Maximon

Befolkning og sprog.
En af Santiago de Atitláns helt store attraktioner er afgudsfiguren Maximon,der også er kendt og tilbedt andre steder i Guatemala som Zunil og San Andres Itzapa. Figuren som er en lille sortsmudsket mandsskikkelse, der altid sidder på en træstol iført mørke klæder og en stor sort hat. Han menes at være en sammensmeltning af Pedro Alvarado, den bibelske Judas og den gamle mayaindianske gudeskikkelse Mam. Maximon eller San Simon, som han visse steder kaldes, opsøges af sine tilbedere, for at han skal hjælpe dem med at helbrede sygdomme, ophæve forbandelser, spå om fremtiden, velsigne afgrøder eller vinde en retslig strid, bare for at nævne nogle af de problemer, han kan klare.

Sælsomme offergaver.
Er det ikke Maximon - her fra byen Antiqua Til dette formål skal Maximon forkæles med rom, brændevin, store cigarer, pengesedler, mad eller bloddryppende høns.
Den katolske kirke anser Maximon som en farlig rival, og har da også flere gange med ganske unfair midler forsøgt at tage livet af troldmanden. Hver gang har Santiagos indbyggere imidlertid lige så indædt forsvaret ham. I 1914 blev en biskop, der forsøgte at sætte ild til afgudsfiguren, jaget ud af byen.

Under påskeugen i 1950 kom præsten Godofriedo Recinos for at afholde gudstjeneste i Santiago men hans oprindelige hensigt var at ødelægge Maximon. Med hjælp fra nogle lokale religiøse, prøvede  han at sætte ild til troldmanden, men Maximon's vogtere fik forhindret det. Nogle uger efter vendte han tilbage til Santiago sammen med et par andre præster. Det lykkedes dem at snige sig ind i den broderskabs loge  hvor Maximon var opbevaret. Her stjal de Maximons ansigtsmaske og flygtede med den i en motorbåd til den anden side af søen. Santiagos de Atitláns beboere var rasende, men de fremstillede straks en ny maske, så deres kult kunne fortsætte.

Masken solgt.
Den stjålne maske blev senere solgt til en fransk antropolog, som donerede den til et kendt museum i Paris, hvor den var udstillet i de følgende syvogtyve år. Efter lange forhandlinger indvilligede museet endeligt i 1978 i at levere masken tilbage mod at få et kopi til gengæld. Santiagos Maximon har ikke som hans dobbeltgænger i San Andres Itzapa sit eget tempel, men opbevares på skift hos de forskellige religiøse broderskaber, der deler den religiøse magt i byen.

Maximon mange steder.
San Simon fra San Andrés Itzapa Hundredvis af landsbyer dyrker troldmanden Maximon eller San Simon, som han også kaldes. Her på billedet ses San Simon fra San Andres Itzapa, som jeg har taget da jeg besøgte hans tempel. Det siges at hvis man kommer til Santiago de Atitlán på en langfredag, kan man opleve en sælsom fusion af hedensk og katolsk tradition, idet både Kristus og Maximon bæres rundt i procession i gaderne, dog uden nogensinde at de "støder" sammen, mon de har aftalt ruten på forhånd?

Sidst opdateret : 07. oktober 2005
Billedarkiv Billedarkiv Ramakien