Torsdag d. 6 Juni

Dag 5.Start på dagen.
Efter min morgentoilette, skulle jeg på jagt efter morgenmad, men det gik forholdsvis smertefrit, for rundt om hjørnet og 100 m. op af gaden lå der en restaurant der serverede morgenmad for kun 3.75 £ for hele svineriet. Der var alt hvad hjertet kunne begære - bacon og scrambled æg, blødkogt æg, små pølser, flere varianter af juice, yoghurt, mælk, cornflakes, havregryn osv., selv kaffen var faktisk drikkeligt. Så mit hotel kunne godt fremover vinke farvel til de 8 £ de forlanger for "nothing".

Haymarket Station.
Toget til Glasgow Jeg gik ned til Haymarkets Station og købte min togbillet til Glasgow, der var masser af plads i toget og køretiden var på ca. 2 timer. Da jeg ankom til Glasgow kiggede jeg mig omkring for at finde Turistbureauet, og fandt det da også lige i nærheden.

Glasgow.
Turistinformation I turistbureauet i St. Vincent Street, købte jeg mig et kort for at jeg kunne orientere mig og også for at kunne finde tilbage til togstationen, når jeg en gang skulle tilbage til Edinburgh igen. Imens jeg stod udenfor bureauet, blev jeg tiltalt af en skotsk dame som spurgte mig om vej, jeg fortalte hende at det var jeg ikke i stand til da jeg var turist, spurgte hun om jeg ikke også var dansker? Det kunne jeg ikke nægte, så fortalte hun mig at hun havde nogle rigtige gode venner i Helsingør, som hun havde besøgt mange gange og de havde også besøgt hende.

Jeg gik så lidt rundt på må og få, jeg må indrømme at jeg ikke havde gjort mit hjemmearbejde ordentligt, for jeg vidste ikke hvad der var at se og hvad der var værd at se i Glasgow. Men på et tidspunkt havnede jeg på en plads som hed St. Enoch Square. På selve pladsen lå en bygning som husede en form for turistkontor, de solgte billetter til busture rundt i Scotland. Huset var bygget i en stil der var meget anderledes end bygningerne omkring. Det virkede som om der var revet meget ned omkring pladsen  og der var bygget et nyt indkøbscenter i glas og stål, om det var selve turistkontoret eller indkøbscentret der virkede fejlplaceret ved jeg ikke, men jeg tror nok at det var turistkontoret der kom først. Ak ja - alle steder i verden river de det gamle ned, og erstatter det med glas og stål - udvikling eller hærværk? Jeg besøgte indkøbscentret, som indeholdt det sådanne nogle centre nu en gang indeholder, og i dette center var indeklimaet lige så elendigt som alle andre - det er åbenbart et "must".

Sightseeing.
Fra toppen af Sightseeingbussen - bemærk vi holder for rødt Når jeg nu ikke vidste hvad der var værd at se, så kunne jeg da også tage en tur med de åbne Sightseeing busser, så jeg søgte tilbage til George Square, hvorfra de startede rundturen. Jeg satte mig på den åbne øverste etage, herfra kunne jeg bedre fotografere og videofilme.  Så nu var det bare at vente på afgang. Der sad et par ældre damer skråt bag mig, de gjorde mig opmærksom på at der kun var højttalere ved hvert andet sæde, og jeg havde selvfølgelig sat mig der hvor der ingen højttalere var. Jeg flyttede mig, og takkede selvfølgeligt pænt. Det fik den en af damerne til at spørge mig om jeg ikke kom fra Danmark!! Åh nej nu ikke igen - jo da - det gjorde jeg - Ih  hun havde nogle gode venner i Albertslund og hun havde besøgt dem sidste år. Hun elskede Danmark og danskere er et dejligt folk. Jeg kom uværeligt til at tænke på Eddie Skoller og hans danske udgave af Tom Learers sang:  What have you learn in school to day. Jeg skal måske arbejde lidt mere med min udtale?

Vi kørte rundt i Glasgow, hvad det var vi så fandt jeg ikke rigtig ud af, fordi lyden fra højttalerne ikke var særlig god og larmen fra køretøjet overdøvede det meste. Det var også umuligt at videofilme fordi bilen rutschede frem og tilbage, så det var kun muligt at filme og fotografere når vi holdt stille. På et tidspunkt opgav og jeg sagde til mig selv, læn dig roligt tilbage og se dig omkring. Jeg synes ikke Glasgow har samme charme som Edinburgh, men det er måske en overfladisk konklusion.

Kunstudstilling.
Glasgow's Gallery of Modern Art Da vi kom tilbage George Square hoppede jeg af, satte mig på en bænk i solen for at studere kortet nærmere. Den stod på spadseretur, kortet som jeg havde købt fortalte mere om hvor McDonalds, C&A, KFC og lignende forretninger lå, end hvad der var værd at se i byen, nå jeg havde også kun givet 1 £ for det, så hvor meget kan man forlange. Så jeg vadede af sted på må og få  og på et tidspunkt kom jeg til en elegant bygning, som viste sig at rumme et galleri for moderne kunst. Selve bygningen var fra det 18. århundrede og havde tilhørt Lord William Cunninghame, senere havde bygningerne rummet Glasgows Børs og senere igen Stadsbibliotek. Nu var det nyindrettet til  kunstudstillinger i forbindelse med Glasgows nye status som kulturcenter. Museet er opdelt i fire dele som har temaet: Jord, vand, ild og luft. Efter at jeg havde brugt et par timer på det, og det var ved at være  et stykke hen på eftermiddagen kunne jeg lige så godt trække tiden lidt, og så springe frokosten over, og så spise min aftensmad i Glasgow, inden jeg tog tilbage til Edinburgh. Så jeg gik tilbage til George Square, fandt mig en bænk - slikkede solskin mens jeg afslappet kiggede på folk der passerede forbi. Da det var tid var til at spise, fandt jeg en italiensk restaurant som hed Bella Pasta, her bestilte jeg mig en pizza og et glas rødvin. Der efter sivede jeg stille over til toget.

Retur til Edinburgh.
Der er da en tavle der vil noget På stationen var der  et gigant skilt som fortalte mig  hvorfra og hvornår mit tog gik. I toget sad jeg og funderede over dagen, og hvor uforberedt jeg havde været til at besøge Glasgow, i Edinburgh var jeg ikke et øjeblik i tvivl om hvad jeg ville se. Men jeg havde også forberedt mig hjemmefra, turen til Glasgow var en spontant indskydelse jeg pludselig fik. Nå -  man lærer hele tiden - så en anden gang!! Jeg stod af ved Haymarket Station og gik direkte til mit hotel, jeg stak lige hovedet ind i receptionen, for at høre - øh nå nej - jeg kommer igen i morgen. Resten af aftenen gik med at se fjernsyn og drikke kaffe.

Sidst opdateret : 06. oktober 2005