En dag på landet

Min chauffør dukkede op kl. 9 som aftalt. Vi aftalte han skulle køre mig ud til Lam Takhong Dam og hvis han der efter kunne finde en lille typisk landsby i Isan, ville det være helt fint for mig. 

På Internetcafe.
Min hyrede bil, man kører vel standsmæssig De måbende tilskuere på Internetcafeen

Min chauffør spurgte mig om jeg ville besøge en Internetcafe, jeg sagde ja tak, jeg tror at det var noget familie som var ejer, men pyt med det. Jeg blev betragtet med største nysgerrighed af alle i rummet. Jeg er sikker på at der ikke kommer mange udlændinge her på den berømte Lars's marker.

Efter en halvtimes tid fortsatte vi til Lam Takhong Dam.

Lam Takhong Dam.
Lam Takhong Dam Lam Takhong Dam  set  fra restaurantens terrasse
Lam Takhong Dam Lam Takhong Dam  en vej ned til søbredden

Stedet bruges af befolkningen i Korat provinsen, som udflugtsmål. Der var også en restaurant og et sted kunne man leje vandcykler. Man startede med at bygge dæmningen i 1964 og stod færdig fire år efter. Søen fungerer som et vandreservoir og indeholder omkring 3 millioner m3 vand. Søen leverer vand til 238.000 rai, 1 rai er lig med 1.600 m2. Her var rigtig rart så jeg besluttede at spise min frokost nede ved vandkanten, den bestod af Tom Yum Khung, citrongræs suppe med rejer (og chili) og en Singha pilsner.

En landsby i Isan.
Sådan er der også nogen der bor Begyndelsen til et nyt hus - men gået i stå på grund af pengemangel
En af landsbyens beboer - ved at ordne snegle Sammy der occuperede mig - hun følte sig som dagens midtpunkt

Min chauffør foreslog vi kørte hen til en lille landsby hvor han havde noget familie, det lød meget fornuftigt, så det accepterede jeg. Han parkerede ved et "hus". Jeg må indrømme at det så meget faldefærdigt ud. Vi blev modtaget af  en kernesund bondepige, som hed Sammy (vist nok), hun boede der med sin gamle mor. Hun annekterede mig omgående, hun pegede på det ufærdige hus og så pegede hun stolt på sig selv. Aha - hendes nye hus. Sammy slæbte mig rundt i hele landsbyen, for at præsenterer mig for slægt og venner. Jeg blev også inviteret indenfor et sted, her fik jeg serveret en øl. Desværre var der ingen der talte engelsk, men det gjorde det hele lidt sjovere. Det burde  måske i virkeligheden være mig der kunne tale deres sprog. Senere trak Sammy mig hen til bilen, der var åbenbart et eller andet hun ville vise mig.

En mark med pinde.
Sammy's kasawa mark Rødderne fra en cassawa plante

Vi kørte ud af nogle hullede markveje, indtil vi nåede frem til nogle marker, som var fyldt med en masse stive pinde. Der var kun blade i toppen af dem, muligvis blev de ribbet af under opvæksten. Jeg prøvede at spørge hvad fanden de egentlig blev brugt til, langsomt fattede Sammy hvad jeg mente (troede jeg), for hun knække noget af toppen på en af planterne og stak den i jorden, hvor efter hun slog ud med armene ligesom om hun ville sige: Sådan du! Det blev jeg ikke en skid klogere af, hvad kan man bruge to pinde til?

Jeg har senere fundet ud af, at planten udvikler nogle store kødfulde rødder. Cassava planten  stammer fra Sydamerika, og i nogle af de lande koger og spiser som en grøntsag eller udvinder mel af dem. Det har man ikke gjort i Thailand for der har man risen som basis føde. Her raffinerer man rødderne og bruger det blandt andet som additiver til dieselolie.

 

Her kan man købe masser af kitch

Vi kørte Sammy tilbage til landsbyen, hvor jeg sagde pænt farvel og tak for hendes gæstfrihed (khop khun khap og sawadee khap). Inden vi nåede tilbage til mit hotel, stoppede chaufføren ved et sted hvor der var mange pottemagere, han lod som om han skulle træde af på naturens vegne. For at glæde ham gik jeg en runde, uden at købe noget, så der blev ingen returkommission til ham i dag. 

Jeg spiste min aftensmad på hotellets restaurant. Efter min plan skulle jeg videre til Khon Kaen i morgen. 

Sidst opdateret : 12. september 2007
Med bus til Korat Rejsedagbog Med bus til Khon Kaen