Mandag d. 3 juni 

Dag 2.Start på dagen.
Efter en god nats søvn og et forfriskende bad, gik jeg ned til morgenmaden, den var rimelig men ikke det mest spændende jeg har fået. Jeg besluttede at jeg ville tage ud og se på Edinburgh Castle i dag, så et kig på kortet fortalte mig at det var indenfor gå afstand. Så jeg pakkede tasken med videokamera og fotografiapparat, og da vejrmeldingen i TV så lidt blakket ud tog jeg paraplyen med for en sikkerheds skyld.

Edinburgh Castle.
Halvmåne batteriet fra 1570 , skulle forsvarer sig mod angreb fra nordøst Indgangen til borgen er fra 1880'erne og kaldes Gate House Jeg tog vejen nordvest om Edinburgh Castle og imponerende tager den sig ud, liggende på toppen af en udslukt vulkan, at Edinburgh Castle ligger så højt bevirker at stedet kan ses alle steder fra i byen og på den måde kan bruges som et pejlemærke. Borgens ældste bygninger er dateret helt tilbage til det 11 århundrede, og gennem tiden er der kommet nye bygninger til, de sidst tilkomne er fra starten af 1900 tallet. Indgangen til borgen sker på østsiden fra den store plads, som vi vist alle kender fra TV udsendelserne fra det årlige Military Tattoo. Jeg var kommet lidt for tidligt, men fik så ved den lejlighed lov til at overvære et vagtskifte. Der er mange der synes at det er sjovt at se på, men jeg krymper mig altid lidt hver gang jeg ser det, måske fordi jeg selv har prøvet at gå og stå vagt? Jeg kan garantere jer at det at stå skildrervagt bestemt ikke er nogen spøg!

Jeg købte mig en billet for £5.50 og efter indgangen fik jeg udleveret en speciel båndspiller. Systemet var ganske enkelt, efterhånden som  man kom frem,  kunne man på de forskellige steder finde små skilte med et tal på, dette tal tastede man så ind på båndspilleren - og vupti lød der en forklaring eller en fortælling i hovedtelefonen om netop dette sted. Der er mange bygninger inden i selve borgen så det kan være svært at finde rundt hvis man ikke har en eller anden guide, men båndspilleren giver en rigtig god forklaring når man står ved en eller anden bygning. Så jeg fik da set Ordnance Storehouse og hospitalet som for øvrigt rummer et lille museum for det skotske militær, Jeg nåede også frem til det lille kapel, St. Margarets Chapel, som skulle være  ældste bygning på borgen, ja i hele Edinburgh oveni købet. Kapellet er ikke ret stort måske 15 til 20 m2 allerhøjst, men virkede trods sin lidenhed meget "andagtsfuld" på mig - måske var det kapellets alder? Eller måske fordi det blev bygget af Kong David I til minde om hans mor Margaret?

Jeg var nået frem til den nordlige ende af borgen - whawww - sikken udsigt ud over Edinburgh by, ned over Princess Street og Princess Street Garden, på Waverly Station hvorfra et tog kom kørende og som passerede neden for borgens mure. Jeg søgte ind mod midten og fandt Scottish National War Memorial som danner rammen om et krigsmindesmærke for de faldne i 1. og 2. Verdenskrig. Der er fremlagt navnelister over alle de der blev dræbt i tjenesten. Det er et meget betagende mindesmærke og det at stå og bladre i de næsten talløse bøger og se navnene på alle de unge mennesker som har måtte ladet livet i disse meningsløse krige, gjorde et utroligt stærkt indtryk på mig. Det var bestemt ikke i opløftet stemning jeg gik derfra. Jeg ved ikke om det var et tilfælde, men himlen var begyndt at "græde"! Godt jeg havde taget paraplyen med.

Royal salut.
Salut for Dronning Elizabeth II -  21 skud Jeg nåede frem til Mills Mount Batttery  og kunne fornemme en hvis aktivitet ovre ved kanonerne, jeg besluttede  mig for trods regnen, at vente for at se hvad der skulle ske.  Der kom en deling soldater, som under skrig og skrål, linede op bagved kanonerne. Der efter kom der en officer med egen sabel, og igen under skrig og skrål, linede soldater op igen, han inspicerede så tropperne, og bagefter blev der kommanderet højlydt "rør".  Dette skuespil gentog sig nogle gange, hver gang kom der en officer med egen sabel og med mere og mere sildesalat på brystet og med større og flere stjerner på skuldrene. Der stod en skotte ved siden af mig, han fortalte mig at alt postyret skyldes at Dronning Elizabeth havde fødselsdag i dag og den sidst ankomne officer var Kommandanten på Edinburgh Castle. Det vi ventede på var at klokken skulle blive 1.00.  Så på slaget blev der kommanderet fyr, og det første brag lød, der efter gik det slag i slag i alt 21 gange. Da det hele var overstået kørte ceremonien baglæns, med at sidst ankomne gik først osv. Militære ritualer har altid virket lidt komisk på mig, måske fordi jeg selv som soldat blev udsat for eksercitstræning i et sådan omfang, så jeg var ved at brække mig.

Hver dag kl. 13.00 bliver der affyret eet skud fra en af kanonerne, således at byens borgere kan stille deres ure! Hvorfor ikke kl. 12.00? åh jo - vi er da i Skotland manner!!

Jeg var ved at være sulten, men heldigvis viste det sig at der var indrettet et cafeteria lige ved siden af, så jeg smuttede ind og købte et par sandwich og en øl, alt imens jeg fordøjede dagens indtryk, regnen havde også taget lidt til, så jeg havde ingen hastværk.

Web 13.
Stedet med den brune chokoladekage Et sted jeg havde lovet mig selv at jeg ville besøge når jeg kom til Edinburgh var Web13 i Bread Street 13. Denne Netcafe  havde den "frækhed" at sætte et kamera på et stort "beskidt" stykke chokoladelagkage og så udsende det på Internettet!  Jeg ved ikke om det var blevet en slags besættelse, men jeg måtte have et stykke. Et kig på bykortet fortalte mig at jeg var i nabolaget, så af sted til Bread Street. Så jeg bestilte en kop kaffe og et stykke af den kage fra nettet. Da jeg fortalte at jeg havde kigget på den kage hver eneste dag inden jeg kom til Edinburgh, blev der grint meget af det. Vi fik os en lille sludder hvor han blandt andet fortalte mig, at de var en af de første Internetcafeer i Skotland, og starten havde været svær, men at folk så småt var begyndt at få øjnene op for hvad Internettet egentlig var for noget. Kagen? Den var bestemt ikke noget at skrive om - tør og lige så kedelig som fiskerinoteringerne. Nå - jeg tog tilbage til mit hotel, mit tøj var også lidt klamt, et varmt bad ville gøre underværker. Jeg kunde så håbe på at det blev tørvejr inden aften.

12 Monkeys.
En rigtig god scient-fiktionfilm - og så er Bruce Willis med!Som sagt så gjort, regnen var holdt op så jeg gik på jagt efter en gang aftensmad. Jeg fandt en italiensk restaurant på West Maitland Street, der bestilte jeg en pizza calzone og en øl.  Jeg havde bemærket da jeg var henne hos Web13, at der lå en biograf på hjørnet af Lothian Road og Morrison Street. Så da jeg var færdig med at spise var det bare af sted ud af Lothian Road ud til ABC Bio. Der var flere valgmuligheder men jeg valgte at se 12 Monkeys med Bruce Willis, Madelaine Stowe og Brad Pitt -  den film er rent kult. Efter filmen gik jeg tilbage til hotellet - det havde været en lang dag.

Sidst opdateret : 06. oktober 2005