OM - Den hellige lyd, skrevet på sanskrit er det hinhuismens symbol Hinduismen er en af verdens ældste religioner. Den blev udviklet af de ariske indvandrere mellem 1400 og 500 f.v.t. og har været den mest afgørende faktor i opbygningen af samfundsformer, økonomiske systemer og kulturelle traditioner på det indiske subkontinent. l dag har hinduismen flere tilhængere end nogen anden religion i Sydasien. Et centralt element i hinduismen er troen på en åndelig udvikling i form af reinkarnation eller genfødsel i en ny eksistens. Denne tro kommer til udtryk i alle afskygninger af en troende hindus liv.

Kastesystemet
Kastesystemet viser, hvordan den hinduistiske filosofi fungerer i praksis. Hver kaste er udtryk for det enkelte individs åndelige status. l toppen finder man brahmana (præstekasten), kshatriya (krigerkasten) og vaisya (bønder og handelsmænd), der er tættere på frelsen fra den evindelige strøm af fødsel, død og genfødsel end de lavere kaster. Under alle kasterne er de urørlige placeret. Deres status som "urene" betyder, at de traditionelt  har det mest snavsede og ringeagtede arbejde. Begrebet karma retfærdiggør den sociale lagdeling, idet det enkelte individs position antages at være bestemt af hans eller hendes handlinger og adfærd i tidligere liv. Karma motiverer folk til at overholde love og normer og opfylde de pligter, der er defineret af den enkeltes karma eller moralkodeks, fordi man ellers risikerer at blive genfødt på et lavere niveau i hierarkiet.

Reinkarnation
For at forberede sjælen til reinkarnationen skal en række overgangsriter overholdes. Mændene fra de højere kaster modtager f.eks. en hellig tråd af bomuld, uld eller hamp, alt afhængig af deres status, når de gennemgår den åndelige fødsel. 

Ægteskabscermonier.
Ægteskabsceremonier omfatter en række ritualer og strækker sig over flere dage. Blandt hinduer fra de højere sociale lag i Bengalen tager den kommende brud flere gange dagligt bad i helligt vand fra Ganges for at rense krop og sjæl. Under selve vielsesceremonien ofrer bruden de samme ting til sin vordende ægtemand, som hun plejer at ofre til guderne i templet, som symbol på hendes hengivenhed. 

Dødsritualer.
Dødsritualer er også vigtige i det hinduistiske samfund. Traditionen byder slægtningene at bære den afdøde ned til floden, hvor liget brændes. De sørgende bader i flodens hellige vand for at rense sig.

En levende religion
Hinduismen er i princippet en monoteistisk religion, idet de mange forskellige guder og gudinder symboliserer forskellige aspekter af den ene, allestedsnærværende gud. Men de fleste hinduer foretrækker at tilbede bestemte guddomme, alt efter deres individuelle problemer og kastetilhørsforhold. Guds tilbedelse eller puja, er et vigtigt element i hinduernes hverdag, og alle ortodokse hinduer, lige fra overklassen i byerne og til folk i slumkvartererne, har et husalter, hvor der står et billede eller en lille statue af deres foretrukne gud. Hver dag bliver der ofret blomster, røgelse eller mad og bedt til deres gud.

Pilgrimsrejser
Pilgrimsrejser til hellige floder som Ganges, det store antal af religiøse højtider og udbredelsen af templer og helligdomme vidner alt sammen om hinduismens betydning. Hinduismen har ikke nogen formel trosbekendelse, og ritualer og ceremonier varierer meget fra sted til sted. Divali højtiden, der er en fest for lyset, fejres dog over hele Indien. Holi højtiden fejres fortrinsvis i Nordindien og Nepal. Det er en frugtbarhedsfest, hvor de troende kaster farvet vand og pulver på hinanden.

Den hinduistiske mytologi er stadig en af de vigtigste inspirationskilder for kultur og kunst, og i den folkelige underholdning ses ligeledes træk herfra. Myterne er blevet bevaret i landsbysamfundene gennem en lang mundtlig fortælletradition. l dag spredes myterne især gennem massemedierne; radiostationerne spiller religiøse sange, boghandlerne sælger farverige tegneserier, som genfortæller de gamle historier.

Sidst opdateret : 17. november 2005
Blandet Blandet Blandet