Søndag d. 23. November 2003

4. Dag Panajachel - Chichicastenango.
Start på dagen.
Jeg havde kalkuleret med masser af søvn, jeg var i hver fald træt nok til at sove mindst 10 timer. Men jeg vågnede med et brag kl.3.30, der var nogen der råbte og skreg på nogle altaner. Ak - det var de spædekalve vi så nede i baren tidligere på aftenen. De unge franskmænd boede her på hotellet med det såkaldte all inclusive, hvilket betyder at de kan drikke ligeså meget de vil. Det kunne de åbenbart ikke rigtig administrere.   Jeg lagde mig til at kigge fjernsyn, på et tidspunkt blev der så ro i lejren. Jeg lagde mig til at sove igen.

Jeg vågnede igen kl. 6.15, det var den søvn. Jeg stod op og gik i bad. Efter jeg havde fået tøj på gik jeg ud for at tage billeder af de tre vulkanerne, San Pedro, San Tuliman og San Antitlán, de er henholdsvis 3050, 3150 og 3600 høje. De var vist ikke aktive mere. Det var tid til morgenmad. Igen fik jeg frisklavet omelet, friskpresset orangejuice, kaffe og et par croissanter. Der var masser af tid så jeg gik ned til søen for at tage nogle panoramabilleder. Vi samledes foran hotellet og kørte fra hotellet kl. 8.30. Kursen var rettet mod Chichicastenango.

Udsigtspunkt.
Et smukt syn - ikke! VulkanenSan Antitlán 3600 m. høj Jeg kunne godt mærke at vi kørte fra 1.500 m. højde op mod de 2.070 m som byen Chichicastenango ligger i. Vi gjorde et stop ved et udsigtspunkt, her tog jeg nogle pragtfulde billeder af søen og vulkanen Antitlán, se selv et af dem til venstre. Når der er turister tilstede, kommer børnene også myldrende. Jeg fik taget nogle vidunderlige billeder af en del af disse dejlige unger, blandt andet et billede af en pige der bar på sin lillesøster på ryggen. Jeg har brugt billedet til at "pryde" den første side af denne rejsebeskrivelse. Se også nogle af dem under Billedarkiv: Børn i Mellemamerika.

Markedshallen i Chichicastenango .
Den overdækket markedshal - tag fotos med forsigtighed Vi skulle besøge mayaernes store marked i byen Chichicastenango. Den blev afholdt hver onsdag og søndag. Folk fra hele området kommer ned for at købe og sælge deres produkter. Vi parkerede på en plads lidt i udkanten af byen og vi gik frem til et hotel som skulle være vores samlingssted senere hen. Det sydede af liv i gaderne, masser af mennesker havde det samme mål – markedet! Vi gik i samlet flok gennem en stor markedshal. Den var tæt pakket med mennesker, luften var ram af de mange forskellige lugte. Vi var blevet advaret på forhånd: Hvis du vil tage at foto så spørg først, hvis du får et nej, så respekter det, ellers kan de godt blive meget vrede. Jeg så en dame som bar et barn på ryggen, jeg regnede ikke med hun så mig, og ungen som sov, så sgu så sød ud. Der må være en der sladrede, for hun vente sig lynhurtig om og slog hidsigt ud efter mig. Kyllingen (mig) kom væk i en fart, der var jeg ved at redde mig et par på lampen. Jeg tog  lidt senere et par totalbilleder inde i hallen, men jeg var meget forsigtig denne gang.

Kirken i Chichicastenango
Blomster til salg på kirketrappen Vi besøgte den store lokale kirke, på trappen op til indgangen var der et stort antal blomsterhandlere. I kirken  beder de om helbredelse, penge, kærlighed, lykke eller hvad mennesker nu begærer. Her tænder de lys, lægger blomster og ikke mindst tænder de røgelse. Røgen var så kraftig at det var svært at trække vejret. De mange malerier på væggene var totalt ødelagt af røgens sod. Desværre måtte vi ikke fotografere inde i kirken, det er vel også ok, lidt fred skal de have for de nysgerrige turister. Jeg kunne ikke klare røgen ret længe, så jeg gik ud i den friske luft igen. Det blev aftalt at vi skulle mødes kl. 11.45 nede ved hotellet.

Marked i Chichicastenango.
Et udvalg af masker - det var her jeg købte mine tre masker Jeg gik rundt på markedet, her var alt mellem himmel og jord, træmasker, keramikpotter, og sengetæpper i de kraftige og meget smukke farver og mønstre. Det er næsten udelukkende kvinderne som står i boderne eller som går rundt og falbyder deres varer. Jeg havde bestemt mig for at jeg ville have en maske med hjem. Jeg stoppede op ved en bod som havde et ret stort udvalg. Hun forlangte 200 quintzales for den jeg kiggede på. Jeg sagde ikke noget men kiggede blot på hende, 3 sekunder senere sagde hun 150 quintzales. Jeg ved ikke hvordan hun opfattede mit skæve smil, for hun sagde straks 100 quintzales. Indtil nu havde jeg ikke sagt en lyd, men jeg kendte jo også godt prislejet i forvejen. Vel - da jeg ikke lignede en ivrig køber, sagde hun 50 quintzales. Ok - nu kan man også være for grov, så legen stoppede her. Jeg købte oven i købet tre masker af hende, og ikke nok med det der var flere af mine rejsefæller som købte af hende. Det bedste ved det hele var at hun ikke så et spor ked ud af det. Men omregnet er 40 kr. altså ikke mange penge. Det var tid til at gå tilbage til vores mødested

Broderskab.
Vi skulle faktisk til at spise frokost, men først skulle vi besøge et kollektiv eller broderskab. Jeg fandt aldrig ud af hvad det broderskab gik ud på, der gik en del mænd rundt som var stangstive af billig sprut - mærkelig form for broderskab, de købte det billigt i den lille tempelgård, hvor de havde deres "kirke" eller hvad det var med deres "afgud" de kunde bede til.

Frokost i privaten.
Undervisning i at drikke Tequila på den rette måde Vi gik lige over på den anden side af gaden. Her skulle vi spise frokost hos en lokal familie. De havde dækket op med to lange borde. Først skulle vi lære at drikke tequila på den "rigtige" måde, salt, lemon og tequila, det var nu ikke særligt indviklet for tilsyneladende fik alle tømt deres glas. Menuen stod på suppe, derefter kylling med kartoffelmos  - de var pakket ind i palmeblade og kogt i en stor gryde og som dessert fik vi stegt banan og en kop kaffe. Jeg var ude og kigge i køkkenet, selvfølgelig for at tage nogle billeder, det var meget primitive forhold vores mad blev lavet under, med det fungerede jo godt nok, selv om det kneb med pladsen for de fem maya-kvinder som var i fuld gang med madlavningen. Da vi var færdige med at spise aftalte vi at vi alle skulle mødes kl. 14.30  på hotellet. Vi kunne så gå rundt og handle og kigge som vi havde lyst til. Jeg havde travlt med at tage  fotos af folkelivet - herligt - deres farverige dragter var ikke til at stå for. Det er sjældent at jeg kan se hen over hovedet på så mange folk som her, mayaerne er ikke ret høje - de fleste nogle kæmper på 140 cm.

You buy of me.
Her er hun den lille charmetrold På et tidspunkt fik jeg følgeskab af et lille mayapige som ville sælge mig en lille fløjte formet som en frø, jeg tror jyderne kalder den for  en "piv-i-røv-fløjte". Det var en rigtig sjov oplevelse - hun talte forbavsende godt engelsk det lille myr, så godt at vi kunne spille sproglig "pingpong" med hinanden Jeg smuttede på et tidspunkt fra hende og ind på en lille restaurant, her købte jeg mig en Gallo, den drak jeg i ro og mag. Så nu havde jeg fået hende rystet af - troede jeg - men jeg var ikke kommet mere end tre fire meter ned af gaden før det lød igen: You buy of me. Jeg svarede no no og svingede let frem og tilbage med min pegefinger. Hun replicerede med: Yes yes, - you buy of me - two for twenty - alt imens hun stak mig et lille ræveagtigt smil. Vi havde efterhånden samlet et lille opløb omkring os, til sidst smeltede jeg totalt, men jeg stillede to betingelse  -  at jeg kun købte en for 10 quetzales og jeg måtte tage et billede af hende. Se selv det triumferende smil hun stak mig, da jeg fotograferede hende. Der var en af mine rejsekammerater der bagefter bemærkede, at hele optrinet havde virket som en lille flirt imellem os. Tja måske - jeg lod mig da i hvert fald charmere af det lille væsen. Hun skal nok klare sig, der er krummer i den pige.

Ihærdig fruentimmer.
Hun solgte det til mig Problemet er at når man køber noget af en eller anden, så er der straks 20 andre der tror at jeg også vil købe af dem. Hjælp  - der var en mayadame der var meget ihærdig, hun ville sælge mig noget håndvævet, vist nok noget maya kvinder bruger som hovedbeklædning. Hun fulgte mig helt hen til det hotel vi havde aftalt at vi skulle samles før vi kørte tilbage til vores hotel. Hun var startet med 200 quetzales. Jeg købte det til sidst for 100 quetzales, på betingelse af jeg måtte tage et billede af hende. Vi blev fulgt ned til vores bus af en flok der ville sælges os alt muligt.

Vi kørte tilbage til Panajachel til vores hotel, jeg droppede mine ting af  på mit værelse  og gik mig en tur ned i byen. Jeg gik ind på Internatcafeen og fik skrevet en hilsen til min lillesøster og datter, jeg fik også kigget om der var kommet noget post jeg skulle besvare - der var kommet en mail med nogle spørgsmål om Indien fra en skoleklasse - jeg svarede dem at det måtte vente til jeg er kommet tilbage fra Guatemala. På vejen tilbage til hotellet købte jeg en råhvid skjorte til mig selv og en sort med maya mønster til min svigersøn. Hos den lokale købmand, købte jeg lidt drikkelse, her opdagede jeg at man kunne købe Gallo på stor flaske! Jeg tog et bad og klædte mig om, jeg havde besluttet mig for at at gå ned i byen kl. 19 og finde et sted at spise.

Aftensmad.
Susan og Jørgen som jeg spiste sammen med Jeg mødte Susan og Jørgen, vi blev enige om at finde et sted at spise sammen. På det sted vi fandt var maden rimelig god til prisen. Vi fik først en legeret suppe og derefter en oksebøf med salat, ris og grønsager og jeg min uundværlige Gallo og så en stak tortillas - de var lavet af majsmel og smagte så kedeligt at jeg ikke gad spise dem. 50 quetzales med drikkepenge kostede hele herligheden. Vi fulgtes ad alle tre ned til Internetcafeen, her ville Susan og Jørgen ind og skrive et par mails. Jeg gik hjemad, rigtig mat i sokkerne, solen havde også bidt godt i dag. Jeg havde vist også "lidt" underskud af søvn, så jeg gik meget tidligt i seng. Klokken var vist kun omkring 21.30 da jeg gik i coma.

Sidst opdateret : 07. oktober 2005
Dag 3 Rejsedagbog Dag 5