Hinduismen
Shiva, Parvati og deres søn Ganesh Den største religion er hinduismen med ca. 80% tilhængere. Hinduismen menes at stamme tilbage fra  omkring 1000 tallet f.v.t., da de første Vedaiske skrifter nedskrives.
Vedaerne består af fire skriftsamlinger og er de allervigtigste af de hellige skrifter inden for hinduismen, og er grundlaget i hinduistisk filosofi. Den ældste af Vedaskrifterne er den berømte 'Rigveda'.
Gennem reinkarnationer skal mennesket opnå 'Moksha' - befrielsen fra sjælens kredsløb.
Det som påvirker vandringen til "Moksha" er "karma" - menneskets  gode eller dårlige handlinger. Et godt menneske som udfører gode handlinger kommer i hvert eneste reinkarnation et trin nærmere "Moksha" hver gang han genfødes, mens det modsatte sker for et ondt menneske som ikke gør det rigtige og derfor må være eller forværre sin stilling i sin reinkarnation.
Man fødes til hindu og man kan aldrig konvertere til at blive hindu, selv om man kan antage religionen og troen. Det vrimler med guder i den hinduistiske religionen, man har opdaget over 300 millioner forskellige guder og dæmoner, men mange anser at de forskellige guder bare er forskellige sider af en og samme guddommelighed.
Indien har flere hellige steder hvor pilgrimmene færdes og  store ceremonier afholdes, ofte er de besøgt af millioner mennesker. Nogle af de hellige steder er Varanasi og Hardwar i Uttar Pradesh,  og Puri i Orissa.

Islam
Jama Masjid - Fredagsmoskéen i Old Delhi Omkring 12% af Indiens befolkning er muslimer og udgør dermed den største religiøse minoritet. Religionen blev grundlagt af profeten Muhammed på 600-talet f.v.t. og er ligesom  kristendommen en monoteistisk religion, det vil sige at det kun findes een gud, som ikke måtte afbilledes. Islam kom til Indien med araberne i 700-talet og kulminerede i stormogulernes rige under 16 og 1700 tallet.
Profeten Muhammed er Allahs sendebud og han har nedskrevet Allahs visioner i Koranen, Islam's hellige skrift. En muslim har fem religiøse pligter; trosbekendelsen, bønnen, fasten, almisser til fattige og pilgrimsfærd til Mekka.
I og med at  Islam ikke tillader billeder af Gud og at hinduismen mere end tillader det så har det bidraget til mange konflikter mellem de to trosretninger, om hvad som egentlig er det rigtigste.
Trods forbudet har de gamle muslimer efterladt en stor kunstnerisk arv efter sig; smukke arabesker, rige udsmykninger, mange borge, paladser og gravmonumenter. 
Den som vil konvertere til Islam behøver bare proklamere at "der findes ingen anden Gud end Allah og Muhammed er hans profet".
Der findes to hovedgrupper indenfor Islam; 'sunniter' och 'shiiter'.
Et af muslimernes mål er at mindst en gang i livet at besøge Mekka og vandre rundt om den hellige Kaban. 
Fredage er helligdag for muslimer og hver by har sin fredagsmoské - 'Jama Masjid'.

Kristendom
I Indien findes omkring 22 millioner kristne , hvilket svarer til ca. 2,5% af befolkningen. De fleste kristne bor i Kerala, en delstat i sydøstlige Indien. Kristendommen kom til Indien omkring år 54 og gennem portugiserne dannedes et stort kristent samfund i Goa. Ellers har kristendommens gennemslagskraft ikke været stor. Kristendommen er en monoteistisk religion - der findes kun en Gud og Bibelen er deres hellige skrift. Kristendommen bygger på læren om treenigheden: læren om en Gud som omfatter tre personer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Jesus Kristus er Guds søn, som døde på korset for menneskes syndsforladelse.

Sikhisme
En såkaldt granthbi  i sikhernes helligdom Gurudwara Sisganj i Old Delhi læser op af Adi Granth Sikhismen grundlages af Guru Nanak på 1500-tallet og ca. 2% af Indiens befolkning er tilhængere af denne religion som man let kan genkende på de fem symboler som introduceredes af Nanak. De fem symboler  kaldes 'de fem K-er' og står for:
Kesh - uklippet hår og til dels skæg. Symboliserer hellighed.
Kanga - en kam af elfenben eller træ. Symboliserer renlighed, håret skal holdes rent, det gør ved at vaske det ofte og rede det par gange om dagen.
Kaccha - at bære shorts eller lærredsunderbukser. Symboliserer vagtsomhed. (Mændene bærer dog altid lange bukser.)
Kara - at bære et stålarmbånd. Det skal sidde på højre arm og ligne den ene del af et håndjern, og skal symbolisere at man er lænket til Gud.
Kirpan - at bære sabel eller daggert. Symboliserer at broderskabet skal kæmpe mod undertrykkelse og beskytte de svage.

På grund af 'Kesh' bærer sikhdiske mænd en turban i hvilken de dækker sit lange hår. At bære 'Kuch' og 'Kirpan' hentyder til Sikhernes militære historie; de ville ikke risikere at falde i en lang 'Dhoti' (ligner en sarong) eller gå uden våben. 'Kangha' sidder ofte som et spænde i turbanen og 'Kirpan' plejer de at opbevare sammen med kammen.

Religionen ligner hinduismen men den største forskel er at de tager afstand fra kastesystemet og pilgrimsfærd til floder. At valfarte til en by er der imod ok.

Sikhismen er også en monoteistisk religion, der findes kun en Gud og denne må ikke afbildes. De døber først deres børn når de er gamle nok til at forstå religionen og de kremerer sine døde.
De har forskellige  ekstra navne; manden får 'Singh' - som betyder løve og kvinderne 'Kana' som betyder prinsesse.
Sikhernes hellige skrift kaldes 'Adi Granth' og den originale skrift findes i Det Gyldne Tempel i Amritsar, men alle templer har et kopi.

Jainism
Mahavir templet - et jainistisk tempel lige uden for Delhi Jainismen kom samtidig med Buddhismen og har træk fra både fra Buddhismen og Hinduismen. Den blev grundlagt ca. år 500 f.v.t. af Mahavira, den 24. og sidste af de jainitiske profeter som kaldtes 'Tirthankar',  hvilket betyder vejledere. Religionen opstod oprindeligt som en protestbevægelse mod det dominerende præsteskab og deres komplicerede ritualer og man var også imod kastesystemet.
Jainister tror at universet er evigt og det ikke skabtes af en gud. De tror på reinkarnationer og sjælens frigørelse - 'Moksha', og de praktiserer 'Ahimsa', som betyder  respekten for alt levende og man ikke dræber noget levende.
I søgen  efter 'Moksha' praktiseres både en ydre og indre askese med faste, streng tugt, meditation og studier. De fleste er vegetarianere, men ellers lever de et "normalt" liv. Nogle præster dækker deres mund for ikke at sluge insekter og munkene fejer vejen foran sig for ikke at træde på småkryb. 
Der findes to sekter inden for munkeordenen:
'Swetambara' - de hvidklædte og 'Digambara' - de luftklædte. De sidstnævnte er meget konsekvente i sin tro og afsværger sig alt ejendom, ja selv klæder, der af tilnavnet "de luftklædte"!
De fleste jainister bor i delstaten Gujarat i nordvestlige Indien og Bombay i sydvestlige Indien.

Buddhisme
Budha i bø Kun  ca. 0.7% Indiens befolkning er Buddhister.
Religionen, eller filosofien som nogen påstår at det er, har sin oprindelse omkring år 500 f.v.t.  da prins Siddharta Guatama nåede "indsigt og oplysning". Han levede i en beskyttet tilværelse bag paladsets mure. Men en dag gik han ud blandt folket i byen og så  alle deres lidelser.
Han forlod sin familie for at søge oplysning, men fulgte ikke de andre profeters metode: total afholdenhed. Nej, han fulgte  "Den gyldne middelvej" - måde med alt.
Siddharta forstod at alt liv var lidelse og de udviklede "De fire ædle sandheder":

Alt eksistens er lidelser
Lidelser er forårsaget af egoistisk begær
Opgivelse af begæret gør det muligt at opnå buddhaskab
Den "rigtige" vej fører til lidelsens ophør

Buddhismen er opdelt i to grene: theravada - den lille vej og Mahayana - den store vej. 
tilhængere af Theravada mener at vejen til buddhaskab er individuelt og at man vælger selv sin egen måde at opnå det. At nå buddaskab er få beskåret. Denne gren praktiseres mest i Burma, Thailand, Laos, Cambodja og på Sri Lanka.
De som følger Mahayana anser buddhisternes fælles tro kan omfatte alle mennesker og lede til befrielse. Alle har mulighed at opnå buddhaskab og blive en Buddha. Denne gren er betydelig mindre striks en Lille Vej og den praktiseres mest i Japan, Kina, Vietnam og Korea. I Tibet praktiseres en variant af Mahayana som kaldes Hindu-Tantrisk Buddhisme. 

Sidst opdateret : 17. november 2005
Blandet Blandet Blandet