Mandag d. 24. November 2003

5. Dag Panajachel - Santiago Atitlán - Guatemala City.
Start på dagen.
Fordi jeg gik tidligt i seng så vågnede jeg kl. 5, jeg kunne faktisk ikke sove mere, så jeg gav mig til at kigge lidt fjernsyn, det var faktisk ret kedeligt, så jeg stod op kl. 6. Efter mit morgenbad, pakkede jeg min kuffert, vi skulle jo videre til et nyt hotel i dag. Jeg gik ned efter min morgenmad, men i dag åbnede restauranten først kl. 7. 

Ib og Ronnie var også mødt op, så vi gik alle tre en tur ud i hotellets have sammen. Vejret var flot solen skinnede fra en skyfri himmel, vi lyttede lidt til fuglene som var i godt humør i dag. Der var også en lille kolibri der mæskede sig i nektar fra en af havens smukke blomster. Vi gik småsludrende rundt i haven indtil klokken var syv. Igen stod det på den undværlige omelet, friskpresset orangejuice, croissanter og kaffe.

Ud og sejle.
Et smukt syn - ikke! Søen Lago de Antitlán Vi skulle af sted klokken halv ni. Vi skulle denne morgen på en sejltur tværs over Atitlán-søen. ”Verdens smukkeste sø”, som lokalbefolkningen kalder den. Søen er skabt i en sammenstyrtet vulkan, og er mere end 320 meter dyb. I samlet trop gik vi ned til søen for at tage en båd der skulle sejle os til Santiago Atitlán. Søens overflade var spejlblank og solen skinnede nærmest blændende fra en skyfri himmel, det bliver alle tiders flotte sejltur.

Lago de Atitlán.
Her er jeg i gang med at handle skjorte Jeg satte mig oppe på soldækket, selv om solen bagte godt, så kølede skibets fart så meget at jeg ikke umiddelbart mærkede det. Vi sejlede forbi vulkanen San Atitlán, selve vulkanens skråninger havde en frodig bevoksning. Der var nogle unge Maya piger ombord som selvfølgelig ville sælge deres vævede ting, tilsyneladende gik salget godt, ja det endte da også med at jeg købte en skjorte med kinaflip. Der er nok nogen der på grund af farverne, vil kalde den lidt hippieagtig - nå dem om det. Vi sejlede ind i bugten mellem vulkanerne San Tuliman og San Atitlán, Nede i bunden af bugten ligger byen Santiago Atitlán, som menes grundlagt omkring 1541. (Se billedserien Lago de Atitlán i Billedarkivet).

Santiago Atitlán.
Demonstartion af Maya kvindernes særpræget hovedbeklædning - en strimmel rullet omkring hovedet Da vi ankom til byen Santiago Atitlán blev vi modtaget af et par ældre damer, der demonstrerede hvordan de tog deres særpræget hovedbeklædning på. Den hedder xk´op og består af en 10 m. lang rød strimmel som de ruller rundt omring deres hoved, den sidste meter er der som regel et smukt centavos mønster på. I Santiago Atitlán by er Maya-kvinderne stadig iklædt de traditionelle klædedragter med det vævede hovedklæde og farverige broderede bluser med blomster og fugle. Vi gik op gennem byen op til selve byens midte, hvor der var et overdækket marked for grønt og frugt. Her stod de handlende tæt pakket med de varer de falbød, for det meste frugt og grønt, men der "stramme" lugt af fisk fornægtede sig ej. Jeg købte en klase bananer for 2 quintzales, omregnet er det 1,80 kr., det skal dog dertil siges at de var ikke ret store. De viste sig at være for søde for min smag. På et tidspunkt forærede jeg resten af bananerne væk til en lille pige. Hun hoppede og dansede af glæde. Ak ja - det var vist ikke hver dag hun fik bananer.

Kirken i Santiago Atitlán .
Kirkens alter med deres påklædte religiøres figurer Vi passerede byens torv og gik op til den katolske kirke. Vi måtte gerne fotografere inde i. Den er et tydeligt eksempel på, hvordan den katolske kirke i et mayasamfund har fået sin påvirkning i sin indretning og udsmykning. Figurerne i den store altertavle var iklædt farverige dragter. Kirkens prædikestol som var udskåret i træ, bar afbildning af majskolber og majsguden Yum-Kax! Så noget af mayaernes egen tro har de katolske præster heldigvis ikke fået bugt med. Her tænder de lys og beder til deres guder, hvem det så måtte være. (Se billedserien Santiago Atitlán i Billedarkivet).

På vejen tilbage mod vores båd passerede jeg torvet igen. Jeg har aldrig set så mange avokadoer på en gang, de lå i store dynger, her blev de samlet i store net og kørt væk. Det måtte være den hovedgrønsag de dyrker her. Nede i nærheden af hvor vores båd lagde til, lå et lille cafeteria, her satte jeg mig og købte en Gallo. Det varede ikke længe før der kom nogle børn som ville sælge mig nogle små perlearmbånd. Jeg forbarmede mig over to af dem og købte fem små armbånd af hver. Inden vi gik ombord igen, var jeg nede for at tage nogle billeder af vaskepigerne ved søbredden, de var nu ikke helt vilde med det.

San Lucas Tuliman.
Indsejlingen til San Lucas Tulimon - vores bus er ankommet Vi forlod Santiago Atitlán og sejlede vi tilbage rundt om pynten og langs bredden hen til den lille by San Lucas Tuliman - her blev vi ikke modtaget at ivrige sælgere, men det kommer nok en dag. Vi skulle indtage vores frokost på en restaurant som var tilknyttet et hotel. Den var af en temmelig rustik type, måske mest for Backpacker eller lokale turister. Det tog sin tid inden alle 24 fik hvad de havde bestilt - køkkenet var slet ikke gearet til at klare så mange bestillinger på en gang. Jeg bestilte en eller anden tortillas og en Gallo, men da vi sad der gik der så lang tid inden alle fik deres mad at jeg nåede at få endnu en tør plet i halsen så en Gallo til.

Jeg gik lidt rundt og kiggede, på jagt efter nogle gode motiver, jeg havde en hel hale  af unger der gerne ville fotograferes, pris 1 quintzales pr. unge  - ok jeg betalte - hvor henne i verden får man så søde modeller for 80 øre pr. stk. 

Guatemala City.
Mit værelse på Raddisson Hotel i Guatemala City Vi kørte i vores bus fra San Lucas Tulimán, vores mål var Guatemala City. Vi skulle overnatte på Raddisson Hotel. Jeg fik tildelt et stort værelse med køkken, mikroovn og køleskab. Der var to store senge, skrivebord og en sofagruppe. Jeg tog mig et bad og fik skiftet tøj. Jeg havde ingen aftale med nogen om at gå ud at spise. Så jeg gik mig en tur i nabolaget, pludselig kaldte Eli på mig - han og Henrik sad inde og spiste på den restaurant jeg lige havde passeret. Jeg var velkommen til at spise sammen med dem. Fint - jeg bestilte på Eli og Henriks anbefaling, kylling med pommes frites  og så min uundværlige Gallo.

Vi fulgtes ad tilbage til vores hotel. Jeg var ved at være træt, den friske søluft  og varmen havde tæret på kræfterne. Jeg kunne da også bare ligge i sengen og kigge fjernsyn. Jeg tror jeg fik kigget 5 min. så begyndte billedet at blive uskarpt, så godnat Mogens.

Sidst opdateret : 07. oktober 2005
Dag 4 Rejsedagbog Dag 6