Mandag d. 1. December 2003

12. Dag Cancun.
Start på dagen.
Jeg sov til kl. 7, lå der efter og kiggede lidt fjernsyn inden jeg tog et bad, jeg havde ikke travlt, for i dag skulle jeg lave ingenting. Jeg gik ned til morgenmad klokken halv ni. Jeg fik kokken til at lave mig en omelet, der udover stod den på croissanter og marmelade, juice og kaffe. Under morgenmaden blev vi underholdt af en ung mexicansk pige der spillede på tværfløjte, ledsagermusikken fik hun fra en båndoptager.

Ind til byen.
En rædsel af et juletræ - a la Mexico Jeg besluttede at jeg ville ind og kigge på byen, så jeg hoppede på bussen som holdt i nærheden af hotellet. Jeg var først inde og kigge et sted som jeg nok tror var rådhuset. Der efter gik jeg lidt rundt, men pludselig  begyndte min mave at rumle så mærkeligt, og da der kom en bus idet samme som kørte ud mod mit hotel, sprang jeg på den. Uden at gå i detaljer viste det sig at være en god ide. Jeg blev på hotellets område for en sikkerheds skyld. Jeg fandt mig en liggestol nede ved stranden, men min mave var tilsyneladende faldet til ro igen. Her blev jeg liggende indtil det var tid til frokost, den indtog jeg i restauranten nede ved stranden.

Ind til byen igen.
I en bus på vej til Cancun Efter frokosten besluttede jeg at tage ind til byen igen, så ned til bussen og af sted igen. Jeg stod af samme sted som i formiddags. Jeg var ikke mere lige kommet ud af bussen før det begyndte at regne - jamen dog - er jeg forfulgt af en ond ånd eller hvad?. Jeg krøb i tørvejr et sted hvor der var en Internetcafe, så håbede jeg på bedre vejr alt imens jeg fik skrevet mine mails. Jeg fik også vekslet 10 $  til mexicanske træpenge, så jeg havde lidt til bussen og til drikkepenge på hotellet.

Og det regnede.
Det så ikke ud som om regnen havde planer om at stoppe lige med det samme, så på bussen i en fart og så hjemad. Vejret var stadig blæsende og klamt da jeg stod af. Så jeg gik op på mit værelse og lagde mig til at se fjernsyn. Det må have kedet mig for jeg vågnede et par timer senere. Jeg tog mig et bad inden det var tid til at møde til spisning.

Dug på bordet.
Der var dækket fint op med hvide duge i restauranten nede ved stranden. Anette, Susan og Jørgen var allerede kommet. Tjeneren kom med spisekortet. Jeg bestilte en grønsagssuppe og et glas hvidhvin,  en skål mixed salat og som hovedret: Oksemedaljon med pommes frites og grønsager og dertil et glas rødvin. Desserten ville jeg vente med til jeg havde spist det jeg havde bestilt. Jeg skal hilse og sige at oksekødet var meget mørt, bare jeg sendte den et skarp blik så skilte den ad. Rødvinen var bestemt også god, så alt i alt et godt måltid. Vi ville alle gerne have lidt dessert, men tjenerne havde meget travlt med at vimse rundt om de borde hvor der sad amerikanere. De er jo også kendt for at smide rundt med gode drikkepenge. Vi europærer er jo slet ikke vant til det, så vi var åbenbart uinteressante for dem.

Desserten et andet sted.
Vi blev enige om at gå over til den anden restaurant, og så selv tage os for af retterne, så sparede vi også de drikkepenge. Der sad en hel del af vore rejsekammerater, de spurgte os undrende om vi ikke var blevet mætte. Ho Ho. Min dessert kom til at bestå af et dejligt stykke lagkage (en ren kaloriebombe), samt ananas og vandmelon.

En tur i baren.
Ronny fortæller om sit møde med en fisk Efter desserten gik vi over i baren og sluttede os til andre af vores rejsekammerater. Der var en mand der spillede på klarinet og igen var der en båndoptager der agerede akkompagnement. Jeg fik mig en blodig Mary, ganske god for øvrigt. Min svenske ven Ronny havde været på dykkertur i dag, den fortalte han mig om, han havde været meget tilfreds med turen og havde fået taget en del billeder af fisk nede ved koralrevet. Jeg sluttede aften af med en øl inden jeg sagde godnat og tak for i dag.

Godnat.
Der efter gik jeg op på mit værelse og kiggede TV indtil øjnene blev små. Godnat Mogens sov godt.

Sidst opdateret : 07. oktober 2005
Dag 11 Rejsedagbog Dag 13