Kumbha Mela Festivalen er hinduernes helt store religiøse begivenhed. Festen er verdens største og ældste festival. Den er afholdt de sidste 2000 år. Hvis man spørger hvor gammel festivalen er får man altid svaret: Hvem ved? Kumbha Mela er måske ligeså gammel som floderne. 

Kumbha Mela.
Kumbha (Kumbha betyder krukke eller kande) Mela er en hellig pilgrimsrejse der finder sted på følgende fire steder i Indien. Prayag (nær Allahabad by, i staten Uttar Pradesh) ved sammenløbet af Ganges, Yamuna and Saraswati floderne. Haridwar (også i staten Uttar Pradesh) hvor floden Ganges har sit udspring fra Himalayas. Ujjain (i staten Madhya Pradesh), ved bredden af Ksipra floden, og Nasik (i staten Maharashtra) ved bredden af Godavari floden.

Legenden.
Grundlaget for Kumbha Mela er baseret følgende legende: For tusinde år siden, måske helt  tilbage  til den Vediske tid, indgik Guderne og Dæmonerne en aftale om at sammen skaffe sig i besiddelse af "amrita" (udødelighedens nektar) fra Mælkehavet, og så bagefter dele det ligeligt mellem sig. Men da de fik fat i Kumbha (krukken) som indeholdt nektaren, rendte Dæmonerne af med krukken, skarp forfulgt af Guderne. I tolv dage og tolv nætter (svarer til tolv menneske år) kæmpede de i himlen om at komme i besiddelse af krukken med "amrita". Det berettes at under kampen faldt der dråber af "amrita" på fire steder nemlig: Prayag, Haridwar, Ujjain and Nasik. Derfor bliver Kumbha Mela afholdt de fire steder hvor udødelighedens nektar faldt. 

Pilgrimsrejsen sker fire gange for hvert tolvte år, en gang på de fire ovennævnte steder, altså med tre års mellemrum. Hvert tolvårs cyklus, som kaldes Maha (den store) Kumbha Mela  finder sted i Prayag. Millioner af mennesker deltager og gør den til verdens største.

Kumbha Mela er besøgt af millioner af mennesker på en enkelt dag.  Et rituelt bad på en forud bestemt tid og sted er hovedbegivenheden på disse festivaler. Af andre aktiviteter  indgår religiøse diskussioner, fælles sang, massebespisning af de hellige mand og kvinder samt de fattige, religiøse samlinger hvor doktriner er debatteret og standardiseret. Kumbha Mela (specielt Maha Kumbha Mela) er den mest hellige af alle Hinduers pilgrimsrejser.

At deltage i denne festival styrker de enkelte deltagere i hverdagen, men den dybere mening med at deltage i Kumbha Mela festen er at forbedre sin karma, så man gennem sine reinkarnationer endelig opnår 'Moksha' - befrielsen fra sjælens kredsløb -  at komme til Nirvana.

Maha Kumbha Mela.
Satelitbillede. Stedet hvor de tre floder flyder sammenMaha Kumbha Mela finder sted hvert 12. år i januar og februar måned. Senest den fandt sted var i året 2001. Millioner af hinduer strømmede fra alle egne af Indien til Prayag ved den hellige flod Ganges, som netop i de dage besidder en særlig kraft. Det anslås at op til 70 millioner troende deltog i den periode.  Mennesker i alle aldre, fattige som rige, fra alle samfundslag, af begge køn, valfarter til Allahabad , hvorfra man kan nå ud til Sangram, stedet hvor de to floder Ganges og Yamuna løber sammen med den tredje mytiske og ikke synlige flod Sarasvati.

De står tålmodig i kø, indtil det er deres tur Allahabad er en gammel by i Indien, og den betragtes som hellig. Byen  menes opstået på grund af påvirkningen fra Sangram. Under Kumbha Mela perioden i år 2001 blev en stor teltlejr oprettet og organiseret af den indiske regering, hvor millioner af pilgrimme kunne bo. Forskellige religiøse Hindu organisationer oprettede også lejre under denne periode. Beretninger og scener fra religiøse tekster blev opført af folkelige teatergrupper rundt om i Mela området. Mange pilgrimme opholdt sig i disse lejre under i hele Mela perioden, mens de levede et "helligt" liv. Det kaldes kalpavas  og de kaldes kalpvasee.

Mest gunstige datoer.
Hinduistiske astrologer havde fundet frem til disse dato som mest gunstige i året 2001.

Sidst opdateret : 17. november 2005
Blandet Blandet Blandet