To dage i Udon Thani

Efter jeg havde checket ud fra Hotel Kosa tog jeg en Tuktuk til bus terminalen, jeg måtte vente 50 minutter før jeg kunne komme med en bus til Udon Thani. Turen frem til Udon Thani skete med en rigtig bumlebus, det tog et par timer inden jeg  nåede frem. Udan Thani ligger 565 km nord for Bangkok og 50 km syd for Laos grænser. 

En typisk provins bus

Jeg tog en Tuktuk fra bus terminalen til Charoen Hotel hvor jeg bookede mig et værelse for to dage. Jeg så på BBC Network, at Danmark havde store problemer i mellemøsten, på grund af nogle tegninger, Statsministeren forsøgte at forklare sig, 3 måneder efter han nægtede at møde de 10 arabiske ambassadører, godt gået, eller hvad? Jeg besøgte en Internetcafe, men det var en ualmindelig dårlig forbindelse, så det blev ikke til så meget. Vejret var rigtig solrig så temperaturen var oppe på over 30 gr. C, men jeg er ved at vænne mig til varmen. Jeg bestilte en vogn med chauffør i hotellets reception, han skulle køre mig til Ban Chiang i morgen. Jeg regner med at blive her 2 dage inden jeg tager videre til Laos.

Anden dag.

Min chauffør ventede på mig i receptionen, så vi kørte af sted i fuld solskin. Målet var Ban Chiang museum.

Ban Chiang Museum.

Fra udstillingensalen Fra udstillingensalen
Fra udstillingensalen - brugsgenstande En velbevaret krukke

På museet blev der opbevaret en masse af krukker og potter og andre gode sager, som man havde fundet i en masse grave. Krukkerne er hele og meget velbevaret og er fra 3.000 til 7.000 år gamle. De døde blev begravet med hele krukker, der var dog en periode hvor man, uvist af hvilken grund, slog dem i stykker i graven. Krukkerne var meget smukt bemalet med fine mønstre og farver. Dekorationsteknikken omfatter sorte udskårne mønstre, rød malet på den brungule farvetegning. Levn fra den gamle by er fundet nogle steder så dybt som 4 meter under nuværende overflade. 

Jeg besøgte dette museum første gang i begyndelsen af 2004, men den gang kunne vi ikke se nogle af udgravningerne på  grund af store oversvømmelser, denne gang lykkedes det. Så vi kørte vel bare fem minutter så var vi der. 
Fra udgravningerne
Fra udgravningerne - så dybt er laget

Fra udgravningerne

Udgravningen som blev fremvist der, menes at gå mere end 5.000 år tilbage. og udgravningerne blev beskrevet med fotoplancher, et  meget interessant besøg. 

Her var nu blevet helvedes varmt, solen brændte ubarmhjertig, så da jeg blev kørt tilbage til mit hotel, blev jeg på mit værelse indtil den værste varme var overstået.  

Da temperaturen var blevet mere menneskelig gik jeg ned til bus terminalen for at orientere mig bussens afgangstider i morgen til Nong Khai. Der efter var det på tide at finde noget spiseligt. 

Sidst opdateret : 12. september 2007
Med bus til Udon Thani Rejsedagbog Med bus til Vientiane i Laos