Tirsdag d. 2. December 2003

13. Dag Cancun.
Start på dagen.
Jeg sov til kl. 7.30. Jeg kiggede lidt nyheder på fjernsynet inden jeg tog et bad. Jeg fik morgenmad kl. 8.30, igen lavede kokken mig en omelet. Jeg satte mig sammen med Ronny, han fortalte vidt og bredt i begejstrede vendinger om hans dykkertur. Vi blev underholdt af den samme unge pige med tværfløjten fra i går morges. Det var for øvrigt også de samme numre hun spillede. 

Ned til stranden.
Her kommer vores tjenende ånd i fuld firspring Efter morgenmaden lagde jeg mig ned på strandterrassen på en liggestol. Solen skinnede i dag, men det blæste lidt, og mørke skyer kunne anes ude i horisonten. Det var måske kun et spørgsmål om tid inden vi fik besøg af regnen. Jeg lå og sludrede med Ketty og Hans. Der var fuld betjening på terrassen , det var bare at række en arm i vejret så kom servitricen stormende. Baren havde en rigtig velsmagende mørk øl. På et tidspunkt fik vi besøg af en stor leguan, desværre forsvandt den igen, inden jeg fik fumlet fotografiapparatet frem. Højt oppe over os svævede der flere fregatfugle, et flot syn. Det begyndte at blæse op, skyerne trak ind over os og pludselig blev det regnvejr. Vi måtte fortrække i en fart til den overdækkede restaurant. Her fik jeg en mørk øl til, alt imens vi sad og betragtede uvejret som fejede hen over havet.

Frokost.
Fregatfuglen svævede over vores hoveder Jeg spiste sent frokost, kl. 13.30. Det var fin buffet der blev serveret, her gjaldt begrænsnings kunst, for indbydende var den. Jeg sad sammen og spiste med Ketty og Hans samt Joan og Kaj. Det irriterede mig at det ikke var lykkes mig at se byen, så da jeg havde spist gik jeg op på mit værelse og tog lidt varmere tøj på. Selvom det var holdt op med at regne, tog jeg min paraply med denne gang.

Ind til byen.
Der stod i en rundkÝrsel - hvorfor? Til pynt vel sagtens Så ned til bussen og af sted ind til byen endnu en gang. Byen er bestemt ikke noget at skrive om, så efter jeg havde tusset rundt et stykke tid og det atter var begyndt at regne, tog jeg bussen tilbage mod mit hotel igen. Jeg skulle nok ikke have drukket den øl til min frokost, fordi jeg blev nød til at stå af ved et indkøbscenter på vejen. Jeg fandt hurtigt et toilet, puha. Nu da jeg var der, benyttede jeg lejligheden til at gå rundt og kigge på forretninger. Jeg købte en hvid T-shirt, inden jeg tog bussen til mit hotel. 

Tid til at pakke.
Jeg gik direkte ind i baren og bestilte en Bloody Mary, den tog jeg med mig op på værelset, det var nemlig tid til at pakke kuffert, det var jo hjemrejsedag i morgen. På et tidspunkt stak jeg næsen inden for hos Ketty og Hans som var mine naboer, de var også i gang med at pakke, men vi kunne da godt holde en pakkepause sammen. 

Aftensmad.
Vi aftalte at spise sammen i aften. Aftensmaden bestod igen af en velforsynet buffet og vi fik også et par glas rødvin til maden. 

Mexicansk Show.
Indianer kommer Efter aftensmaden gik jeg til et mexicansk folkloreshow nede i en stor teatersal i kælderetagen. Det var et meget spændende, varieret og farverigt show, der varede ca. en times tid. Efter showet kiggede jeg ind i baren, her sad  en hel del af mine rejsefæller Jeg sad der ca. en times tid og hyggede mig med en Bloody Mary, inden jeg sagde godnat. Der var vækning kl. 6 i morgen tidlig.

Godnat.
Inden jeg faldt i søvn fik jeg lige fortalt dagens oplevelser til min dagbog.

Sidst opdateret : 07. oktober 2005
Dag 12 Rejsedagbog Dag 14