To dage i Luang Prabang

Jeg checkede ud fra Haysoke Guest House, og hyrede in Tuktuk som holdt uden for Han kørte mig til Lufthavnen og vi aftalte han skulle hente mig igen når jeg kom tilbage fra Luang Prabang.
Restauranten i lufthavnen Klar til at gå ombord
Jeg indtog min morgenmad på restauranten i lufthavnen. Luang Prabang er en lille vidunderlige by i Laos ca. 350 km. fra den thailandske grænse. Flyveturen fra Vientiane tog kun 40 min. så det var til at overse.

TamTam Guest House.
Tam Tam Guest House hvor jeg boede Reklame for morgenmad
Jeg delte en taxi, med tre andre og jeg blev sat af ved TamTam Guest House, her boede jeg også sidste gang jeg var her, jeg havde ringet i forvejen fra Vientiane. Det var helvedes varmt, så jeg holdt mig i skyggen. Jeg afleverede 3 kg. vasketøj, det kostede 1 $ pr. kg.. det er da til at betale. Jeg gik ned til Mekong floden for at spise min senere frokost, her en del skygge under palmerne. Jeg gik tilbage for at snuppe mig en middagslur, både på grund af varmen, men også fordi mit bjergkravleri i Xiang Khuang stadig sidder i mit gamle kadaver.
Hvidløg til tørre Paraplyer kan også bruges i solskinsvejr
Da den værste varme havde langt sig, slentrede jeg en tur ad Photisarath og videre ad Xieng Thong, jeg kiggede ind i nogle af templerne på vejen, flere af dem havde jeg besøgt før, men de var stadig interessante nok til et gensyn.
Tæt pakket med Buddhaer Buddha i nærbillede
På vejen tilbage, smuttede jeg ind, for at få en gang oliemassage, måske kunne det løsne mine stive og ømme muskler. Jeg syntes ikke det hjalp en pind, tvært imod, men måske kom effekten først i morgen. De var så småt begyndt at rigge til aftenmarkedet, så jeg gik tilbage til mit værelse. Her tog jeg et bad for at få vasket olien af, og for at få skiftet det svedige tøj ud.

Aftensmad.
Karen fra Californien Gruppebillede
Jeg gik gennem natmarkedet og ud ad Xieng Thong til jeg stødte på en restaurant som så tiltalende ud. Det kneb med at finde et ledigt bord, men jeg fik lov til at sidde ved et firemandsbord hvor der kun sad en ung pige. Jeg bestilte kylling og en Beer Lao. Jeg faldt i snak med den unge pige, som hed Karen og hun var fra Californien. Da hun hørte jeg var dansker, fortalte hun at hendes mor også var dansker. Karen havde rejst rundt i Asien i omkring et halvt år og skulle fortsætte til Xiang Khuang i morgen. Jeg fortalte hende om mit bjergkravleri, hvilke vi grinede meget af. Hun fik adressen på hotellet jeg boede på, så ville hun prøve og hun kunne få samme guide. 

Vi sagde pænt farvel og ønskede hinanden fortsat god rejse. Jeg gik tilbage til TamTam Guest House, hvor jeg satte mig i haven og fik mig en godnat øl, inden det var tid til at gå til køjs.

Anden dag.

Morgenmad ved floden.
Jeg besluttede at jeg ville indtage min morgenmad nede ved Mekong floden, jeg passerede gennem morgenmarkedet, her var allerede en livlig handel i gang. (Se billedserien under Billedarkivet)

Wat Xieng Thong.
Endnu et tempel til ære for en meget kendt munk Et kig ned mod haveanlægget
Efter min morgenmad, besøgte jeg et tempel af de allersmukkeste templer jeg har set overhovedet, nemlig Vat Xieng Thong. Jeg gik næsten helt ned til bunden af Mekong vejen, ned til trappen som fører op til Wat Xieng Thong. Wat Xieng Thong er det mest bemærkelsesværdige tempel i Luang Prabang. Templet blev bygget i 1560 af Kong Setthathirat og har altid stået under kongelig beskyttelse. Kinesiske røvere invaderede Luang Prabang på et tidspunkt, men heldigvis skånede de dette tempel for ødelæggelser, det skyldtes at røvernes leder havde studeret her en gang som munk. Jeg brugte næsten to timer her, det var et dejligt gensyn. (Se billedserien under Billedarkivet)

I palmernes skygge.
Min lette frokost Kig ned mod Mekong River
Jeg havde forskellige planer i dag, men måtte opgive dem fordi det var så helvedes varmt, at det gjaldt om at holde sig i skyggen, det vil sige nede ved Mekong floden under palmerne. Her indtog jeg min beskedne frokost, som kun bestod af en tallerken tunsalat og en Beer Lao. Jeg sad og kiggede på den aktivitet som foregik nede på floden, her var man i gang med at lodse byggematerialer fra en båd. Alt foregik i et roligt tempo.

Det var stadigt meget varmt, men der var på tide at jeg hentede mit vasketøj, så da jeg gik tilbage til mit værelse med det, blev jeg der. Jeg ville egentlig gerne op på Phou Si højen igen, men med mine stadig stive ben, den stærke varme og så 325 trin op, afholdt mig fra det, så jeg måtte nøjes med at kigge op til den gyldne stupa fra mit værelses vindue.

Sejltur på floden.
Landsbyen Ban Xang Khong jeg besøgte sidste gang jeg var her Solnedgang over Mekong River
Da den værste varme var taget af, gik jeg ned til floden igen, det var ved at være aften. Her mødte jeg min gamle ven som sejlede med mig sidste gang jeg var her, pudsigt nok kunne han straks genkende mig da han så mig. Han havde fået en helt ny båd, som han var meget stolt af, for øvrigt rart at se at det gik ham godt. Han foreslog at vi sejlede op ad floden og tilbage igen så jeg kunne fotograferer solnedgangen over Mekong floden. Turen som varede en times tid kostede mig 8 $. Jeg fik mange dejlige billeder ud af det. (Se billedserien under Billedarkivet)

Jeg besøgte en Internetcafe for at sende livstegn fra mig til familie og venner. Der efter fandt jeg en indisk restaurant, jeg bestilte Tandori kylling og og et hvidløgs nanbrød. Bag efter kiggede jeg lidt på natmarkedet inden, jeg fik mig en godnat øl i TamTam Guesthouse have.

Jeg vil tage tilbage til Vientiane i morgen formiddag, og derfra vil jeg forsøge at komme videre med en bus til Udon Thani i Thailand.

Sidst opdateret : 12. september 2007
Med fly til Luang Prabang Rejsedagbog Med fly tilbage til Vientiane