Fredag d. 28. November 2003

9. Dag Flores - Tikal - Flores.
Start på dagen.
Jeg vågnede kl. 5, Jeg lagde mig til at kiggede fjernsyn, alle kanaler var spansk talende så jeg lå og kiggede billeder. Telefonen ringede kl.5.30, jeg troede jeg først skulle op kl. 6. Herligt jeg ikke skulle pakke kuffert i dag, endelig et sted hvor vi var 2 nætter. Vi kørte præcis  6.45. Vi tog så tidligt af sted for at være ude på området inden det store rykind af turister kom. Målet var Tikal.

Så er vi fremme.
Tikal skulle efter sigende være vores rejses clou. Der var 70 km til Tikal, vejen var en god asfalteret vej så efter en lille times kørsel var vi fremme. Inde på området måtte bilerne ikke køre mere end højst 30 km. i timen det skyldtes at der var en bus der havde kørt med så stort fart at den ikke kunne nå at bremse - resultatet en dræbt jaguar. Der blev taget tid fra vi kørte ind på området og til vi nåede frem til parkeringspladsen. Vi kunne høre brøleaberne i det fjerne, der var små edderkoppeaber, tukaner, gribbe, mange forskellige fugle oppe i træer, vi mødte også et par næsebjørne på vores vej. Der fandtes også slanger her, dem mødte vi heldigvis ingen af.

Tikal National Park.
Tikals antal bygninger er enorme, og pyramiderne er nogle af de højeste i maya-verdenen. Tikal menes grundlagt ca. 900 f.v.t. og nåede sit højdepunkt mellem 700 og 900 e.v.t., hvorefter det gik i opløsning, af ikke helt klarlagte årsager. Byen blev dog næppe fuldstændig forladt. Der er nemlig fundet beviser på, at området i de følgende århundreder er benyttet til religiøse ceremonier. En af de mange teorier om  Tikals undergang er, at udpinte landbrugsjorder ikke var i stand til at brødføde byens stigende befolkningstal, samtidig med at en 200-årig tørkeperiode skulle have ramt Mexico og Centralamerika netop i det tidsrum, således at ikke blot Tikal, men mange af de andre store maya-civilisationer kollapsede.

Kompleks Q og R.
Efter en spadseretur på 10 min. kom vi frem til Kompleks Q og R. Kompleks Q er bygget år 771 e.v.t af Yax Nuun Ayiin II, han har også bygget Kompleks R i året 790, begge komplekser er af de såkaldte tvillingetempler, bygget til markering af den tyveårige tidscyklus i maya-kalenderen. Vi gik videre og efter 10 minutters gang kom vi til et af de store komplekser, Den Store Plads.

Acropolis del Norte.
Akropolis -et kig ud over Den Store Plads Den svært tilgængelige maske Akropolis Nord ligger på den nordlige del af Den Store Plads og er Tikals mest komplekse område. Stedet fik sit nuværende udseende omkring 250 e.v.t., hvor alle bygninger blev revet ned, og fire nye templer blev rejst med de gamle som fundament. Stedet blev også brugt til begravelser. I 1959 fandt arkæologerne i en krypt de jordiske rester af en maya-præst og ni af hans tjenestefolk (igen tallet ni), der var blevet ofret for at følge deres herre i graven. Nogle skildpadder og en krokodille og en hel del bemalet keramik indgik også i maya-præstens begravelsesudrustning. Tæt ved har arkæologerne udgravet en flere meter høj stenmaske, som man mener har dekorerede en af de tidligere bygninger, desværre kan man ikke længere komme helt ned til den i sin underjordiske plads. Mange af stelerne der er placeret på Den Store Plads og foran Akropolis Nord, har afbildninger af præster fra den herskende klasse, og en hel del af dem fortæller om den pågældende præsts liv og levned.

Den Store Jaguar.
Tempel 1 - Den Store Jaguar I Den Store Plads' underlag har forskerne fundet lag fra fire forskellige platforme konstrueret mellem 150 f.v.t. og 700 e.v.t. Det 44 m høje Tempel 1 er med tiden blevet Tikals adelsmærke, og er også kendt under navnet Den Store Jaguar, på grund af et motiv på en af templets dekorerede støttebjælker. Templet er, ligesom det overfor liggende Tempel 2, en af Tikals yngre bygninger. Det blev opført omkring 730 e.v.t. til ære og som begravelsesplads for Ah Cacaw, der var byens hersker fra 682 e.v.t. Ah Cacaw blev begravet i en af tunnelerne under templet. Ellers er templets indre hovedsageligt massivt, mens der øverst oppe er tre kamre, hvor præsterne uforstyrret kunne udføre de mest hellige ritualer og foretage deres astronomiske observationer. Der er ikke adgang for de besøgende at bestige pyramiden.

Maskernes Tempel.
Tempel 2 - Maskernes Tempel Lige bagved Tempel 1 ligger resterne af en boldbane, der blev opført i den senere periode. For øvrigt en af de mindste baner, man har fundet. De der har lyst og mod må gerne bestige Tempel 2, den minder en hel del om  Tempel 1 som ligger overfor, og sine 38 m er Tempel 2 omtrent lige så høj. Udsigten ud over pladsen  skal efter sigende være ret imponerende, jeg må indrømme at jeg ikke rigtig havde lyst (og mod) til at kravle der op. Tempel 2 er også kendt under navnet Maskernes Tempel på grund af nogle stærkt eroderede masker på dets facade ved siden af trapperne. Til forskel fra Tempel 1 er stigningen ikke inddelt i ni, men i tre plateauer. Også her er der tre kamre øverst oppe, og templet menes at være anvendt til nogenlunde samme formål. Vi gik videre ad den vej man kalder Tozzer-Passagen, hvor vi stilede direkte mod Tempel 4.

Tempel nr.4.
Starten af  den stejle trappe, som snor sig op mod toppen På Vejen op til Tempel nr.4  gik det op ad bakke, så da jeg nåede frem til platformen hvor Tempel 4 stod, havde jeg tabt pusten. Det var et imponerende syn, Tempel 4  er med sine 64 m den højeste pyramide i Tikal og er den næsthøjeste indianske bygning i hele Amerika. Templet blev bygget 741 e.v.t. og er berømmet for sin fantastiske udsigt. Der var bare et "lille" problem, adgangen til toppen gik ad nogle stejle trapper der næsten måtte betegnes som stiger. Vores guide Peter sagde at der "kun" var 83 trin op. Jeg sad op kiggede på den "dumme" trappe et stykke tid, men blev så enig med mig selv om at jeg ville fortryde det i morgen, hvis jeg ikke kæmpede mig op ad hønsestigen. Så på med vanten Mogens.

Den vidunderlige udsigt ud over junglen Jeg begyndte opstigningen, da jeg havde talt til 85 trin var der en lille plateau, her gjorde jeg et holdt. Der stod jeg så, til stor morskab for de nedstigende, en korpulent ældre gråhåret herre og prustede og hvæsede som en blæsebælg. Da jeg havde fået min vejtrækning under kontrol, tog jeg det sidste stykke op, der var i alt 123 trin - puha det var en hård tur. Men det var alle anstrengelserne værd - det var et vidunderligt syn der mødte mig - jungle så langt øjet rakte - mod øst kunne jeg se toppen af Tempel 3 stikke op over trætoppene, og længere bagved Tempel 1 og 2. Jeg gik hele vejen rundt på toppen af templet, lige meget i hvilken retning jeg kiggede, var synet utroligt smukt. Efter min tur rundt, kravlede jeg op ad stentrappen op til templets top, her satte jeg mig stille ned - endnu et stort øjeblik! Jeg sagde til mig selv: Godt du tog dig sammen og kravlede her op Mogens. Nedstigningen gik noget nemmere, selv om trappen også var stejl nedad, det gjaldt om at passe på ikke at snuble, der var langt ned, jeg talte til 153 trin inden jeg var nede igen. Vi gik videre af den såkaldte Maudslay-passage hen til Kompleks N.

Kompleks N
Umiddelbart efter finder man på højre hånd Kompleks N, der består at to identiske pyramider med steler og altre imellem. Pyramiderne er bygget uden rum og er flade på toppen. En bygning på nordsiden af komplekset fungerer som en slags indhegning, og på sydsiden er opført et lavt palads med ni indgangsportaler. Kompleks N blev bygget i 711 e.v.t. af herskeren Ah Cacaw for at markere det 14. Katun i det 9. Baktun, som er en tidscyklus på 400 år. Stelen ved indgangen til området angiver det nævnte årstal sammen med en afbildning af Ah Cacaw, ham der senere blev begravet under Tempel 1. Vi fortsatte hen ad Maudslay-passagen hen til Vestpladsen.

Vestpladsen og Tempel 3.
Tempel 3 i al sin vælde Vestpladsen er et stort palads fra den senere klassiske periode. Selve pladsen er oversået med altre og steler, hvoraf hovedparten, ligesom stensøjlerne på Den Store Plads, er opstillet af mayaer fra den post-klassiske periode, Et lille stykke sydvest for Vestpladsen finder man Tempel 3, der også er kendt under navnet Jaguarpræstens Tempel pga. en sjælden indgraveret træbjælke, der er anbragt i et af de to rum på toppen af templet. Motivet på bjælken forestiller en usædvanlig korpulent maya-præst, iklædt jaguar-skind over hele kroppen bortset fra på ansigt, hænder og fødder. Templet er 55 m høj, og på en stele angives templets opførelsestidspunkt til 810 e.v.t. Vi gik videre til noget der blev kaldt "The Lost World", som ligger i det sydvestlige hjørne af Tikal.

Den fortabte verden.
En del af den "fortabte" verden Den Fortabte Verden (El Mundo Perdido), er et kompleks som består af over 30 bygninger med et 30 m højt og i bunden 80 m bredt tempel i midten. Templet var engang et af de største i Centralamerika og havde store masker indgraveret i muren ved trappen, der vender mod vest. Udgravninger inde i templet har afsløret lag, der går tilbage til 700 f.v.t., hvilket gør denne bygning til en af Tikals ældste. Godt 30 m vest for hovedtemplet står en fireetagers høj ceremoniel platform, der stammer fra den sen-klassiske periode omkring 600 e.v.t., nord for denne står tempel 49, der også kaldes "Templet Med De Tre Rum", det rummer ligesom hovedtemplet, lag fra flere tidsperioder. Vi gik videre over til Akropolis Syd.

Akropolis Syd og Tempel 5
Det imponerende tempel 5 - adgangen er forbudt Området Akropolis Syd består af en 25 m høj rektangulær bygningsmasse med nogle paladser fra den sen-klassiske periode, samt et tempel på toppen. Selve platformen er endnu ikke udforsket. Vi gik videre af stien som førte os til Tempel 5, der med sine 58 meter er Tikals næsthøjeste bygning. Templet, som er fra omkring 700 e.v.t, udmærker sig  specielt ved at have afrundede hjørner, gesimser på siderne af den store trappe, og kun et enkelt lillebitte rum på toppen. Tidligere var det tilladt at bestige templet via en meget stejl trappe, men på grund af en faldulykke med dødelig udgang, var det nu blevet forbudt.  

Det sidste vi kiggede på var den såkaldte gruppe F, hvor man blandt andet kan se resterne af et dampbad, her tog mayaerne deres rituelle og rensende bade. Vores tur rundt i området var ved at være slut, så vi søgte tilbage til hovedindgangen.

Nok at tage fat på.
Indtil videre har forskerne kortlagt godt 16 km2 med over 3000 forskellige bygningsstrukturer som  templer, paladser, ceremonielle platforme, pladser, boldbaner, et enkelt dampbad samt flere antikke vejkonstruktioner. Hovedparten af de udgravede bygninger stammer fra 550 til 900 e.v.t.  Noget af det fascinerende ved Tikal er, at ingen med sikkerhed ved, hvor byen rent geografisk hører op. Forskerne udelukker ikke, at Tikal sagtens kan dække et areal på op til 65 km2, altså mere end fire gange større end det som er kortlagt på nuværende tidspunkt. Hundredvis af spændende ruinkomplekser ligger fortsat begravet ude i junglen.

Frokost.
Klokken var nu omkring 13.30, vi var ved at være godt møre og det var tid til at spise frokost. Den skulle vi indtage på områdets restaurant. Jeg satte mig sammen med Ketty og Hans, Susan og Jørgen. Vi kunne vælge mellem oksekød kylling eller svinekød jeg valgte det sidste, plus en Gallo til grov overpris. Koteletten viste sig at være noget der minder om det vi hjemme kalder fadkoteletter, altså omskrevet til en tynd skåret kotelet. Vi startede først med en rigtig god tomatsuppe, og sluttede med desserten som bestod af ananas og vandmelon og en udmærket kop kaffe.

Under al kritik.
Deres toiletter var under al kritik. Der var to, undskyld udtrykket pissekummer, men udtrykket rammer godt. Der var to styks, hvor af den ene var dækket over fordi den var tilstoppet, den anden var ikke bedre. Der var ingen sæbe ved håndvasken, men det kan måske skyldes at der ikke kom vand ud af hanen. Det her kunne de simpelt hen ikke være bekendt, når man tænker på hvor mange betalende turister der kommer her, at tilbyde så uhumske forhold til turister der for det meste er vant til mere hygiejniske forhold.

Tilbage til Flores.
En af de smalle gade i byen Flores Der efter gik turen hjem mod vores hotel. Det blev aftalt at dem der gerne ville tilbage til hotellet ville blive sat af der, og dem der gerne ville med til Flores ville blive kørt over til byen. Kun Ronnie ville af, han skulle ud at fiske efter akvariefisk, men alle andre kørte over dæmningen. Vi gik rundt i byen, vi fik kigget på den store plads og var inde og besigtige kirken og et lille center med turistinformation, der også rummede nogle små butikker der solgte sovegniers fra lokalområdet. Efter en lille times tid blev vi kørt tilbage til hotellet.

Guvernøren Arnold.
Det første jeg gjorde var at tage et bad, jeg ved ikke hvor mange gange jeg havde været klistret til af sved i dag, så det var herligt med et bad og at få rent tøj på. Der efter lå jeg og kiggede fjernsyn, de viste filmen Terminator 2, den er med ham guvernøren fra Californien, selvfølgelig med spansk tale, jeg må indrømme at Arnold Schwartzenegger talte bedre spansk end engelsk! (tror jeg nok). Jeg havde lukket for aircondition fordi den larmede af h... til, så varmen gjorde sit til at jeg efter filmen, atter tog mig et bad.

Aftensmad.
Det var min menig at jeg ville gå over til Flores og besøge en Internatcafe og bagefter spise min aftensmad der. Men da jeg kom ned i hotellets hall, begyndte det at styrtregne. Så stod jeg der; hvad nu lille mand? Jeg mødte Ib, han fortalte han havde aftalt med Henrik og Elo om at de skulle spise sammen på en nærliggende restaurant. Ronnie min svenske ven dukkede også op, han ville gerne med, men da Henrik og Elo ikke var dukket op, løb Ronnie og jeg over på El Rodeo, den restaurant hvor jeg spiste i går. Lidt senere dukkede Ib, Henrik og Elo op, et par minutter senere sluttede Joan og Kaj sig til selskabet. Efter vi alle havde spist, begyndte de forskellige at sive  tilbage til hotellet. Til slut var kun Ronnie og mig tilbage. Vi sad så og fik os et par ekstra pilsner, alt imens Ronnie glædestrålende fortalte om sin fangst. I morgen tidlig skulle han fotografere den fisk han havde fanget. Det eneste der bekymrede ham lidt var lyset i morgen tidlig, han havde godt nok taget en fotolampe med, men det var svært både at holde lampe og fotografere på samme tid. Jeg lovede at hjælpe ham med at holde lyset i morgen tidligt.

Sengetid.
Da jeg kom tilbage til mit hotelværelse satte jeg mig til at indtale dagens begivenheder på min Minidisk, men på en tidspunkt måtte jeg stoppe fordi jeg var begyndt at vrøvle af træthed, jeg var vist også "væk" et øjeblik. Det havde også været en meget lang og oplevelsesrig dag - så det var tid til at sige godnat Mogens

Sidst opdateret : 07. oktober 2005
Dag 8 Rejsedagbog Dag 10