikke lang tid før jeg faldt i søvn.

Sidst opdateret : 06. juli 2007
Dag 6 Rejsedagbog Dag 8