4. DAG.
DELHI - SARISKA.

Jeg vågnede kl. 6.25 og lå så og ventede på at telefonen skulle ringe kl. 630 - intet skete - de havde åbenbart glemte mig. Nå  - jeg gik i bad og fik pakket min kuffert og stillet den uden for døren, derefter gik jeg ned og fik et ordentlig foder til morgenmad, derefter checkede jeg ud. Jeg satte mig udenfor og nød den herlig morgenluft, temperaturen var behagelig kun ca. 20°C. Vores sædvanlige bus kom for at hente os, jeg checkede lige at min kuffert kom med, inden jeg satte mig ind i bussen. Vi havde en køretur på 239 km. foran os, det lyder måske ikke af så meget, men på indiske landeveje, som jeg tror har stået model til vaskebrættet, er det noget der tager tid. 

Vi kørte kl. 8 og efter et stykke tid gjorde vi holdt på en plads, så vi kunne få et kig over mod Indiens største minaret Qutab. Der er 72.5 m. høj, 14.4 m. i diameter ved jorden og 2.7 m. ved toppen. Minareten har 5 etager og de tre nederste er bygget af sandsten og de to øverste af sandsten og marmor, selvom vi kun så den på afstand, kunne man godt fornemme størrelsen. Næste stop var tilfældigvis et tempel. 

Mahavir templet.
Der bedes til den Buddha lignende figur Mahavir templet er et jainistisk tempel. Jainismen har fem leveregler: tale sandt, ikke stjæle, opgive materielle gode, ikke skade levende væsner, være seksuel afholdenhed, der er endda  nogen der går så vidt i deres tro, at de ikke børster tænder, man kunne skade de levende væsner som holder til i mundhulen! Inden vi gik ind i templet, måtte jeg af med livremmen og etuiet til mit digitale kamera, da de er lavet af læder, på med de blå sutter endnu en gang. Selve templet lå på en høj, der oppe kunne vi få et vue over mod Qutab minareten og hen mod et nærliggende gravmonument og sidst og ikke mindst over Delhi. Der var allerede den del troende som var i gang med deres morgenbøn. Vi prøvede på at være så diskrete som mulig, så vi ikke forstyrrede dem. 

Vi kørte videre et stykke tid, men gjorde så tilfældigvis et fotostop ved et - gæt en gang - rigtig  - ved et tempel - noget der kaldtes Shiva templet, som også var bekostet af Birla familien. Den familie må være stinkende rige!

Rajasthan.
Under et buskstop - vores første drommedar Henriette lovede os at nu skulle vi ikke se på flere templer i dag. Det måtte komme an på en prøve. Hver gang vi kørte ind i et nyt distrikt skulle der betales vejpenge. Det måtte vi også da vi kørte ind i ørkenstaten Rajasthan. Man kunne straks se forskellen, der begyndte at være kameler (dromedar i min termologik) på vejene, mændene bar turbaner og kvinderne gik i farvestrålende dragter. Vi var nu ude på landet, og selv om 68% af Rajasthan er ørken, virkede området meget grønt og frodigt, nå det skyldes måske at vi kørte i de 32%.  En 5 til 6 timer i en bus kræver en pause en gang imellem, så vi holdt nogle såkaldte "buskstop" på vejen. Henriette proklamerede over højttalerne: Vi holder nu et buskstop lidt længere fremme - damerne til venstre og herrerne til højre pas på når i går over vejen, hvis nogen bliver siddende i bussen kigger herrerne til højre og damerne til venstre. Rygerne fik også travlt med at få ild i cigaretter, piber eller cerutter. Efter ca. 5 time var vi fremme ved Sariska Nationalpark. 

Sariska Palace.
Sariska Palace fra 1892, nu et tre stjernet hotel  Vi skulle bo på et hotel, som oprindeligt var et palads. Sariska Palace - det er tegnet af en fransk arkitekt og bygget i 1892 i forbindelse med et besøg af Hertugen af Cannaught. Selve hotel var omgivet af en stor smuk park. Jeg fik tildelt et værelse væk fra hovedbygningen, i noget der blev kaldt Queens Corner, der var en række lave bygninger. Som et lille kuriosum vil jeg lige nævne at selve låsen ind til værelse bestod af skydeslå hvori der var en hængelås af den slags man sætter på et cykelskur eller kælderrum! Unægtelig "lidt" anderledes end det elektroniske kort, jeg anvendte på Hotel Welcome i Delhi. 

Efter jeg havde fået pakket ud, spiste jeg en let frokost på hotellet, prisen var efter forholdene høj, men vi kunne jo heller ikke så godt gå et andet sted hen, så måske var det derfor? 

Eftermiddags Safari. Firebanden samlet og klar til afgang.
Der ville blive arrangeret en safari tur i Dyrereservatet hvis der var tilslutning nok, vi var en 13 - 14 stk. der gerne ville det (kostede 500 rupees), så der var afgang kl. 16. Vi skulle godt nok alle ud i parken i morgen tidlig, men vi forventede at dyrene opførte sig anderledes på dette tidspunkt af dagen og måske så vi også nogle andre dyr, end dem vi ville møde i morgen tidlig. Vi så adskillige hjorte arter, uden at jeg kan nævne navnene på dem, antiloper, vildsvin, en hel del fuglearter, og selvfølgelig Indiens nationalfugl - Påfuglen - en enkel sjakal fik vi da også øje på. Vi kørte for det meste på asfalterede veje. Vi mødte nogle lokale folk som gik langs vejen, en fik oveni købet et lift et stykke af vejen - men hvad med tigerne? De lokale var åbenbart ikke bange - jeg må også indrømme at hvis jeg var tiger, ville jeg også hellere have en dejlig frisk gazellesteg, end en af de vindtørre indere!  Så måske tænker tigerne og jeg ens?

På et tidspunkt kørte vores chauffør ind i krattet af nogle stier, og efter et øjeblik var vi fremme ved et vandhul, her var der nogle hjorte nede og drikke, aber flokkes også ved vandet, skarven, en grib, et par storke, var det en pelikan, eller var det en storke art? Der var mange store fugle. Jeg fotograferede en del under turen, men det er svært at få nogle gode billeder, når vi nu kommer "masende" i en jeep, og så camouflerer dyrene sig godt. Efter et stykke tid ved vandhullet kørte vi tilbage til asfaltvejen.

En tiger.
Vi holdt stille nogle gange, og pludselig blev vores chauffør helt eksalteret - der lød nemlig et  par brøl - der blev et hektisk aktivitet rundt omkring - jeeps der drønede af sted ind ad de små stier, vores chauffør fortalte os at brølet betød, at en tiger havde fanget et bytte, jeg må indrømme at jeg også blev grebet af stemningen - skulle vi få lov til at se en rigtig levende tiger?  Chaufføren fortalte os at hvis vi blev her, og var lidt heldige, så ville  tigeren måske passere vejen for at komme ned til vandhullet for at drikke. Vi ventede et stykke i stilhed,  alt imens vi spejdede i alle retninger - men ak - ingen tiger.  Chaufføren trak på skulderen og sagde der var for meget uro til tigeren kom frem. Øv.

Først en krukke, så to, så tre, og nu fire - hvad skal det ende med?Vi kørte tilbage mod vores hotel, klokken var kl. 18.30. Jeg vaskede mig lidt, børstede tænder og skiftede til lange bukser. Vi skulle spise buffet kl. 19  på  udendørs terrassen og der ville være også noget underholdning med musik og optræden. At musikken var indisk kan vel ikke overraske nogen, der kom et ungt par og dansede nogle danse fra Rajasthan for os, men det "store" nummer var den unge pige som dansede, og ind i mellem udførte akrobatik, først med en krukke på hovedet, så det samme om igen med to krukker, så med tre, derefter med fire, og jeg tror nok hun sluttede af med syv - uden at hun på noget tidspunkt tabte krukkerne. 

Det var mørkt nu og tid til at gå til ro, vi skulle allerede op kl. 5.30. Jeg fik snakket lidt med min dagbog og fik fortalt om dagens begivenheder, derefter læste jeg lidt i min medbragte rejseguide, inden jeg lagde mig til at sove. Der var ingen TV på værelset!! 

Sidst opdateret : 17. november 2005
Dag 3 Rejsedagbog Dag 5