Onsdag d. 5 Juni

Dag 4.Start på dagen.
Jeg var lidt sent nede til morgenmaden, og det var åbenbart en dårlig ide, for det de serverede var toastbrød af den slags man kan købe i Netto for under en femmer. Da jeg spurgte om de ikke havde andet end det, trak servitricen på skulderen og sagde at de havde haft et stort hold turister som havde spist det hele! Tak skal du have og det skulle jeg betale 8£ for, aldrig i livet. Jeg lovede mig selv at det var sidste gang jeg spiste morgenmad på det hotel!!  Jeg henvendte mig i receptionen, men det hjalp ikke en skid. Jeg spurgte også til den fordømte adapter - desværre var de alle udlånt, men prøv igen i eftermiddag eller i morgen. Ak ja.

Greyfriers Kirk
Bemærk husene til højre som er en del af kirkegårds muren! Så turen ud af Princes Street, så ned af The Mound ved Royal Scottish Academy og op på George IV Bridge, ned af den sjovt buede gade Victoria Street, derefter ud af Candlemakers Row. Her ligger så Greyfriers Kirk, en kirke og en kirkegård med en masse spændende gravsteder som i sig selv er et nærmere studie værd,  ud over de to mest kendte nemlig John Grey og Bobbys gravsteder. En forunderlig ting er at en del af kirkegårdens mur består af huse!  Selve kirken synes jeg ikke er noget særligt, men jeg kan da tage fejl. Jeg spurgte en skotsk dame efter Greyfriers Bobbys "Statue", og hun viste mig hvor den stod, hun spurgte der efter mig hvorfra jeg kom, da jeg fortalte hende at jeg kom fra Denmark, nævnte hun straks Søren Kirkegård og eksistentialismen, og at hun godt vidste at navnet Kirkegård betød Graveyard.

Greyfriers Bobby
Statuen af Greyfriers Bobby Man kan ikke passere en boghandel i Edinburgh uden der ligger en eller flere bøger der fortæller historien om Greyfriers Bobby -  Skotlands berømte hund! Historien er denne: Politimanden John Grey anskaffede sig en hund, en Skye-terrier omkring 1856 som vagthund. De to var uadskillige indtil John Grey døde af tuberkulose 2 år senere. Bobby fulgte ham til graven, hvor efter Bobby "nægtede" at forlade gravstedet. For de næste 14 år, indtil hundens egen død, var den aldrig langt væk fra kirkegården. En læskærm blev fremstillet i nærheden af graven, og maden fik han fra et nærliggende spisested. Når klokken var 13.00 og kanonen fra Edinburgh Castle lød, kom Bobby hen til spisestedet, så vidste han at nu var der mad! Alle hunde skulle på den tid have et hundetegn, så da tiden var inde for at Bobbys skulle fornyes, betalte byens borgmester personligt for Bobby. Den rørende historie om denne lille trofaste hund blev spredt over hele landet, så kom folk langvejs fra bare for at se den berømte Bobby. En af dem var Baronesse Burdett Coutts, hun blev så imponeret over den lille hund, at hun fik fremstillet en statue af Bobby. Den blev opstillet i 1873, kort tid efter Bobbys død. Bobby ligger nu begravet på kirkegården sammen med sin herre. På Soklens fod som Bobbys statue står på, er der et drikkekar, som der i mange år blev fyldt frisk vand i hver dag, således alle de forbipasserende hunde kunne få sig en tår vand.

Royal Museum of Scotland.
Der store indgangs Hall Skotlands nationale museum er Royale Museum og Scotland, så efter besøget på Greyfriers Kirk, besluttede jeg at kigge nærmere på dette museum, og så lå det jo lige ved siden af. Det første indtryk man får lige i det man kommer ind, er lyset og det store "åbne" rum, højt til loftet og den luftige konstruktion, med gallerierne i to etagers. I selve indgangs hallen var der 2 bassiner med guldfisk og i den højre ende var det et lille cafeteria, hvor  jeg købte mig en kop kaffe, inden jeg skulle rundt og se på de udstillede ting. Museet har i stueetagen en naturhistorisk afdeling med bl.a.  store dyr, så som næsehorn, flodheste og elefanter.  Af sidst nævnte findes både skeletter og "udstoppede" eksemplarer, museet har også en lille afdeling om reptiler. I stueetagen findes der også en samling industrielle maskiner fra århundredeskiftet. På første sal er der malerier, glas, porcelæn, tøj og mumier fra Egypten. På anden etage findes der våben, rustninger, videnskabelige instrumenter og en del kunst fra Kina og Japan. Som helhed er det er museum som udfylder sin rolle, nemlig et National Museum. Men sulten havde meldt sin ankomst, jeg tog turen tilbage over George IV Bridge, og over til Princess Street, solen skinnede fra en skyfri himmel.

Pricess Street Garden.
Jeg købte min frokost i et stormagasins fødevareafdeling, den bestod af noget mixed salat, en kyllingesandwich og så en kuvertflaske hvidvin. Jeg satte mig over i Princes Street Garden og spiste min nyindkøbte frokost. Det var dejligt at sidde i solskin og spise med udsigt til Edinburgh Castle, se på børnene lege på græsset, kigge på de små frygtløse egern som hoppe rundt mellem bænkene, måske i håb om at der faldt et par krummer af til dem. Egerne i Edinburgh er grå til forskel fra deres "røde" artsfæller i Danmark.

Scotts Monument.
Scotts monument - Det trænger til at blive renset I den østlige ende af Princes Street ligger Walter Scott's Monument som blev rejst i 1877, 45 år efter hans død. Monumentet har et 65 m. højt tårn, og under hvælvingerne af tårnet troner en statue af digteren og hans hund. Hvis man, mod entre, bestiger de ca. 300 trin er der en smuk udsigt over selve byen og Princess Street Garden. Walter Scott udgav sine romaner anonymt i starten, fordi han var bange for fiasko, men selv om hans første roman Waverly blev en meget stort succes, nød han tilsyneladende den mystik som hans anonymitet fremkaldte. Han fik da også hurtigt tilnavnene "The Great Unknown" og "The Wizard og The North". Selv om det efterhånden var en offentligt hemmelighed, at det var ham som var forfatter til alle romanerne, afslørede han det først under en officiel middag i 1827, altså fem år før sin død.

National Gallery of Scotland.
Den skokste maler Ramsey's - Skøjteløberen Selve museet ligger bag Royal Scottich Academy og indeholder Scotland største samling af kunst fra renæssancen frem til Post-Impressonismen. Selve grundstenen blev lagt af Prins Albert i 1850 og museet åbnet i 1859. Selve samlingen indeholder mesterværker af Jacopo Bassano, Van Dyck og Tippoli. Senere er værker af Gauguin, El Greco, Bernini, Antonio Canova, Monet og Cezanne kommet til. I 1945 har museet af Duke of Sutherland "langtidslånt", mesterværker af Raphael, Titian og Rembrandt og Poussin. Mange hovedværker af de største skotske kunstnere er her, navne som Ramsey, Raeburn, Wilkie og McTagggert er rigt repræsenteret her. Museet har et meget aktiv udstillings program med mange spændende udstillinger året rundt. Hvis du er interesseret i kunst kan jeg varmt anbefale et besøg.

Afgangstider til Glasgow.
Efter endnu en dag i kulturens tegn, havde tænkt mig at jeg ville besøge Glasgow, hvis ellers vejret ville opføre sig nogenlunde ordentlig. Så jeg tøffede op til Waverly Station og forespurgte om jeg kunne få tidsplan og hvad en returbillet kostede. Damen i billetlugen var så venlig at fortælle mig, at hvis jeg tog toget uden for myldretiden så var billetten noget billigere. Om det var bar venlighed eller hendes skotske natur (ha ha) der tog overhånd, ved jeg ikke, men jeg ville da benytte mig af "fidusen".  Jeg var nu godt træt i benene så jeg tog tilbage til mit hotel, for at slappe lidt af, få en kop kaffe og et bad. Jeg var lige inde i receptionen for at spørge om de havde en adapter til..... men bla bla ........

Aftensmad.
Jeg ville prøve og se om der var en eller anden spændende restaurant i Queen Street som løber parallelt bag Princess Street og Rose Street. Jeg skal ellers love for at jeg fik mig nogle gode spadsereture her i Edinburgh, ikke fordi  transport omkostninger var særlige høje, men fordi mange af de steder jeg besøgte eller ville besøge lå i gå afstand, eller så upraktisk at det faktisk var nemmere at gå end at køre med forskellige busser. Et var at finde ud af hvilke busser jeg skulle med, noget andet var at der var forskellige busselskaber der kørte rundt i Edinburgh og at man vist nok ikke kunne bruge de samme billetter hos de forskellige selskaber. Jeg gik hele Queen Street igennem men fandt ikke noget der fristede, så det endte til sidst med en kinesisk restaurant i Rose Street, hvor jeg fik en menu med de forskellige traditionelle kinesiske retter, så som fisk i sursød sovs, kylling i karry, svinekød, suppe osv.  Så det var en mæt Mogens som slentrede ned af Rose Street og hjem til mit hotel. Resten af aften gik med at kigge fjernsyn og hvile benene til i morgen.

Sidst opdateret : 06. oktober 2005