15. DAG.
Kathmandu - Patan - Delhi.

Telefonen ringede kl. 7. Igen skulle vi forlade vores hotel, så ud med kufferten inden kl. 8, det var ved at være en daglig rutine. Jeg sad sammen med Jonna og John og spiste morgenmad, han bebrejdede mig at jeg ikke drak mere rom i går aftes, han måtte selv drikke resten og nu var hans hoved  nærmest ottekantet. Undskyld John.

Patan.
Byporten til Patan Bussen kørte kl. 8.30. Vi skulle have vores kuffert og alt andet bagage med fordi vi skulle køre direkte til lufthavnen efter besøget i Patan.  Vi blev kørt til Patan's byport, byen er den tredje kongeby i Nepal, Patan som også kaldes Lalitpur eller byen med  de tusinde gyldne tage. Gennem flere århundrede var byen hovedstad i et mindre kongerige som var Malla kongernes arvefjende. Vi spadserede ned af en vej ned mod Durbar Square. Husene er meget velholdte og mange af dem har de smukkeste træskærerarbejder. 

Det Gyldne Tempel.
Det Gyldne Tempel - Meget er forgyldt, bemærk båndet det løber op af taget Vi nåede frem til Det Gyldne Tempel hvis lave indgang er flankeret af to løver. Kwa Bahal (newari) eller Hiranyavarna Mhavira (sanskrit) er et buddhistisk kloster og stammer fra omkring det 12. århundrede. Efter man er nærmest krøbet i gennem indgangen, siger det bang - det føles som om alt er forgyldt, det er fantastisk syn. På de tre sider er det to etager høje kloster, på den fjerde side det store forgyldte tempel og midt i gården et lille tempel, med forgyldte tage. På gårdspladsen findes en Vajra (tordenkile), som fortæller hvad det er for en form for buddhisme der praktiseres her. En svalegang leder rundt om gårdspladsen så man kunne gå rundt uden at betræde gården. Vil man ned i selve gården, er det forbudt at have læder på sig, så af med skoene. Trappen ned i gården bevogtes af to væbnere, der sidder på hver sin elefant, der igen står på hver sin skildpadde. I de fire hjørner af gårdspladsen står en Buddha-figur. 

Det store tempel har tre pagodetage, der alle er forgyldte. Vægfladerne er rigt ornamenterede. Fra spiret hænger der et langt metalbånd ned over de tre tage. Det skal lede bønnerne op mod guderne. Hvor båndet berører tagene sidder der slanger, som skal forhindre bønner fra uretfærdige mennesker i at nå målet. Et mindre tempel midt i gården har forgyldte tage og et lignede bånd ligesom det store tempel. 

Durbar Square.
Patan museum - smukke udskæringer - ikke ogsåVi havnede nede ved Durbar Square, sådan et findes der også findes i Patan.  Det er Kongepalads Pladsen. Pladsen er tæt pakket med templer, så tæt at det ville give en dansk brandinspektør søvnløse nætter, der er nemlig anvendt temmelig meget træ i disse bygninger. Det er svært at bestemme sig for hvad man skulle se og hvad var man nød til at droppe af tidsmæssige grunde. Men vi fik en god introduktion af Henriette og vi gik så i samlet flok hen til Kongegården, som i dag er Patan Museum. Museet var ikke åben, men selve gården fik vi at se. Døre, stolper, udhæng var forsynet med disse utrolige smukke træskærerarbejder. Vi aftalte at vi alle mødtes igen kl. 11  ved Kong Yuga Narendra Malle statuen. Det ville sige at vi havde ca. fem kvarter til rådighed. 

Shopping.
Vi (Firebanden) besluttede os for at shoppe. Jeg skulle bruge en taske, Flemming havde ingen håndbagage, så han ville gerne tage noget af min bagage, så jeg kunne få plads til mit tæppe i kufferten. Jeg fandt en der solgte tasker, jeg spurgte ham hvad en kostede i dollars, jeg havde nemlig ikke flere nep. rupees. Han ville have 15 $ - ikke tale om, jeg tilbød ham 5 $, jeg skulle kun have een taske - det ville han ikke. Jeg sagde til ham at det var ok, og gik så min vej. Jeg vidste ikke på det tidspunkt om der var andre der solgte tasker, men han kom efter mig og spurgte hvor meget jeg ville give - 5 $ sagde jeg. Det kunne kan ikke sælge den for - fint det var hans problem -  ikke mit. Lidt senere kom vi forbi et sted, hvor de solgte grønsager, der stod en Addidas taske  - lige i den rigtige størrelse. Jeg spurgte ham om prisen? Vi blev enige om 6 dollars - han begyndte at tømme tasken? Det var sgu hans egen - nå hvad så  - vi var begge  glade og tilfredse! Vi shoppede videre, Jonna og John ville finde nogle små gaver og de købte bl.a. en statue af guden Ganesh - jo for resten - jeg stødte på en lille Buddha til min datter, hun samler på "ham".

Café de Temple
Her var en dejlig udsigt over Durbar Square Vi var ved at være tørstige, så vi gik op på en tagrestaurant som hed Café de Temple. Her kunne vi  kigge ud over pladsen, her købte jeg en dejlig kold Carlsberg - solen skinnede fra en skyfri himmel. Der var flere af vores medrejsende som havde fået samme gode ide. De spillede tibetansk musik på restauranten, den cd ville Flemming ned og købe, han kom af  med 300 rupees. Vi nød det rigtigt, vi sad og små pjattede og sagde skål på indisk, det lyder noget i retning af - Bum bum bulai - og hilste på indisk - Namaste. Joh - vi kunne bare det gylle. Namaste betyder noget i retning af: Jeg hilsen min indre gud. Desværre men tiden nærmede sig kl. 11, det var tid til at gå ned til mødestedet. Herfra måtte vi under den lange vej ned til bussen, løbe spidsrod mellem et hav af souvenirs sælgere. De tog os fra spidsen og ned gennem rækken og tilbage igen og så fremdeles. Jeg havde fået oparbejdet en særlig teknik - jeg registrerede overhovedet ikke at der rendte en der ville sælge noget - jeg svarede dem ikke - så opgav de mig. 

Jeg nåede frem til bussen uden køb. Turen til lufthavnen tog 20 min. Der var lange køer foran sikkerhedschecket. Vore bagage blev lagt op på et transportbånd til gennemlysning. Her sad en som skulle kontrollere den skærm som viser indholdet at kufferterne - han sad med ryggen til - der var også nogen der gik helt uden om - det var f.... s til sikkerhedscheck. Vi skulle  udfylde de sædvanlige formularer - bang bang stempler i passet. Vi sad i ventesalen et stykke tid - men pludselig blev vi kaldt ud til vores fly fra India Airlines. 

I luften igen.
Er det ikke et smukt syn - Verdens højeste bjerge  Hvad skulle vi ikke gennem nogen sikkerhedscheck -  ork jo -  da vi kom hen til trappen op til flyet, havde de indrettet et checkpoint der. Vi skulle flyve tilbage til Indien kl. 13.50 og lande i Delhi kl. 15.10, det holdt ikke. Det gik meget trevent, da det var min tur og han fik lukket den første lomme op i min rygsæk, fandt han min astma medicin, da han kiggede spørgende på mig, fortalte jeg ham at det var til mine lunger. Jeg kunne jeg se på ham at han tænkte - åh stakkel, alt det støv, han klappede lidt på min rygsæk og så var jeg igennem. Til næste check, her gjaldt det kroppen og lommerne, jeg måtte vise ham hvad jeg havde i lommerne. Her havde jeg den Buddha jeg havde købt - han smilede venlig til mig og slap mig igennem - gud ved om han troede at jeg var bange for at flyve og så havde taget min "gud" med i lommen? Vi blev forsinket 20 min. hvilket må siges at være billigt sluppet. Nu var der 1 time og 20 min til vi var i Delhi. Jeg havde fået en vinduesplads og kunne nyde det smukke syn ud over Verdens højeste bjerge. Ved indflyvningen til Delhi kunne jeg se smoggen hænge som en tyk svovlgul dyne over Delhi - Føj, det lovede ikke godt. 

Vi skulle udfylde de samme formularer som første gang vi ankom til Indien og igennem samme procedure - bang stempel - bang stempel, nå jeg var snart vant til det.  

Welcome Hotel.
Kongelig modtagelseVi skulle selv sørge for vores kufferter ud til bussen, den kørte os til vores hotel Welcome Hotel det samme som vi boede på da vi sidst var i Delhi. Jeg skal ellers love for at vi fik en kongelig modtagelse af hotellets manager og en elefant. På  ryggen af elefanten sad  en mand som strøede blomster ud over os, selvfølgelig Lakshmi flotte orangefarvede yndlingsblomst, der dufter så dejligt - elefanten trompeterede - dørmanden stod i sin flotte uniform med turban på og gjorde honnør. Indenfor stod to unge piger i de smukkeste sarier og gav os den sædvanlige røde tika i panden samt et varmt velkommen - tjenere stod klar med en velkomstdrink til herskabet - tak skal far ha' - det kan man vist kalde en fyrstelig modtagelse!!

John spurgte Flemming og mig om vi ikke ville have en kop kaffe, han havde også aftalt med Barbara og Lilianna  at de også skulle komme - Lilianna havde lidt whisky, så vi kunne få en Irsk kaffe - Barbara og Lilianna  stammer begge fra Polen, Barbara bor i Kalmar i Sverige og Lilianna vist nok i Hørsholm. Vi sad og sludrede lidt en times tid og talte om alt det vi havde oplevet på turen.

Den sidste nadver.
Det kigges og pruttes om noget strapudemaj  Klokken var blevet 19.30 så vi, Firebanden blev enige om at gå ned og spise i hotellets restaurant. Her fik jeg noget der blev kaldt Lemongrass chicken i red thai curry gravy og der til ris -  hold da helt ferie hvor var den stærk, så den Black Label øl, som for øvrigt var rigtig god, forsvandt hurtigt. Under middagen var der underholdning, det var to unge indere der sang og spillede for os. Det var alle de "gode" gamle sange som f.eks.:  Always in my minds, Lady in reed, I wanna weak up with you - You look wonderfull to Night  - bare for at nævne nogle.  Jonna og John ville give kaffe, men ikke mere sprit. På vejen til vores hotelværelser, skulle John og Jonna  lige ind og handle lidt for de sidste rupees, i en butik som lå på hotellet. Det blev til nogle pude betræk (pyntepuder). Vi fik os en kop kaffe, men det var ved være tid til at pakke for alvor. Så tak for i dag og tilbage til mit værelse. Jeg kunne have det hele, takket været Flemmings velvilje. Jeg havde fyldt min nye taske med noget lette  ting som tøj og lignede, det vejede ingenting. 

Klokken var alligevel blevet 23.45, det  var tid til at gå i seng. Det er næsten trivielt at nævne det, men har igen været en lang og spændende dag - så godnat og sov godt.

Sidst opdateret : 11. juli 2007
Dag 14 Rejsedagbog Dag 16