10. DAG.
KHAJURAHO.
I dag måtte vi sove længe, helt til kl. 7.30, men jeg havde en elendig nat med hoste som gjorde ondt i mit "trafikuheld". Jeg var begyndt at tage penicillin, fordi jeg var bange for at jeg havde reddet mig en lungebetændelse. Vores indiske guide Baseem hentede os kl. 9.00.  Vi kørte i jeeps ud på landet til en lille indisk landsby ,jeg sad foran hos Baseem, der kørte jeepen, da vi kom frem til landsbyen, blev der dyttet kraftigt i hornet.

Landsbyen.
Min lille charmetrold og hjerteknuser - er hun ikke dejlig!! Der var ingen tvivl om at de ventede os, vi blev varmt modtaget. Vi fik lov til at kigge indenfor i deres hjem. Jeg skal ærligt indrømme at jeg i første omgang tænkte -  åh nej - sådanne nogle forhold kan ingen mennesker da leve under. Målt med danske forhold var det milevidt fra vores forhold. Men da jeg så hvor stolte de viste deres hjem frem begyndte jeg at indse at det måske slet ikke var så dårligt. De havde tag over hovedet, oveni købet et tag, det holdt regn og den varme sol ude. De havde et "køkken" og et sted at sove, de fik mad hver dag - ingen sultede. Undskyld mit hovmod! De virkede glade og tilfredse, og så alle de dejlige unger. Jeg fik mig en lille veninde med de dejligste kuglerunde sorte øjne, hun fulgte mig alle vegne og hun ville holde mig i hånden hele tiden. Jeg spurgte Baseem om han ikke ville spørge hendes forældre om det var ok, at jeg kom tilbage om 12 - 14 år og hentede denne lille "Heartbreaker".  Det fik de omkring stående voksne til at grine højlydt.

Den stolte brudgom.
Vi gik lidt rundt i landsbyen og så på deres marker, dem dyrkede og høstede de 3 gange om året. En mand inviterede os inden for i hans hjem, stolt viste han et brudebillede frem - og så hans krydderihylde - den bestod af et bræt over døren, med en række plastiksodavandsflasker som indeholdt forskellige krydderier! Vi så dem kærne smør, bage brød, vaske op. Jo - vi fik lov til at komme lidt nærmere det "rigtige" liv.

Væltet omkuld.
Er de ikke dejlige - og glade Et nummer der altid går rent ind er "tricks'et" med det digitale kamera. Det at de kan se billedet på den lille skærm med det samme, gør voldsom lykke. Jeg tog et billede af en flok dejlige unger, de blev helt vilde da de så resultatet, så jeg fik dem til at sidde pænt og smile (se resultatet til højre). Jeg sad på hug da jeg tog det. Børnene var så ivrige for at  se resultatet, at de væltede mig om på ryggen - ungerne hylede af grin - mine medrejsende spurgte: Hvad laver han nu - ham Mogens? Her lå jeg så omringet af masser af glade dejlige unger - herligt!!

Samlet sammen.
Vi havde samlet forskellige ting sammen, som gave til landsbyens beboer. Henriette havde en aftale med vores guide Baseem at han kørte ud om eftermiddag med de ting vi havde skramlet sammen. Vi måtte ikke give dem penge, men sæbe, shampoo, tøj, kuglepenne og lign. Vi blevet forberedt på dette besøg fra starten, så  jeg havde gemt kuglepenne og især sæbe fra alle de hoteller jeg havde været på - jeg fik jo dobbelt ration, men brugte kun den ene. En rigtig sympatisk ting der er værd at nævne er - det var ikke samme landsby der blev besøgt hver gang, vi skulle helst ikke spolere deres daglige liv mere end højst nødvendigt!!.

Landsbyskole.
Nameste - vi blev budt velkommen af de mindste klasser Fra besøget i landsbyen, skulle vi besøge en privatskole, også her var det tydeligt at de ventede os. De stod pæne i tøjet på rad og række og hilste smilende på os. Vi så deres små lokaler, nogle klasser sad uden for under et halvtag. Mange børn viste stolte deres skrivehæfter med engelske ord frem. Der var fra tidligere hold samlet penge ind til forbedring af forholdene på skolen. Henriette havde fortalt os at hun var meget spændt på at se resultatet af de tidligere indsamlinger. Vores lokalguide Baseem havde været mellemmand, så de havde først fået pengene efterhånden som tingene blev udført. Henriette fik fremvist alt det der var sket siden hun var der sidst. De havde fået stole og borde i et af klasselokalerne, et nyt solidt fast halvtag ud i gården (de små's klasselokaler) i stedet for den udspændte plastik, fast gulv så børnene ikke skulle sidde i pløret under monsunen! Tavler og en lille ventilator under halvtaget. Da Henriette så den lille ventilator begyndte hun at få tårer i øjnene - se hvor meget vi kan gøre for så lidt!! Der var flere os der blev lidt fugtige i øjenkrogene over at se Henriettes reaktion. Her fik vi endnu en stor positiv oplevelse.

Indsamling.
Vi kørte direkte herfra og hjem til vores hotel, her blev der samlet ind til skolen - de ønskede borde og stole til 5., 6. og 7. klasserne - der kom 1.500 rupees ind - det var da meget pænt og der kommer jo flere hold efter os - så jeg håber deres ønsker går i opfyldelse hen af vejen.

Lægebesøg i baren.
Jonna, Flemming og jeg havde det skidt, så vi snakkede med Henriette om hun ville ringe til lægen, vi havde jo købt en forsikring i dyre domme hjemmefra, så hvorfor ikke. Han ville så komme til hotellet og tilse os. Vi sad nede i baren og ventede sammen, over en øl eller Cola.  Han lyttede intens på Jonna, det viste sig hun havde reddet sig en lungebetændelse - medicin og ingen øl. Der efter var det Flemmings tur, han havde problemer med maven - medicin og ingen øl. Så var det min tur, han lyttede grundigt på mig, det var ikke lungebetændelse, men jeg skulle have lidt for min hoste, lidt til min astma - medicin og øl. Jeg fortalte ham med et skævt grin at jeg havde penicillinpiller med hjemmefra, da jeg ikke regnede med at de havde læger eller medicin i Indien! ;-)  Jeg kunne godt tage resten af pillerne nu da jeg var begyndt. Lægen kørte igen, men ville komme tilbage med medicinen. Han kom tilbage senere og forklarede os grundigt hvornår og hvor meget af medicinen vi skulle tage. Henriette ordnede det økonomiske med lægen, vi skulle så senere ordne forsikringspapirerne.

Sent frokost.
Det var frokost tid så gik vi ind i restauranten for at spise, men ingen var rigtig sulten, lidt suppe og brød og  ingen øl, det var hvad det blev til. Klokken var nu 15 og da vi først skulle af sted kl. 16, gik vi til vores værelser for at slappe  lidt af. Jeg vågnede ved at det ringede på min dør, klokken var 5 i 16. Det var John og Jonna - skal du ikke med?? Jo jo - vent på mig, jeg skal lige have lidt vand i hovedet.

Erotiske templer.
Et af de erotiske templer Vores bus hentede os kl. 16, vi skulle besøge de verdenskendte erotiske templer, som er blandt de smukkeste og bedst bevarede templer i Nordindien, og som er kendt for deres skildringer af erotikken mellem mand og kvinde. Byggeriet af de i alt 85 templer stod på fra år 950 - 1050, i dag er der kun 22 templer tilbage . Det er fantastisk at de kunne bygge så mange templer på så kort tid, men Chandella slægten som regerede på den tid var magtfulde. Det står helt klart at håndværkere også var utrolig dygtige. De som regerede må også have være ret frisindet, man kan se forskellige trosretninger skildret, hinduismen, jainismen, buddhismen og lokale guder. Men det der i dag nok gør dem mest kendte,  er nok de meget erotiske skildringer. Nogle er endda hvad en mere bornert person end mig vil kalde rigtig saftige. Jeg synes at ikke at de på noget tidspunkt bliver platte, de udstråler livsglæde og ikke mindst - glæden ved erotik. Efter 1300 tallet mister Chandella dynastiet magten og området går langsomt i "glemmebogen" og gudskelov for det. Her tænker jeg på muslimerne, de ville garanteret have jævnet det hele med jorden. Hele området groede helt til med skov. Det var først i 1840erne at englænderne opdagede templerne, men de victorianske englændere var rimelig chokeret over de frimodige motiver, at udgravningerne først var afsluttet i midten af 1920erne.

You are my friend.
På vejen ind til templerne blev vi "overfaldet" af sælgere, som ville sælge postkort med motiver fra templerne, jeg sagde til en af dem - later - og han sagde  ok - remember me - my name is Khrisna. Jeg havde da lykkeligvis glemt alt om ham, men da jeg kom ud var han det straks. Hallo - jeg er Khrisna, du er min ven -  du lovede mig at købe postkort af mig. Han forlangte 250 rupees. Aha - her havde jeg en god undskyldning for ikke at købe - du siger jeg er din ven - men du vil snyde mig - du sælger dem for 100 rupees til andre - og mig, din ven, vil du have 250 rupees af - jeg vil ikke købe kort af en der vil snyde mig. Jeg tror jeg gjorde han rigtig flov - jeg fik dem til sidst for 70 rupees - prisforskel fra 50 til 14 kr.

Kama Sutra.
En bog man også blev "overfaldet" med var Kama Sustra, denne ældgamle bog fra Vedatiden, den er skrevet på sanskrit og er en vejledning i erotik. Kama betyder attrå eller kærlighed, Sutra betyder vejledning, eller ledetråd. Men Kama Sutra er ikke bare en vejledning i elskovskunst, det er også videnskab, en gren af Ayurveda, som er indisk lægevidenskab baseret på anvendelse af lægeurter og som indeholder mange skarpsindige iagttagelser. Kama Sutra er fuld af gode råd og vise bud. Det pointeres af kærligheden, det erotiske bør dyrkes og nydes. Seksualiteten behandles nøgtern og med systematisk videnskabelig grundighed, utvetydigt og med alvor, intet skjules. Det var sjovt at få stukket en bog op i næsen, som jeg som teenager stiftede bekendtskab med for ca. 50 år siden. Jeg husker at jeg den gang studerede den ivrigt, med røde kinder og en smålummer fnisen, uerfaren som man nu var den gang.

Puja.
Velsignelse - en såkaldt Puja i et Shiva tempel Vi skulle overvære en såkaldt Puja, som er en hinduistisk tilbedelses- og offerceremoni. Vi havde lidt tid inden vi skulle over og besøge et hindutemplet, så vi satte os ind på en lille restaurant, der ejedes af en svejtsisk dame, her fik jeg en øl af de store, rejsens billigste - 116 rupees! Templet vi skulle besøge lå ikke så langt fra hvor vi sad, vi kunne høre at de så småt var gået i gang. En klokke larmede i nærheden. Vi måtte nok hellere gå der over - Åh du go'este hvilken infernalsk larm - gennem den åbning vi skulle igennem, stod der en og hamrede uhæmmet på en meget stor messingklokke, og ved siden af ham en der lige så entusiastisk, bankede løs på en tromme. Det gjorde sgu ondt i ørene - så jeg hev stumper af et papirlommetørklæde og proppede dem i ørene - puha det hjalp - Så vidt jeg kunne se var det et Vishnu tempel, ikke fordi jeg skal gøre mig klog på det, men der stod en "fork" op ad en kæmpe linga, der er så vidt jeg ved Vishnu's kendetegn. Efter en ceremoni med de lokale, defilerede vi andre dødelige forbi præsten, han gav os hans velsignelse og en rød plet (tika) i panden. Her efter forlod vi templet.

Svejtsisk restaurant.
Jonna venter på forbindelsen som aldrig kom Vi gik tilbage til den svejtsiske restaurant. Det var meningen at vi her efter skulle til et  danseshow. Jeg orkede det ikke, jeg var lidt træt og jeg hostede meget, det ville også bare forstyrre hele forestillingen. Jeg ville hellere skrive nogle e-mail på en af de to pc'er som fandtes her på restauranten. Jonna ville også hellere skrive nogle breve, desuden hostede hun også. Det viste sig senere at de ikke kunne få forbindelse med Internettet, det var overbelastet - vi sad så fik en øl og Cola. Ved siden af lå en såkaldt international telefonboks og med tidsforskellen mellem Indien og Danmark kunne jeg regne ud at Sanne måtte være hjemme endnu. Sanne og hendes datter May-Britt skulle til en Stig Rossen koncert i Forum, så med lidt held. Det var en forbavset Sanne der tog røret - vi fik sludret en tre fire minutter - det var en rigtig hyggelig sludder.

Jonna og jeg sad og ventede på at John og Flemming skulle efter komme tilbage fra danseshowet, vi var godt sultne, så vi bestilte en 3 retters menu med kaffe og dessert, i mens vi var i gang med bestillingen dukkede de op.

Det var tid til at bryde op så vi betalte, det var rørende billigt jeg tror det omregnet kostede 30-35 kr. Flemming og jeg delte en cykelrickshaw hjem til hotellet, det var blevet skide koldt, og jeg havde kun shorts og T-shirt på - smart ikke - host host.

Vi fire aftalte at vi skulle spise morgenmad sammen kl. 8., derefter gå efter en Internetcafe og så ned og se Old Town. Jeg er godt træt nu og håber på at jeg får en god nats søvn.

Sidst opdateret : 17. november 2005
Dag 9 Rejsedagbog Dag 11