Mayariget

Maya var et indianerfolk som levede i sydlige Mexico, med den største koncentration på Yucatán-halvøen. Men Mayariget strakte sig faktisk ind i Belize, Guatemala og dele af Honduras og El Salvador. I dette område bor der stadig mange efterkommere af Mayafolket.

Mayaerne etablere sig.
Mayaerne begyndte at etablere sig langs Stillehavskysten og den Caribiske kyst for 7000 år siden som et fiskersamfund. 2000 - 3000 år senere begyndte de at flytte ind i landet og for omkring 4000 år siden fandtes der Maya talende folkegrupper i Guatemala og Belize. Inde i landet begyndte man med landbrug. Dyrkningen bestod fortrinsvis af majs og bønner, men også tomater, paprika og andre grønsager. Ordet majs, som på mayasprog hedder wa, er faktisk synonym med mad. "Majsguden" var en af deres første guder som de ofrede til. 

Førklassiske periode.
Man begyndte ikke at beregne tiden for deres tid før at civilisationen begyndte at udvikle sig. Dette var omkring 1500 f.v.t., denne periode kaldes for den førklassiske periode og den varede frem til 250 e.v.t. Under denne periode udvikledes arkitekturen, kunsten og man begyndte at transportere varer over længere afstande. Landbruget blev intensiveret og styringen af vandingn blev bedre og bedre. I og med at man fik større udbytter som gav mere mad og vandet blev renere, voksede befolkningsantallet hurtigt. Dette medførte en befolkningseksplosion i slutningen af denne periode, hvilket var en af årsagerne til at Mayariget blev så stort og folkerigt. Under denne periode opfandt man også skrivekunsten, formentlig af Zapoteker. 

Klasseinddeling.
Samfundet begyndte også at få en klasseinddeling med en lille elite som de dominerede. Det var dem som kontrollerede jordbruget og den fjernere handel. Folket blev delt i dem der boede i højlandet og lavlandet. Grupperne i lavlandet nedlage de små byer og erstattede dem med vel planerede samfund. I højlandet oprettede man monumenter for deres herskere, og deres guddommeligheder afbilledes, nogle af dem oven i købet med datoer, selv om man ikke på det tidspunkt havde udviklet deres kalendersystem endnu.

Klassiske periode.
En stele rejst for en konge Under denne periode, som varede mellem 250 - 950 e.v.t., havde Mayakulturen sin blomstringstid. Deres fantastiske arkitektur udviklede sig endnu mere end tidligere. På steder som Tikal, Uaxactun, Rio Azul og forskellige andre steder, opførte man monumenter med historiske optegninger, men mange havde billeder af herskere fremstillet som guddommeligheder, modsat dem fra den førklassiske periode. På denne tid anså man kongerne for at være guddommelige. Mange religiøse ritualer koncentreredes omkring forfædrene. Mange arkitektoniske smukke bygningsværker, så som religiøse tempel og bygninger blev bygget på den tid. Inden for astronomien og matematikken gjorde man også store opdagelser. Nogle af deres største opfindelser, kalenderen og tidsregningen, udvikledes af astronomipræsterne. Magtfulde personer skabte byer og egentlig statsstater overalt i lavlandet. Mayariget voksede i slutningen af denne periode.

Tikal.
Fra Tikal området Fra ca. 550 - 900. blomstrede kunst, arkitektur og skrift i mange statsstater. Mere end 2 millioner mennesker boede her i Mayariget på den tid. I den største by Tikal havde man en befolkning på  omkring 75.000-100.000. For at antallet af befolkningen fortsat kunne vokse, intensiverede man landbrugssystemet. Adelen i de selvstændige statsstater, både giftede sig med hinanden og startede krig mod hinanden. 

Dette førte til forfald i lavlandet. Ingen klassisk Mayaområde overlevede ind i 900-tallet. Lov-systemet som havde fungeret fint for Mayafolket i århundrede holdt op med at fungere. Med sult, invasioner, dårlig krigsførelse, sociale og administrative strukturer som ikke fungerede længere, måske også med sygdomme og økologiske årsager, så kollapsede det klassiske Mayafolk. Glansperioden var ovre. Mayafolket fortsatte med at leve i både højlandet og lavlandet. En ny periode begyndte.

Postklassiske periode.
Under perioden efter Mayas nedgang, fra ca. 950 - 1500/1600 tallet fortsatte man at leve i den nordre dele af lavlandet, på Yucatánhalvøen. Befolkningen i samfund  som Uxmal og steder i Puuc bjergene, fortsatte langsomt at vokse. I Chichen Itza skabte man en kraftfuld stat som klarede handel, skat og krig. De udviklede også et nyt administrativt system. De var tre, fire stykker som delte magten. Mayakulturen påvirkedes utroligt meget af frem for alt Toltekerne, men også af andre mexicanske kulturer. I starten havde de en fredelig ideologi, men senere ændres den til militarisme og ekspansion som hovedformålet.

Hovedstaden flyttes.
Chichen Itza, som var hovedstaden, opgaives som hovedstad og flyttede til Mayapán i 1200-tallet. Mayapán var en af de få steder som var beskyttet af en mur. Dette var ikke tilstrækkeligt beskyttelse for byen, den faldt på grund af revolution og forræderi. Handelsbyerne var de eneste som overlevede langs med den caribiske kyst. Da spanierne kom, med Columbus i år 1502, tog det bare fyrre år til de havde kontrollen over riget. At det gik så hurtigt skyldtes at Mayafolket var forsvarsløse, de havde ikke noget egentlig forsvar, og de blev yderlig svækket på grund af nye sygdomme fra Europa. Spaniolerne  grundlagde hovedstaden Merida. Det allersidste kongedømme indtoges af spaniolerne i 1697, var Taytasal.

Sidst opdateret : 07. oktober 2005
Billedarkiv Billedarkiv Ramakien