Staten Belize

Belize er et lille land som ligger i Mellemamerika, landet har grænser op til Guatemala og Mexico. Belize er relativt ukendt for mange vesteuropæer, jeg opdagede først landets eksistens i august 2003, og at jeg ydermere selv skulle besøge landet havde jeg aldrig drømt om.

Befolkning og sprog.
Der bor omtrent 200.000 indbyggere i Belize i dag. Man finder mennesker fra alle verdensdele - kreolere, afrikanere, indianere, af europæere er det især englændere og spanioler, men også, kinesere, og folk fra mellemøsten.

Engelsk er hovedsproget, men spansk og forskellige mayasprog er meget brugt.

Selvstændighed.
Belize var en britisk koloni, tidligere kendt som Britisk Honduras, fra begyndelsen af 1700-tallet frem til 1981. Den vigtigste grund til at det tog så lang tid før Belize blev erklæret selvstændig, var på grund af uenigheder mellem England og Guatemala om nogle landområder. Guatemala nægtede helt frem til 1992 at anerkende Belize som en selvstændig nation.

Turismen er landets hovedindtægt, landet er plaget af en høj arbejdsløshed, og er stigende indblandet sydamerikansk narkotikahandel, samtidig er kriminaliteten stigende.

Geografi.
De største byer er Belize City med ca. 40.000 indbyggere og Belmopan med ca. 4.000. Belize har meget smuk natur. Kystområdet er et eldorado for dykkere - blandt andet har Belize det næststørste sammenhængende koralrev i verden. Dertil kommer der de mange flotte ruiner efter maya-indianerne.  Dette gør at der kommer mange turister til landet, enten kommer de for at dykke ved koralrevene eller også besøge de spændende maya-ruiner.

Landet har tropisk klima, med regntid om sommeren, og en varm og tør periode mellem februar og maj måned.

Historie.
Området var oprindelig befolket af indianere, specielt maya-indianere. Maya-folket havde en rig og højtudviklet kultur. Men så kom spaniolerne, de begyndte straks at udforske det nye kontinent de havde opdaget. De drog indover og nordover mod det område som i dag er Belize, og her stødte de på maya-indianerne.

Spaniolerne prøvede at udrydde maya-indianerne på samme måde som de har gjort med alle andre stammer, men de var ikke så succesfulde med dem. Mayaerne kæmpede indædt i mod spaniolerne, og det er en af grundene til at spaniolerne ikke fik nogen særlig fodfæste i Belize.

Det tog vel et århundrede før europæere begyndte at bosætte sig i Belize. Det var faktisk engelske sørøvere som brugte skovene som skjulested, mens de ventede på at skibe skulle komme forbi så de kunne plyndre dem. Efterhånden sluttede det med sørøveriet, og de begyndte i stedet på skovhugst. Der blev eksporteret forskellige træsorter til Europa, især mahogni.

Efterhånden som englænderne begyndte at trænge længere ind i landet, stødte de på mayaene. Der var stadige angreb fra begge sider, men efterhånden blev indianerne drevet tilbage, men det tog sin tid. Indianerne voldte store problemer for englænderne helt frem til slutningen af 1800-tallet. Spaniolerne var stadig i nærheden, og de angreb med mellemrum de engelske bosættelser i Belize. Men efterhånden blev det klart at Belize og området rundt omkring tilhørte englænderne.

Slaveri.
Europæerne var i fuld gang med at udbytte Afrika, og nogen af det de tog med sig var slaver. De tog folk til fange og "eksporterede" dem til Amerika, for at tvinge dem til at arbejde for sig. Slaverne blev dårligt behandlet, og transporten over havet var farefuld, i tilgift var der et stort "spild", helt op til 15-20% af slaverne omkom under transporten.

I Belize blev de mandlige slaver for det meste brugt i skovdriften. Det var også nogle jordbrug der brugte dem. Kvinder og børn stod ofte for madlavningen og husarbejdet, og andet arbejde relateret til de hvides hjem.

Det at slaverne blev dårligt behandlet, bevirkede at de gjorde oprør, endda en hel del gange. Oprørene var ikke nogen særlig succes. Det var også vanligt at slaverne stak af. Efterhånden samlede eksslaverne sig i små byer. Nogle gange fik de også hjælp af indianerne.

Slaveriet blev til slut afskaffet på papiret i 1833. Alligevel tog det lang tid før de tidligere slaver, fik samme rettigheder som de hvide.

Sidst opdateret : 07. oktober 2005
Billedarkiv Billedarkiv Ramakien