14. DAG.
Kathmandu.

Sovet rigtig godt i nat, da jeg vågnede kunne jeg høre fuglene fløjtede rigtig fornøjeligt. Efter det sædvanlige morgenritual, bad, børste tænder, spise morgenmad, var jeg klar til dagens oplevelser.

Bodhnath Stupa.
Bodhnatn stupa omgivet af et utalligt bedeflag Vi startede kl. 8 med at køre til den store stupa i Bodhnath. Det er en af verdens største stupaer, den er 36 m. høj Oprindeligt var en stupa et begravelsesmonument for herskere, men i følge sagnet bad Buddha om at hans aske måtte blive opbevaret i en stupa, og på den måde blev det buddhistisk helligdom. Den første som lå her var fra det 7. århundrede,  den som ligger den nu  i Bodhnath er fra det 14. århundrede, og blev bygget af den tibetanske konge Songtsen Gambo. Bodhnath er det religiøse centrum for alle tibetanere der lever i Nepal. Stupaen er omgivet af en ottekantet mur som har 145 nicher som hver har fire eller fem bedemøller. Som ved alle religiøse steder, klostre, bjerge eller hvad det nu er, går man altid med uret rundt!!! Det gælder selvfølgelig også for denne stupa. Rundt om pladsen er der bygget huse der mindede mig stærkt om dem jeg har set i Lhasa i Tibet. Man kan komme op og gå rundt på stupaen og der oppe fra har man en god udsigt. Der ligger en del souvenirbutikker, som sælger bedemøller, halskæder og hvad ved jeg. Jeg købte 10 bundter røgelsespinde, hun forlangte 100 rupees, der er ca. 11 kr. Hvem orker at prutte om en krone mere eller mindre. I skrivende stund har jeg et par stykker der "oser" lystigt og udsender den karakteristiske sødlige duft.

Pashupathinath.
Livet leves videre - selvom kremeringerne foregår 100 m. herfra.i Vi kørte videre til Pashupathinath, næst efter Varanasi ved Ganges i Indien, er Pashupatinath det vigtigste Shiva tempel på hele det indiske subkontinent. Det besøges derfor af tusindvis af pilgrimme hvoraf mange er sadhuer, hellige og asketiske mænd, der vandrer rundt, tigger og synger og beder for folket, let genkendelige som de er, halvnøgne og langhårede med trefork som tegn på deres hengivenhed til Shiva. Pashupatinath ligger omkring den hellige flod Bagmati som har sit udløb i Ganges floden. På Vestbredden ligger selve Pashupatinath Templet som er lukket for ikke-hinduer. Men gennem den bevogtede port kan man få et glimt af den store toetagers pagodebygning med de forgyldte tage og den ligeså kolossale tyr Nandi, liggende foran pagoden. Nandi er Shivas ridedyr.

Ved denne hellige flod Bagmate finder der også kremeringer sted. Her er den der skal tænde bålet let genkendelig, han er klædt i sorgens hvide farve. Her findes  mange rhesusaber, de æder sig mætte på offerris og leger pjaskende i flodens mudrede vand. Her leves livet i tæt kontakt med guderne og her afsluttes det med ens aske bringes af floden til Ganges hellige vande.

En lille pige.
Her bliver den lille piges bål tændt  Her fik jeg en sørgelig oplevelse, i floden hvor asken kastes ud, så jeg en voksen der badede en lille pige, hvilket jeg syntes var et mærkeligt sted at vaske sin unge. Jeg skyndte mig at tage et billede, som jeg så senere kunne vise det "forarget" frem, indtil det pludselig gik op for mig. Jamen - det er den tradition med at bade liget inden kremeringen, jeg var vidne til!! Det var en lille pige højst 4 - 5 år!! Efter "badet" blev hun svøbt i et hvidt klæde og lagt på en stabel brænde og derefter noget halm over. Efter nogle ritualer blev bålet tændt af en stor dreng - hendes bror måske? Jeg må ærligt indrømme jeg fik en klump i halsen, og samtidig følte jeg mig lidt flov over at jeg havde taget et foto.

Frokost.
Vi blev kørt tilbage til den gamle bydel i Kathmandu. Vi blev sat af ved Durbar Square og gik straks over for at spise sent frokost - jeg fik noget der hed Chicken Princess og en øl. Efter frokosten gik vi videre rundt, hvor vi så på de mange smukke bygninger. På selve Durbar Square findes mange templer og desværre med den korte tid vi havde til rådighed blev der ikke tid til meget andet end at kigge et lille øjeblik og så videre.

Den levende gudinde.
Den levevde Gudinde Kumari.Den levende gudinde bor i Kumari Bahalse. Hun er "tiltrådt" i år, hun er kun 4 år gammel. Vi stod tålmodigt og ventede i slottets gård Kumari Chowk. Der blev kaldt på hende flere gange uden at der skete noget - der lød lidt barnegråd oppe fra 1. sal. Var gudinden ked af det? Det tog lidt tid inden hun kom, men hun var vist i gang med at spise - og skulle så også klædes om.  Der lød en stemme som sagde:  Alle kamera væk. Hun kom frem i nogle få sekunder, så var hun væk igen. Nåh - det var jo hendes opgave, og vi andre kan gå hjem og fortælle at vi har set hende. Bagefter kunde vi købe postkort til 20 rupees stykket - ak ja big business.
Der fra gik vi videre rundt på Durbar Square, men tørsten havde meldt sig, så vi fandt et restaurant i et smukt gammelt træhus, hvor vi kunne sidde og se ud over pladsen. Det blev til en af de store Carlsberg. Mens vi sad der fik Jonna og Flemming øje på en der solgte fløjter, de købte hver en tværfløjte, som de for øvrigt ikke kunne få en lyd ud af, 300 rupees måtte de af med.

Kala Bhairab.
Henriette havde aftalt med gruppen et mødested og tidspunkt, så det overholdte vi. På vejen tilbage til mødestedet passerede vi den store stenfigur af Kala Bhairab. (Læs historien her)
Vi aftalte i bussen på vej tilbage til hotellet, at vi spiste afskedsmiddag i aften, i stedet for i morgen, da der var tradition for at flyet fra Kathmandu er forsinket, så vi måske ankom så sent til Delhi, at det kan være svært at mobilisere nogen gejst efter lang ventetid. Vi skulle spise på en fin restaurant, ham der ejede restauranten var af russisk afstamning, dog var hans mor dansker.

Money too back.
Se alle de små lys Det er lysfesival til ære for Gudinden Lakhsmi Vi fire aftalte at vi ville gå en tur ned i Thamel for at shoppe lidt. Flemming var inde et sted for at købe et par T-shirts, her betalte han med indiske rupees. Da han var kommet lidt ned af gaden kom der en ung mand og fortalte os at Flemming var blevet snydt, han havde fået for lidt tilbage på indiske rupees, de var mere værd end nepalesiske. Fanden tog ved Flemming tilbage til forretningen og ind alt imens han råbte: I want my money too back. Vild jubel - nu fik vi lidt på ham igen, vi kunne moppe ham med - ha ha. Han fik dog sine manglende penge tilbage. Jeg var på jagt efter en skjorte til vores aftendinner,  jeg fandt en indisk lærredsskjorte - helt i Nehru / Gandhi stil, jeg fik den handlet ned til 400 nep. rupees  Flemming købte en magen til.

Tværfløjte til foræringspris.
Jeg bliv tilbudt en tværfløjte magen til dem Flemming og Jonna havde købt for 300 nep. rupees. Tilbudet lød på 250 rupees, men jeg afslog, han blev dog ved med at følge efter mig og prisen faldt og faldt, sidste tilbud var, til min store "skadefryd" (Jonna og Flemming) 80 rupees!! Han så meget forundret ud over at jeg stadig sagde nej, han ville jo nærmest "forære" mig en fløjte???

Lakshmi's Lysfestival.
I dag var det Lakshmi's Lysfestival den såkaldtes Divali som betyder "Lampernes fest", der var tændt lys og der var blomster alle vegne, blomsterne var selvfølgelig Lakshmi's yndlingsblomst. Vi kom til et sted som var meget flot pyntet, jeg sludrede lidt med manden, han fortalte mig at han ventede på gudinden Lakshmi skulle komme og give han rigdom - jeg spurgte han om: Når hun nu havde været hos dig, kan du ikke sende hende videre til mig. Det fik ham til at grine højlydt og lovede han ville gøre hvad han kunne - flink mand.

Jeg gi'r Colaen.
John sagde at de havde noget rom på værelset, så hvis jeg købte Cola så kunne vi få en rom i aften efter afskedsmiddagen. Jeg købte 1 liter!!! Mens vi gik nede i byen gik lyset totalt ud, nåh - har de også strømsvigt i Nepal - det vendte nu hurtigt tilbage igen. På tilbagevejen til hotellet gik John og jeg på Internetcafe, vi kunne lige få fyret de sidste e-mails af, det var ikke sikkert vi fandt en Internetcafe senere hen der fungerede. Imens vi sad der kom nabokonen fra en lille forretning inde ved siden af, ind med et lille fad småkager og bød rundt. Der kom også nogle børn og stillede sig op i døråbningen, de sang forsigtig en lille sang, mens de raslede med deres raslebøsser. Ja ja - de har også deres "fastelavn".

Afskedsmiddag.
Flemming og jeg i ført vores nye skjorter. Flemming havde også taget sin nye skjorte på, så da de så os sammen nede i receptionen, var der straks et par vittige hoveder der nævnte noget om Dupont og Dupont. Vi tog hver en taxa , 4 i hver taxa, hen til vores restaurant som lå i et stort 5 stjernet hotel som hed Hotel Yak og Yeti. Menuen stod på Starter of the Day - Borstch suppe - Filet Mignon - Baked Alaska - Kaffe og Likør. Det var en rigtig herremiddag. Jeg tror vi alle sagde puha bagefter og kun 1.200 rupees for denne pragtfulde middag. Hvis du kommer forbi, kan jeg godt anbefale stedet. Vi tog taxaer tilbage til vores hotel. Det stod så på rom og cola hos Jonna og John, Flemming drikker ikke spiritus og Jonna måtte ikke. Jeg tog en sjat rom, jeg havde ikke rigtig lyst til at drikke og så have buler i kasketten i morgen, så det blev John der kom til at hænge på resten.

Det var tid til at sige godnat, det havde igen været en dag med fuld drøn på.

Sidst opdateret : 17. november 2005
Dag 13 Rejsedagbog Dag 15