Søndag d. 2 juni

Dag 1.Start på rejsen.
Så oprandt dagen hvor jeg  skulle af sted til Edinburgh. Det var første gang jeg skulle besøge Skotland. Der er altid noget særligt over at skulle besøge et sted man ikke har besøgt før. Jeg ringede efter en Taxa ved 12 tiden og tog af sted til Kastrup Lufthavn.

Kastrup Lufthavn.
Jeg skulle flyve med British Airways hele vejen frem og tilbage, et flyselskab som jeg for øvrigt havde fløjet med nogle gange til London tidligere og været godt tilfreds med. Afgangstiden var sat til kl. 14.00, så jeg var der egentligt  i god tid, men jeg ved  erfaringsmæssigt at der altid går lidt tid med finde den rigtige skranke og få checket ind, komme gennem sikkerhedskontrollen og handle i den toldfrie. Jeg fik at vide jeg skulle skifte fly i Heathrow Airport, og at min kuffert automatisk ville blive overført til flyet til Edinburgh. Æh - jeg var lidt usikker på om det med kufferten nu også virkede, jeg havde ikke helt glemt den oplevelse i Zurich Airport,  hvor jeg stod og ventede på en kuffert som ikke kom. Det er sku ret frustrerende at stå og glo på et tomt transportbånd. Nå - lad det komme an på en prøve.

Den Toldfrie.
Jeg købte min sædvanlige Sorte Renault plus en stang Look Light (til Sanne) og så den "lange" liste af cremer, spray og Eu de Cologne. Det var tid til en stille fadøl og til at finde en telefon for at ringe hjem og sige farvel endnu en gang, inden jeg skulle ombord på flyet.

Heathrow Airport.
British Airways British Airways flyver ruten til London med en Boeing 747 eller hvad de nu hedder, og flyvetiden er omkring 2 timer. Jeg fik det sædvanlige "flymad" som den nu en gang er når man flyver på monkeyclass, men British Airways er ikke fedtet med drikkevarerne, så man kan jo altid skylle efter med rødvin eller øl. 2 timer er ikke så lang tid, så før man får set sig om er man der.  Heathrow Airport er en meget  stor lufthavn, det fik jeg da at føle, for jeg syntes jeg gik og jeg gik inden jeg nåede frem til den Gate hvor flyet til Edinburgh befandt sig. Jeg var da heller ikke mere end lige nået frem, før vi blev kaldt ombord. Selvom alle var kommet ombord og lugerne var lukket, rokkede vi os ikke ud af stedet. På et tidspunkt fortalte vores luftkaptajn os at vi kun ventede på noget bagage skulle komme ombord. Så lykkedes det måske alligevel at få min kuffert med - hurra!!

Edinburgh Airport.
Selve flyvetiden fra London til Edinburgh tager ca. 1 time og 15 minutter. Den sædvanlige "flymad" blev serveret i flyvende fart (undskyld udtrykket), den var sgu nøjagtig magen til den jeg fik serveret i flyet fra København til London, skyldes det mon mangel på fantasi, eller havde de bare købt stort ind?? Jeg fik nu ikke spist meget af det, men det giver jo altid en undskyldning for at bede om et glas rødvin og så cognac til kaffen. Selve Edinburgh Airport er ikke nogen stor lufthavn, så det hele var nemt at overskue. Og hvad måtte mit øje skue - min kuffert kom nok så fint rullende på transportbåndet - don't worry -  be happy. Nu var det bare at komme ud til bussen og ind til selve byen. Den holdt da også pænt udenfor og ventede, billetten købes hos chaufføren som sad og tronede i et lille "bur". 

Der kom på et tidspunkt en lille ældre dame med en kuffert der næsten var større end hende selv, hun forsøgte fortvivlet at få sin kuffert op af de høje trin uden at det lykkedes. Chaufføren ikke så meget som lettede røven for at hjælpe hende, så jeg måtte træde til. (Glorie) Den var godt nok også meget tung, men jeg fik den da bakset ind til sidst, og lykkelig var hun. Det viste sig at hun var italiener og kom fra Rom, vi sludrede lidt sammen på vejen ind, og jeg fortalte hende at jeg havde besøgt Rom i 1967. Bussen kører direkte ind til Edinburgh og holder kun ved Haymarket Station og slutter ved Waverly Station.

Stakis Grosvenor Hotel.
Et enkeltværelse med bad Jeg stod af ved Haymarket Station og rullede af sted med min kuffert et lille stykke ud af West Maitland Street, frem til Grosvenor Street, hvor mit hotel -  Stakis Grosvenor Hotel lå. Jeg fik checket ind og pakket mit tøj ud, selve værelset var ikke stort men pænt møbleret og med den traditionelle indretning så som TV,, radio, telefon, vandkoger og den "uundværlige" buksepresser. Jeg tog mig et opfriskende bad, og besluttede mig så for at kigge lidt på byen og måske også finde et sted hvor jeg kunne få lidt at spise.

Edinburgh.
Jeg fik fat i et kort over byen nede i hotellets reception, således at jeg var i stand til at finde tilbage igen. Klokken var omkring 20 (21 dansk tid), så alle forretninger havde lukket, men jeg tussede alligevel op ad Princess Street som er "strøget" i Edinburgh. Jeg kunne da altid kigge på vinduer, jeg fik også spottet Edinburgh Castle, og et lille kig på Sir Walter Scotts Monument. Jeg var faktisk ikke rigtig sulten, så jeg gik ind hos Burger King og købte en mig Bøfsandwich og et papkrus med Fanta - det var bestemt ikke nogen stor kulinarisk oplevelse.  Det var ved at være tid til at vende næsen hjem ad hotellet til.

Sidst opdateret : 06. oktober 2005