|
Med bus til Korat
Jeg havde stillet mit vækkeur til at ringe, så
jeg missede ikke min morgenmad i dag. Efter jeg havde checket ud fra mit hotel,
fangede jeg en taxi gå gaden. Jeg bad ham køre mig til Mor Chit bus
terminal. Han læssede mig af udenfor terminalen. Inde i hallen sad der en
dame i en slags reception, jeg spurgte om vej til billetlugen til Korat,
hun gav mig nummeret på billetlugen, så det var bare at bede om en billet til en Vip bus.
Jeg var heldig fordi den kørte om en halv time. Egentlig hedder byen
Nakhon Ratchasima, men alle kalder den for dens gamle navn Korat. Byen
ligger ca. 260 km. nord for Bangkok.
|
|
|
Med VIP bus til Nakhon Ratchasima.
|
Et kig ud af bagenden af en grisebil
|
Jeg var selvfølgelig eneste turist ombord,
bussens stewardesse serverede flere gange et glas med cola, jeg fik også en tørkage
og senere noget frugt. Jeg var lidt træt i dag, fordi jeg faldt i dårligt
selskab i går. Jeg havde lidt ondt i håret, jeg må passe
på fremover, med hvem jeg falder i selskab med, men det var altså
dem der lokkede. Bussen var behagelig at køre med, og jeg fik da også
en lille lur.
Hotel Korat.
Jeg havde på forhånd booket et hotel hjemmefra, så da jeg nåede
frem til Korat,
tog jeg en tuktuk til mit hotel. Mit værelse var udmærket, og der stod
frisk frugt på bordet som velkomst. Jeg bestilte en bil med chauffør
til i morgen, nede i receptionen, så måtte jeg se hvad omegnen har
at byde på.
Jeg spadsere lidt rundt i kvarteret og besøgte blandt andet det store torv hvor
statuen af heltinden Khunying Moh Suranari står.
Khunying Moh var gift med viceprovinsguvernøren i begyndelsen af 19.
århundrede, da prins Anu af Vientiane (Laos) førte sin hær
ind i Korat. Byen blev besejret, og prinsen truede med at tage beboerne som
slaver. Khunying Mo samlede byens kvinder, sammen arrangerede de et gevaldigt
drukgilde med de laotiske soldater. Senere under festen slog de så
laoterne ihjel. Prins Anu, der i mellemtiden var taget på togt mod
Saraburi, blev tvunget til at trække sine stærkt reducerede styrker
tilbage til Vientiane
Der er mange thaier der tilbeder
hende.
Jeg fandt et sted at spise, inden jeg tog tilbage til mit
hotel. Jeg syntes tiden gik hurtigt.
|