To dage i Vientiane

Efter morgenbadet kiggede jeg lidt på CNN, det handlede om de famøse tegninger, jeg så Dannebrog i fint selskab med med USA og Israels flag, blev futtet af. Oh herre gud de stakler, har ikke andet at gå op i. Jeg har intet mærket til nogen optøjer, at der har været lidt optøjer i Bangkok regner jeg ikke for noget, Thailand har sit eget hyr med deres muslimer i syd, de thailandske myndigheder lægger ikke fingrene imellem der. Efter jeg havde spist morgenmad, gik jeg ud for at kigge på nogle af de steder jeg ikke fik set sidste gang jeg var her. 

Forskellige templer. Jeg kiggede på en del templer i nabolaget af mit hotel, men der var ingen af dem der var åben, så jeg kunne komme ind og se dem indvendigt.

Pratuxai Jeg tog en Tuktuk ud til Pratuxai - Sejrsporten, den var under renovering sidste gang jeg var her. Der er nogen der mener den ligner Triumfbuen i Paris, hvis det er muligt at den har været forbillede, vil jeg påstå at det langt fra er lykkedes! Man startede på den i 1959, men løb tør for cement hen ad vejen. Bygningen blev først færdig i 1969, takket være USA som skænkede Laos cement til anlæggelse af nye startbaner i lufthavnen. Derfor kaldes den også ironisk nok for den lodrette startbane. Jeg må indrømme at den for mig kun var en stor rå og uskøn cementklods, at mellemetagen var proppet med souvenir gjorde det ikke bedre. Det nyanlagte haveanlæg bagved klodsen, mildnede lidt på mit indtryk.  

Anden dag.

Jeg gik fra mit hotel hen til Scandinavia Bakery, for at indtage min morgenkaffe. Her kunne man købe kaffe og brød der mindede lidt om dansk morgenbrød. Her læste jeg i en svensk avis, at det havde gået hedt til i Syrien. Med rasering og afbrænding af den danske ambassade. Det er noget der nemt kan brede sig til nabolandene. Der bliver meget der skal lappes på hen af vejen. Jeg kan levende forestille mig at muslimerne i Danmark ikke har det særligt rart lige nu. Helt fint med mig at være fjernt fra alt det bøvl.

Pha That Luang. Pha That Luang er det vigtigste monument i Laos, dets officielle navn er Pha Jedi Lokajulamani, hvilket betyder: verdens dyrebareste og helligste stupa, det indgår også som et symbol i det laotiske flag. Legenden beretter at den indiske missionær Ashokan,  rejste en relikvie-stupa som omgav brystbenet fra Buddha, så tidlig som i det 3. århundrede f.v.t. Der er ingen beviser som kan bekræfte om det er sandt. Udgravninger antyder at et Khmer kloster var bygget her, en gang mellem det 11. og 13. århundrede. Da kong Setthathirat i midten af det 16. århundrede, flyttede hovedstaden fra Luang Prabang til Vientiane, gav han ordre til at bygge Pha That Luang, ved siden af Khmer templet.

Nuværende form.

En buet port fører til det sidste niveau, den er 30 m i kvadrat på hver side rundt om den høje centrale stupa. Fra bunden til toppen er højeste punkt 45 m. Hele komplekset er omgivet af en mur på 85m på hver side. I klostergangen er der opstillet en række klassiske laotiske skulpturer og Khmer figurer. Den ”forgyldte” Stupa var absolut endnu et besøg værd. (Se billedserien i Billedarkivet)

Jeg kørte tilbage til mit guesthouse for at få et tiltrængt bad og finde et sted at spise min aftensmad. Efter min plan skulle jeg flyve til Xiang Khuang næste morgen.