Torsdag d. 20. November 2003

1.Dag
Start på dagen.
Uret vækkede mig klokken seks, så efter jeg havde fået mig et bad og fået tøj på, sad jeg stille og nød mig en kop kaffe. Jeg huskede at vande mine blomster. Efter det sædvanlige check om jeg nu havde husket billet, pas og penge, lukkede jeg kufferten , og ringede derefter en Taxi.  Dagen var kommet - den stod på afgang til en verdensdel jeg aldrig havde besøgt før.

Kastrup Lufthavn.
Jeg blev sat af ved Terminal 3 kl. 7.30. Jeg fandt hurtigt skranken for indcheckningen til Frankfurt, indcheckningen gik smertefrit, jeg fik to boardingpas, et til Frankfurt og et fra Frankfurt til Mexico City, at jeg ikke fik et fra Mexico City til Guatemala City med Mexicana Airways, skulle senere vise sig at give mig masser af problemer. Min kuffert vejede 17 kg. - fint så var der plads til lidt indkøb. Derefter var det bare af sted gennem sikkerhedskontrollen. Mit fly mod Frankfurt afgik først kl. 9.30, så jeg havde masser af god tid. Jeg gik hen i den Toldfrie og købte en stang cigaretter til min datter. Jeg besluttede mig for ikke at købe noget sprit, det var efterhånden blevet så billigt her hjemme, at jeg ikke gider at slæbe på en flaske den halve verden rundt, bare for at spare 20 kr.? Jeg satte mig i et cafeteria med en kop kaffe alt imens jeg kiggede på den aktivitet der var omkring de parkerede fly. Jeg fik også ringet til familien, så de fik lejlighed til at ønske mig en god rejse.

Afgang til Frankfurt.
Her vores fly til Frankfurt a.M. et Boing 747 - 400 Jeg gik hen til Gaten og gennem billetkontrollen. Der var ca. 20 min. til vi skulle gå ombord på flyet. Jeg kunne se at det var en Boeing 747, da der blev sagt at vi måtte gå ombord myldrede folk af sted, jeg spørger altid mig selv hver gang, er der nogen som ikke har fået tildelt et nummereret sæde? Nå jeg skulle sidde i den bagerst halvdel af flyet, så det var bedst at vente lidt til den store kødrand der altid fylder gangen oppe foran havde fået sat sig ned.  Vi kom af sted til tiden og flyvetiden var omkring fem kvarter. Jeg fik mig et glas hvidvin og en pose peanuts. De fem kvarter blev til næsten syv, vi måtte ligge og kredse rundt om lufthavnen, på grund af en meget heftig aktivitet, inden vi fik landingstilladelse, nå der var masser af god tid inden jeg skulle med næste fly.

Frankfurt Airport.
Mig og min gode franske ven Selv om Frankfurt Lufthavn er stor, havde jeg ingen problemer med i at finde frem til gaten til Mexico. Der var god tid, så da der lå en bar lige ud for indgangen til gaten's billetkontrol, satte jeg mig der og fik en pilsner af tysk oprindelse. Jeg gik gennem billetkontrollen da der blev kaldt til boarding. Alle kom hurtigt ombord, der var også denne gang en Boeing 747. Vores afgang var ca. 10 min. forsinket, da rullede vi ad startbanen, men vupti så var vi i luften. Nu lå der ca. 13 lange timers flyvning foran mig - puha det bliver en drøj omgang, især når jeg ikke plejer at kunne sove.

Spis, drik og vær tålmodig.
Jeg havde fået en vinduesplads bagest i flyet, her kom jeg til at sidde sammen med en ung franskmand som boede uden for Paris. Vi sludrede hyggeligt sammen og fik drukket et par øl sammen på turen, han skulle rejse rundt i Mellem og Sydamerika et års tid, på egen hånd. Betjeningen og maden ombord var upåklagelig, der blev ikke fedtet med rødvinen eller cognacen, men der var meget lidt plads til benene, det undrede mig, det var jo trods alt et rutefly! Undervejs blev der vist et par ligegyldige film på en fjern skærm, ind imellem blev der vist et kort med aftegning af hvor langt vi var nået. Til gengæld var der meget dejligt musik på de to klassiske lydkanaler.

Jeg fik som ventet ikke sovet ret meget men lidt blev det da til. Endelig nåede vi frem til Mexico City, indflyvningen ind over byen var utrolig flot, byen lå badet i aftenbelysningen. Pludselig lyder det berømte bump - vi ruller hen ad landingsbanen - 13 timer er gået. Jeg er i Mexico City, nu mangler der kun den sidste strækning til Guatemala City.

Mexico City Airport.
Vi blev mødt af vores rejseleder Peter, han var lidt forundret over at vi ikke alle havde fået checket vores bagage ind til Guatemala City. Så nu begyndte noget der lignede et mareridt. Jeg måtte ud gennem paskontrollen og derefter finde min kuffert og så checke ind igen, det lyder som en enkel sag men, først skulle jeg stå i en helvedes lang kø, det tog 45 min., så var mine indrejse papirer ikke udfyldt i behørig stand, til sidst lykkedes det, mit pas blev stemplet efterfulgt af et velkommen til Mexico. Nu gik jagten ind på min kuffert, det tog ca. 10 min. inden jeg fandt den. I toldkontrollen skulle man trykke på en knap, hvorefter enten en grøn eller rød lampe blev tændt, det er vel ikke  svært at gætte at jeg fik en rød lampe. Jeg kunne godt mærke at lampens farve begyndte at smitte af på min ansigts kulør. Efter at  de havde rodet min kuffert igennem, gjaldt det om at finde det sted hvor jeg kunne få et boardingpas og checket min kuffert ind. Jeg vil  godt indrømme at jeg på dette tidspunkt bandede Kuoni's; temmelig mangelfulde instruktion langt ned i helvede.

Endeligt lykkedes det.
Det var lige meget hvem jeg spurgte af lufthavns personalet så trak de på skulderen, de forstod ikke en skid engelsk. Efter jeg havde tosset rundt i en halv times tid fandt jeg endeligt et sted hvor der stod Mexicana Airways. Her skulle jeg først igennem et sikkerhedscheck, jeg skulle åbne kufferten som så blev gennemrodet, han spurgte om jeg havde noget Tequila, jeg fortalte ham at jeg slet ikke drak spiritus ;-). Derefter fik jeg checket min kuffert ind og udleveret mit boardingpas. Nu skulle jeg finde Gate 36, jeg spurgte mange forgæves indtil der var en der pegede på en trappe imens han sagde at Gate 36 lå meget meget langt væk. Puha - der var kun en halvtime til vi skulle gå ombord på flyet.

Tju hej hvor det går.
 Jeg stødte på en af de vogne der kører rundt med passager, jeg fik chaufføren til at køre mig ud til Gate 36  - der var dæleme langt der ud, men han kørte som død og helvede så jeg havde 20 min. inden boarding-time. Dem tilbragte jeg i baren sammen med en tiltrængt øl - pyha - og så kunne det været helt undgået hvis Kuoni havde skrevet deres instruks så den ikke kunne misforstås, eller endnu bedre - forstås.

Guatemala City.
Vi blev kaldt ombord på flyet til Guatemala City. Det var en Airbus 320, det gik rimelig hurtigt med at få alle passagerne ombord. Inden længe var vi i luften. Vi fik en let anretning serveret, men tre gange flymad, var bare for meget for mig, så jeg stak kun lidt til den. Flyveturen tog ca. halvanden time. Turen gennem paskontrollen gik rimelig hurtigt. Efter vi alle havde fået vores kufferter gik vi uden problemer gennem tolden. Uden for blev vi modtaget af vores lokal guide Franz, han skulle følge os gennem hele turen i Guatemala og Belize. Vores bus kørte os til Hotel Raddison som kun lå 10 min fra lufthavnen. På hotellet skulle vi underskrive nogle papirer inden vi fik udleveret vores nøgler. Jeg  fik et værelse på 6 sal. Det viste sig at være babyafdelingen? Der var indrettet børneværelse med seng, klapvogn puslebord, lift og noget legetøj? Der ud over var der køkkenfaciliteter, en sofagruppe og et toiletbord samt et stort badeværelse, med badefaciliteter til babyen! I soverummet stod der to store senge.

25 timer undervejs.
Det var tid til at gå i seng, jeg var godt træt. Klokken var nu 7 om morgenen dansk tid, jeg havde nu været på farten i 25 timer. Takket været tidsforskellen på 7 timer var det nu midnat i Guatemala, så chancen for at få en god nats søvn og så komme ind i den nye dags rytme med det samme, var stor.

Sidst opdateret : 07. oktober 2005
Rejsedagbog Rejsedagbog dag 2