8. DAG.
AGRA.
Vi blev vækket kl. 7. Alt gik i stille og roligt tempo, vi skulle jo ikke pakke i dag. I dag skulle vi besøge et af verdens syv vidundere. Vi kørte kl. 8.30, vores første mål var Agra Fort, også kaldt Det Røde Fort.

Agra Fort.
Det Røde Fort - Det virker overvældende. Opførelsen af Agra Fort startede omkring 1565, hvor grundstrukturen blev bygget af Mogulen Akbar. Shah Jahan erstattede det meste af det med marmor, men noget af det oprindelige, blandt dem - Delhi Gate., Amar Singh Gate, Akbari Mahal og Jehangir Mahal, er der stadig. Fortet er halvmåne formet, med en lang næsten lige østvendt mur mod floden. Muren har en omkreds på omkring 2.400 meter og er en dobbelt  fæstningsmur af røde sandsten, og er med mellemrum udstyret med bastioner. En 9 m. bred og 10 m. dyb voldgrav omgiver den ydre mur. En frygtindgydende 22 m. høj indre mur giver en følelse af uindtagelighed. Udformningen af fortet var bestemt af Yamuna floden, som på dette tidspunkt løb langs muren.  

Indgange.
Fortet havde oprindeligt 4 indgange (porte), men 2 af dem er senere muret til. Delhi porten som ligger i vest, har et massiv ottekantet tårn, som gav udsyn ud over basaren og førte ind til Jama Masjid. Planen var at give forsvaret en fordelagtig position. Delhi porten er nu lukket for besøgende.

Amar Singh Gate ligger i syd og blev forsvaret fra en firkantet bastion, som er flankeret med runde tårne. Adgangsvejen krummer og havde farlige punkter med fælder, samtidig med at vejen stiger kraftigt. Det er de besøgendes eneste vej ind til fortet.

Jehangir Mahal
Den første bygning man bemærker når man kommer ind er Jahangir Mahal som er bygget af Akbar som kvindernes kvarter og bygget i sten. Ornamentale persiske vers er skåret langs den ydre kant, versene er skrevet af Jehangir i 1611.
Til højre for Jehangir Mahal er Akbar's favorit dronning Jodha Bai's Palace. I kontrast til andre paladser var det ret simpelt

Anguri Bagh
Er en geometrisk anlagt have på 85 m², på Shah Jahan's tid skulle den have været meget smuk, med adskillige dekorative blomsterbede.

Jasmintårnet. Jasmintårnet - smuk - let og luftig
Til venstre for Khaas Mahal ligger Musamman Burj, også kaldet Jasmintårnet,  bygget af Shah Jahan. Det er et smukt ottekantet tårn med en åben pavillon, her har marmoret meget flotte indlæg, det såkaldte Pietra Dure. Her skulle der komme en kølig brise om aften fra Yamuna floden, det menes også at det har været Shah Jahans soveværelse. Shah Jahan's søn afsatte sin far og indsatte ham i husarrest i Det Røde Fort. Her tilbragte han sine sidste syv år af sit liv,  Shah Jahan lå her på sit dødsleje - med udsigt til Taj Mahal, der hvor hans elskede Mumtaz lå begravet! Vejret var i dag ret diset på grund af varmen, så det var kun muligt at skimte Taj Mahal svagt.

Diwan-i-Am
Den imponerende officielle audienssal Diwan-I-Am var den officielle audiens sal. Den geniale placering af pillerne giver de besøgende, når de kommer gående fra porten, et uafbrudt kig op mod tronen. På bagvæggen af pavillonen var der en såkaldt jali skærm, der gjorde det muligt for kvinderne fra hoffet at se uden selv at blive set. Selve pavillonen er fremstillet i hvidt marmor og er rigt dekoreret - her stod påfugletronen. Da Shah Jahan flyttede hovedstaden til Delhi, blev den flyttet til Det Røde Fort i Delhi.

Det Røde Fort er et imponerende bygningsværk, som man kan bruge mange timer på, jeg tog en masse billeder i håb at kunne fastholde denne store oplevelse.

Juveler
Jonna med de dyre sager Næste punkt på programmet var juvelerbutikken Kohinoor. Den ejes af to indiske familier, og det er nu 5. generation der driver den. Først blev vi præsenteret for nogle fantastiske broderier, som var udført af den verdensberømte indiske kunstner Shams. Hans berømmelse skyldes ikke mindst hans tredimensionelle broderier, som selv jeg, der ikke er meget for "sytøj", måtte indrømme var noget særligt. Derefter gik vi til juvelerafdelingen hvor vi fik fremvist nogle smukke og kostbare smykker, som ikke kunne sige prisen på. Jonna fik stolt lov til at gå mannequin, som hun sagde: Jeg har aldrig før været så dyrt klædt på og bliver det nok heller ikke senere. Efter denne fremvisning blev alle damerne sluppet løs - det var jo også muligt at købe smykker der prismæssigt var til at komme i nærheden af. Så der blev slidt noget på plastikkortene. Jeg selv købte en beskeden sølvring med en grøn sten til min Sanne derhjemme.

Marmor.
Vi tog derefter hen til et arbejdende værksted, som stadig udførte den specielle kunstart som Agra er så kendt for. Den kaldes Pietra Dure, som er at indlægge ædelstene i marmor. Vi fik set hvordan arbejderne sad og "kradsede" i marmoret, og tilpassede de stene som skulle indlægges i en bordplade. Derefter gik vi til showrummet hvor ejeren, som hed Osvald, fortalte ivrigt om den specielle marmor som blev brudt i Indien. Den er utrolig stærk, så stærk at man kunne tabe det uden at det gik i stykker. Herefter gik vi rundt og så på marmorborde, flotte var de unægtelig. Der var også en afdeling der solgte tekstiler. Her måtte jeg være tolk for Poul Erik og Johanne, som Poul Erik sagde: Vi vestjyder er ikke så gode til det med sprog. Det var mest at få forklaret hvilke farver og stoffer det kneb med. Det med at "prutte" gik fint uden min hjælp. De fik købt nogle smukke stoffer i Kashmirsilke.

Frokost.
Det var tid til frokost, vi kørte kun 5 min. før vi var på restauranten, jeg var ikke særlig sulten,  jeg bestilte lidt kylling med nogle ringe af chili, som for øvrigt ikke var særlig stærke, og så selvfølgelig det uundværlige naan brød. Nu skulle det ske - vi skulle se Taj Mahal, eller Tass  Mahal som er den korrekte udtale. Ved 2 tiden kørte vi mod Taj Mahal.

Historien om Taj Mahal.
Opførelsen af dette mesterværk i marmor skyldes Mughal kejseren Shah Jahan, som rejste dette mausoleum til minde om hans højt elskede hustru, Arjumand Bano Begum, populært kendt som Mumtaz Mahal, hun døde i barselsengen i 1630. Kejseren ville bygge et gravmæle, et minde om hende, som verden ikke havde set mage til. Bygningen af Taj Mahal startede i 1632 og fuldført i slutningen af 1648. I sytten år arbejdede dagligt 20.000 håndværkere af alle typer, og for at kunne huse alle disse mennesker, blev der opført en lille by med navnet Mumtazabab, opkaldt efter den afdøde. Byen hedder nu Taj Ganj.  Amanat Khan Shirazi var Taj Mahal's kalligraf, hans navn forekommer i slutningen af inskriptionen over en af portene. Digteren Ghyasuddin skabte  versene på gravstenen, mens Ismail Khan Afridi of Turkey skabte kuplerne. Selve arkitekten til Taj Mahal var Ustad Ahmad Lahauri. 

Materialerne blev bragt fra hele Indien og Central Asien og der blev brugt mere end 1.000 elefanter til at transportere det til stedet. Den centrale kuppel er 44,41 m. høj målt på centrum. Røde sandsten blev hentet i Fatehpur Sikri, jaspis fra Punjab, jade og krystal fra Kina, turkiser fra Tibet, lasursten og safirer fra Sri Lanka, andre stenarter fra Arabien og diamanter fra Panna. I alt blev 28 forskellige kostbare sten brugt til indlægsarbejdet (Pietra Dure)  i Taj Mahal. Selve hoved byggematerialet består af hvid marmor som blev bragt hertil på vogne fra Makrana i Nagaur Rajasthan.

Hovedindgangen
Hovedindgangen til Taj Mahal Hovedindgangen er opført i rød sandsten og har en højde på 30 m. Den bærer en inskription på arabisk med vers fra koranen. Den smalle kuplede  pavillon på toppen er i hindu stil og betyder kongelig privilegium. Et som er værd at bemærke er at skriften har samme størrelse når man betragter det nedefra. Gravøren har dygtigt tilpasset indskriftens størrelse og derved skabt illusionen af ensartethed.
Det var med bankende hjerte jeg gik gennem hovedporten - og pludselig står den foran dig - man taber totalt mælet når man står over for dette bygningsværk -  man siger til sig selv det er løgn det her - du har set den utallige gange på billeder, video og film -  og nu står du så her selv!!!! Jeg ved ikke hvor mange billeder jeg tog af Taj Mahal, men jeg gik vist lidt amok, jeg tog fra alle vinkler, spejlende i vandet osv.

Taj Mahal.
Her er så vidunderetSelve Taj'en står på en forhøjet platform og vejer 40.000 tons. Fire minareter et i hvert hjørne står på forhøjningen, og giver graven en perfekt balance. Hver enkelt minaret er 41,6 m. høj og har en hældning på 12 cm. væk fra gravstedet, så hvis der skulle komme et jordskælv, ville de falde ud ad. Den store løgformet kuppel på Taj Mahal har en total højde på 44.41 m. Der er kun et sted man kan få adgang til selve platformen, nemlig ved brug af den dobbelte trappe foran selve indgangen. Man skal deponere sine sko inden man går op til selve mausoleet. Så af med skoene og på med de blå sutter.

Lommetyve.
Her fik Bent stjålet sin tegnebog - et øjebliks uopmærksomhed imens han deponerede sine sko, og vupti tegnebogen var væk. Der var gudskelov ikke så mange penge i den, ca. 300 kr., men det var mest Visa kortet Bent var nervøs for. Så fat i vores rejseleder, hen og anmelde tyveriet på den lokale politistation, som lå på området. For at få fat i en telefon måtte Bent uden for området. Her blev han "overfaldet " af folk der ville sælge ham sandaler, han var jo barbenet!!! Bent fik ringet til Danmark og 25 min. efter var kortet spærret. At Bent resten af rejsen tog sin medbragte pengekat i brug, behøver jeg vil ikke at nævne, eller hvad Bent?!

Jeg gik rundt om Taj Mahal for at besigtige den fra alle sider, for selv om den er ens på alle sider, så spiller belysningen en stor rolle, så skulle der jo også tages billeder af Moskéen og Jawab fra den vinkel.

Interiøret i gravkamret.
Indgangen til selve gravkamret.Lige når man kommer ind i gravkammeret kan man se ned i en krypt. Her ligger Shah Jahan og Mumtaz Mahal i virkeligheden, og adgangen der til er afspærret. Selve mausoleet består af et højloftet kuplet rum og i midten omgivet af en mur, står de tomme sarkofag tilhørende Shah Jahan og Mumtaz Mahal. Den omgivne mur er udført i hvidt marmor, man kan se ind til deres sarkofag gennem de fint udhuggede "vinduer". Shah Jahan's sarkofag står til venstre og er hævet lidt i forhold til Muntaz Mahal. Hans placering bryder symmetrien i hele anlægget!!! Sarkofagen som tilhører Muntaz Mahal står i centrum af Taj Mahal og alle mål er beregnet ud fra dette centrum. På hendes sarkofag er der en enkel tekst, her står: Marqad Munavvar Arjumand Ban Begum Mukhatib bah Mumtaz Mahal Tanifiyat ferr sanh 1040 Hijri" (Her hviler Arjumand Bano Begum også kaldt Mumtaz Mahal som døde i 1630). Jeg kom til at tænke på noget jeg en gang havde læst en digter, hvis navn jeg har glemt, havde skrevet: Taj Mahal er en tåre på tidens kind. Smukt - ikke.

Moskéen og Jawab
Moskéen Til venstre for Taj Mahal er der en moské som er udført i rød sandsten. Det er typisk Islamisk at bygge en moské op til et gravsted, for at helliggøre området og give plads for gudedyrkelse. Moskéen er stadig i brug til fredagsbønnen. En identisk moske er bygget til højre for, og er kendt som Jawab (svar). Der bliver ikke afholdt bønner her, da moskeen ikke vender fronten mod vest, mod Mekka, muslimernes hellige by. Den blev kun bygget for at bevare symmetrien!!! 

Jeg kiggede inden for i moskéen og straks blev jeg passet op af en der ville fortælle mig hvorfra jeg skulle fotografere - jeg fortalte ham at det kunne jeg godt selv finde ud af - måske lidt uhøfligt - men jeg ved at hånden kommer frem bagefter - og her ville jeg altså gå i fred. Jeg gik rundt og han forsøgte at følge efter mig, men opgav så. En anden forsøgte sig i stedet for og ville fortælle mig en hel masse -  men jeg reagerede omgående - I don't need you help!!  - leave me alone - please!! Jeg fik vist sagt det tilpas venligt, at han nærmest trådte tre skridt tilbage - inden han forsvandt!. Jeg tog mig også et kig over mod Agra Fortet.   

Taj Museum
Til venstre for platformen ligger Taj Mahal Museum. Det kostede 5 rupees i entre. Her kan man se de originale tegninger som viser hvor præcist arkitekten Ustad Ahmad Lahauri havde planlagt dette monument. Han havde også forudsagt at det ville tage 22 år at fuldføre hele opgaven. Der findes også portrætter af Mumtaz Mahal og Shah Jahan, at dømme efter portrættet var hun meget smuk.

Jeg slappede af resten af den tid vi havde tilbage inden vi skulle videre. Solen var så småt ved at gå ned, jeg fik taget et par ekstra billeder af Taj Mahal i denne belysning. Vi blev kørt derfra i nogle eldrevne biler, ned til vores bus   

 Afsked.
Her så vores indiske team, som har passet os op indtil nu. Poul Erik og Bent fik lige møvet sig med på billedet.Tilbage ved vores bus skulle rygerne have stille deres trang. De måtte efterlade deres cigaretter, piber, cerutter og tændstikker tilbage i bussen, fordi der ikke måtte ryges på Taj Mahal's område. Vi gjorde et stop undervejs ved en spiritusforretning (et skur) - Vipin vores indiske guide gik med for at vi ikke skulle blive snydt - stop sagde han - han er for dyr, han ville have 370 rupees for en flaske indisk rom! Så alle gik igen, han ville dog lidt senere gerne sælge en flaske rom for 200 rupees - det var alligevel for mange kunder at skulle sige farvel til. Vi nåede frem til vores hotel, her skulle vi sige farvel til vores chauffør, "flaskedreng" og vores guide Virpin, de skulle ikke længere følge os. Jeg gav dem 50 rupees hver -  Henriette sagde at hun havde en meget pæn "kuvert" til hver - hun fortalte mig også at de havde været meget glade for dette hold, fordi vi var sådan nogle glade mennesker.

Aften.
Jeg fik fortalt min dagbog om hvilken fantastisk dag det har været, og at jeg skal over til kaffe og rom  hos John og Jonna, inden vi skal spise aftensmad - Vi  skal for øvrigt tidligt op i morgen - allerede  kl. 5.30 og køre kl. 7.00. Vi skal køre med toget til Jhansi med afgang fra Agra Station kl. 8.00. På vej over til Jonna og John stødte jeg på Bent ude på gangen, han inviterede mig ind på en whiskysjus, sammen med Sonja, Inger og Karsten. Jeg sagde ubeskeden ja tak, den kunne jo altid skylles efter med kaffe og rom længere nede af hotelgangen, en rigtig nasser.. ikke?

Sidst opdateret : 28. marts 2007