6. DAG.
JAIPUR.

Jeg var tidlig vågen, så jeg indtalte lige dagens oplevelser fra i går til min dagbog. Efter det sædvanlige morgenritual, bad, børste tænder, spise morgenmad, var jeg klar til dagens oplevelser.

På elefantryg.
Så har Flemming og jeg sat os til rette -  ligner jeg ikke en der har styr på det? Vi startede med at besøge Rajasthan's tidligere hovedstad,  Amber. Den ligger 11 km. nord for Jaipur. Turen op til Amber paladset foregik på elefant ryg. Flemming og jeg sad på den ene side, John og Jonna sad på den anden. Turen op var rimelig lang og gik i adstadigt tempo. Det gyngede fra den ene side til den anden, denne vuggen frem og tilbage, gav en fornemmelse af at falde af, for der efter at gå bagover. Vi nåede da frem uden at falde af - anyway - det var nu meget sjov at have prøvet det.

Amber Palace.
Spejlsalen i Amber Palace Amber Palace ligger højt oppe på en bakke, omgivet af 2 ringmure. Den ydre ringmur med tilhørende bygninger er ret forfalden. Det var da også selve paladset der havde vores interesse. Vi gik op af en stor stentrappe, op til en plads den rummede Diwan-i-Am, den offentlige audienssal, som var kendetegnet ved sine dobbeltrækkede søjler. Ad nogle mørke gange nåede vi frem til de kongelige gemakker Sukh Niwas. På den modsatte side lå Jai Mandir - Spejlhallen - det glimtede og reflekterede fra de utallige små spejle som er indlagt i loft og vægge, det er ikke til at beskrive, det skal ses med egne øjne. Vi brugte vel en 1 til 1½ time på besøget. Amber Palace er virkelig et besøg værd. Turen tilbage til vor bus foregik med jeep.

Sturt sturt nummer.
Henriette havde i går aftalt med fire drenge fra gaden, at de måtte komme og vise os nogle "tryllekunster",  de fik lov til at give et nummer hver, de vakte stor jubel - herligt at se de små "lasede" drenge gå til den med meget stor iver. Tak Henriette.

Trafikuheld.
Lige før vi skulle køre videre spurgte Henriette om vi havde fået fotograferet Amber Palace nede fra, det var vi flere der gerne ville, så vi fik 2 minutter til det, vi styrtede over på den anden side af vejen, her fik jeg taget et par billeder, da jeg skulle tilbage igen, glemte jeg helt at de har venstrekørsel i Indien (de skide englændere), så jeg kigger til den ”forkerte” side og ser der er fri bane, jeg vader ud på vejen – bang – her hang jeg oppe på styret af en scooter.

Jeg ved ikke rigtig om det var mig eller ham der sad på scooteren der blev mest forskrækket – jeg husker bare han så meget ulykkelig ud og jeg blev ved at sige - I am sorry - I am sorry. Jeg havde fået et rift på underarmen, slået min ene kno og et dunk i højre side af brystkassen, jeg mærkede efter, men kunne ikke mærke nogle ”skarpe kanter” på ribbenene. Pyha jeg var vist heldig her, jeg fik sved på panden bare ved tanken om et hospital i Indien!. Der var ikke noget at se, ingen blå mærker, det gør kun ondt når jeg griner - det må jeg så prøve at lade være med!! Der var flere der havde set uheldet fra bussen som fortalte mig at jeg havde reageret meget hurtigt og taget fra med hænderne!?!?. At jeg var noget øm i brystet resten af ferien var egentligt billigt sluppen.

Sommerpaladset.
Vi kørte videre til noget der kaldtes sommerpaladset, vi stoppede - på rigtige side af vejen så jeg ikke skulle over. Her tog vi "fotogale" et par billeder. Sommerpaladset er ikke længere i brug og der var ingen adgang der til. Det havde været på tale at omdanne det til hotel, men  der er ingen der rigtigt har turde binde an med det - det påstås det spøger der!! Det ville da ellers lige være noget for amerikanerne!

Turbanmuseum.
9 m. stof rulles om hovedet Det var tid til frokost, i forbindelse med restauranten lå verdens største museum for turbaner, måske også det eneste. Det vi besøgte naturligvis. Her fik vi set hvordan en turban skal  "rulles" på hovedet. Klædet var 9 m. lang, det gik rimeligt hurtigt og uden hjælp af spejl. Vi var flere der fik lov til at prøve at have turban på. Firebanden Jonna, John, Flemming og undertegnede satte os sammen. Fantasifuld som jeg altid er, bestilte Tandoori kylling og naanbrød med hvidløg. Vi fik ved samme lejlighed demonstreret hvordan et naanbrød blev bagt.

Jantar Mantar.
Et af de mange fascinerende instrumenter Næste mål var Jantar Mantar. Maharaja Jai Singh færdiggjorde i 1728 Jantar Mantar, et astronomisk observatorium. Det er det største og mest velbevarede af de astronomiske observatorier han byggede rundt om i sit rige. De 18 instrumenter som udgør observatoriet, har forskellige funktioner og afslører hans store passion, astronomi. Området mindede mig lidt om en stor legeplads, med en masse spændende legeredskaber – undskyld Jai Singh. Det var spændende at gå rundt og kigge, blandt andet var der bygget 12 instrumenter der pegede på de forskellige stjernetegn, jeg fandt mit eget stjernetegn – Leo - men i solskin virker den vist ikke?

City Palace.
City Palace - museum for klædedragter Ikke langt derfra ligger City Palace. Den nuværende Maharaja bor der stadig, han fungerer på en repræsentativ måde, nogenlunde som vores kongehus, altså uden politisk indflydelse. Der var indrettet et museum for tekstiler, her kunne man se tidligere Maharajaers klædedragter. I en anden bygning var der en stor våbensamling som for det meste rummede håndvåben. Nogle af stikvåbnene var temmelig brutale, de skulle ikke bare slå ihjel, men slå ihjel på en meget smertefuld måde?

Shopping.
Så er Jonna og Elly på vej til at shoppeEfter City Palace havnede vi på en stor plads, hvor vores bus ventede. Vi satte os alle og fik os en Cola ved noget der med en meget god vilje kaldes en "fortovscafe", en disk sammenflikket af hvad vi ville kalde affaldstræ og nogle hjemmelavet "taburetter". Ejeren så lykkelig ud, det var heller ikke hver dag han solgte 26 colaer på en gang! Vi aftalte at vi skulle mødes igen ved bussen om fem kvarter. Vi kunne så shoppe eller hvad vi nu havde lyst til. John og Flemming ville en tur rundt med en cykelrickshaws. Jonna ville shoppe, Elly ville også gerne med, for hun ikke kunne lide at gå alene. Jeg slev ville gerne se hvad der var at købe, så jeg fulgte trop. Elly og Jonna købte på et tidspunkt, hver et tørklæde. Det gik langsomt op for mig at der ikke rigtig var noget jeg havde lyst til at købe. 

Med plads til Rusland.
På et tidspunkt havnede vi i en butik som solgte kjoler. Jonna fik øje på en kjole som lige kunne gå an i størrelsen, men hun mente ikke at hun kunne passe bukserne. Vel da hun fik kigget nærmere på dem, så var de mindst en meter bred, der var også plads til Rusland. Meningen var at de skulle rynkes og så "pose". Der fulgte et sjal med i handlen. 50 kr. for hele herligheden, sådan!

Alle handlende vi passerede, ja så galt også nogle fra den anden siden af den stærkt trafikeret vej, rev og flåede i os. Kom og kig i min butik, det var skide irriterende, men så fandt jeg på at sige, at vi ikke havde tid fordi vi skulle nå vores bus, men vi kom tilbage i morgen, så skulle vi nok kigge ind. Godt nok løgn - vi forlod byen i morgen tidlig, men de var selv lidt uden om det - de var så pågående. Den åd de råt og vi fik fred.

Tiggere.
Vi blev fulgt hele vejen af tiggere, som var meget udholdende, selv om vi sagde nej og atter nej, så hang de på. Der var især en lille pige som havde hendes "lillesøster" på armen, begge var lasede og beskidte - lige til at få medlidenhed med - hvordan kan man sige nej til dem? Jo da, fordi at vi havde set mindst hundrede af slagsen før. Midt under deres jagt på os, kom der en politibetjent og greb dem i kraven, jeg tror de fik læst teksten. Pludselig ud af ingenting kom der en dame og snuppede "lillesøster" ud af armene på den lille pige. Det er sådan det foregår, man sender små "forhutlede" børn hen til turisterne, alt imens de holder øje med om ungerne nu er ihærdige nok. Sikke en mor eller sikken et liv hvad?  

Vi mødtes alle ved bussen og kørte tilbage til hotellet.

Aftenmad.
Firebanden er samlet igen - til en helllig handling - fællesspisning Der var barbecue i hotellets have med tilhørende underholdning, men vi var enige om at vi havde oplevet nok for i dag, så vi, "Firebanden" blev enige om at spise sammen oppe i restauranten på tagetagen. Jeg var begyndt at føle mig halvsløj. Jeg håbede ikke jeg skulle til at tage de penicillinpiller, jeg havde med hjemmefra! Det er også en hård kost at skulle ud i varmen og derefter ind i bussen som ved hjælp af airconditionanlægget, var kølet stærkt ned.  Denne vekselvirkning mellem koldt og varmt er den rene "gift" for mine lunger. Det er også utroligt at folk rejser til de varme lande, og så vil opleve det hele siddende i et køleskab!! Lige før jeg skulle gå, ringede telefonen, det var dem fra tæppefabrikken, de ville gerne have betaling for tæppet, så hvis jeg tog kreditkort og pas med, kunne vi ordne det nede i receptionen.

Restauranten åbnede først 19.30, så vi gik ned i baren og fik os noget at drikke. Ved ottetiden gik vi op i restauranten, her sad allerede nogen fra rejseholdet, samt vores guide Henriette og den indiske guide Vipin Surey. Jeg bestilte kylling, naan og en øl, jeg var ikke vildt sulten. Flere og flere fra vores rejsehold ankom, de var heller ikke oplagt til barbecue. Karsten (i ved ham den jyske jyde fra Them) og jeg udvekslede nogle "grovheder", i det hele taget var vi alle begyndt at "kende" hinanden, så tonen mellem os var rimeligt bramfri. Efter vi havde spist foreslog John, at Flemming og jeg gik med ned på deres værelse og få os en kop kaffe. Efter et kvarters tid takkede vi af, vi skulle pakke og forlade hotellet i morgen, og vi blev vækket allerede kl. 7.00

Sidst opdateret : 17. november 2005
Dag 5 Rejsedagbog Dag 7