Krukkesletten og bjergbestigning

Min guide og chauffør sad ude i lobbyen og ventede på mig da jeg kom ud fra morgenmaden. Vejret var dårligt, det regnede lidt og temperaturen var  kun 15C, så det ville blive koldt og vådt at rende rundt og kigge på de store stenkrukker. 

Krukkesletten.
The King - krukkeslettens største krukke Krukker var spredt ud over et stort område
Krukkerne findes mange steder i et større område, men nogle steder ligger flere hundrede krukker næsten side ved side. Stederne benævnes ofte med de nøgterne numre arkæologerne i sin tid gav dem. Nr. 1 er den største og lå ikke ret langt fra vores hotel. Nr.1 indeholder over 250 krukker, der hver vejer 600 mellem 1000 kg, dog vejer den tungeste omkring 6 tons, den kaldes også the King. Min guide fortalte mig at inden franskmændene forlod området, (de blev jaget ud) så forsøgte de at tage den med sig, men viren fra helikopteren brast, så de opgav tyveriet. De lokale tog det som et varsel fra stedets ånder. Jeg husker fra en tid tilbage i min ungdom, at man i TV Aktuelt fejlagtigt brugte udtrykket Lerkrukkesletten om området: Krukkerne består af en slags sandsten, der er blevet bearbejdet med metalredskaber. Måske udtrykket ler, skyldes at der her i regnvejret havde samlet sig store klumper af rødt klæbrig jord under skoene.
Flere krukker Denne høj rummede en klippehule - her krøb beboerne i bombeskjul o
Ifølge en overlevering hos den etniske gruppe thai er krukkerne blevet lavet af stammen Kha. Kha er et nedsættende ord for slave, og dækker derfor efter al sandsynlighed over det folk, som blev besejret og derefter brugt som slaver. Det er ikke ualmindeligt at i sine beretninger, tillægger det folk man har besejret, en enorm fysisk styrke, og ifølge beretningen skulle kha-folket have været kæmper, der drak spiritus af de enorme krukker. No way i så fald med alle de krukker, måtte de have være stærkt alkoholiseret.

Andre versioner hævder at krukkerne blev brugt til gæring af risbrændevin, eller de blev brugt som opbevaringssted for vinen.

En mere sandsynlig teori blev fremsat i 1930'rne af den franske arkæolog Madelaine Colani, hendes teori går ud på, at krukkerne har været anvendt som begravelsesurner, og som understøttelse for hendes teori, bruger hun indholdet af sine fund,  glasperler, forkalkede tænder, knogler, en underkæbe osv.

Krigene har været stærkt medvirkende til, at man ikke har kunnet lave grundige moderne arkæologiske undersøgelser af hverken krukkerne eller mange af de andre fund, der er blevet gjort på højsletten i Xieng Khouang. (Se billedserien under Billedarkiv.)

Landsby.
En lille ko som var i gang med at æde hø Hun var i gang med ar bundte hvidløg til morgendagens marked

Vi kørte videre ud ad nogle smattede og lerede veje på et tidspunkt skred bilen ud og sad fast tæt op ad nogle store buske, nå de fik bakset bilen fri igen på et tidspunkt. Vi gjorde holdt i en lille landsby, og mens min guide forsvandt, var jeg genstand for resten af landsbyens beboer, især børnene kiggede måbende på mig. (Se billedserien under Billedarkiv.) 

Min guide kom tilbage lidt senere og fortalte mig at han havde ført forhandlinger med landsbychefen, så hvis jeg ville betale ham og tre andre 5 $ hver, ville de tage mig hen hvor ingen "hvid" mand havde været de sidste 15 år! Det var landsbyrådet der var ene bestemmende over området. Waw -  jeg blev så ophidset over tanken, at jeg helt glemte at spørge hvad det gik ud på, så jeg slog bare til med det samme.

 Bjergbestigning.
Opstigning var godt i gang Jamen sikke et syn - det var alle anstrengelserne værd
Kig ned mod landsbyensmarker Xieng Khoung provinsen er et ret bjergrigt område

Det viste sig hurtigt da vi begav os af sted, vi skulle op på toppen af et bjerg der var  2080 m. højt. Åh mig tosset gamle mand med astma og med overvægt, at jeg dog ikke snart lærte at tænke mig om. Der var også et tidspunkt jeg sagde til mig selv, hvad fanden er det du laver mand, men der var der ingen vej tilbage, turen op var sammen med de 4 mænd fra landsbyen og så min guide. Der var ikke nogen egentligt sti at gå på, så det var bare at kravle op ad og så hive fast i bevoksningen. Landsbychefen skar på et tidspunkt en stok til mig det hjalp mig gevaldigt. Jeg måtte tage nogle pustere på vejen op, jeg undskyldte det med at jeg gerne ville fotografere. Vi spiste vores frokost oppe på toppen af bjerget, de rystede på hovederne da de hørte at jeg var 70 år, de sagde at der var ikke ret mange laoter der blev 70 og de få der var blev sgu hjemme i landsbyen. De fortalte mig at normalt gik de op på 42 minutter, vi brugte 56, så det var jeg stolt af.   

For det ikke skulle være løgn, kravlede vi  også igennem en tunnel som var over 200  meter lang og som vietnameserne havde bygget i forbindelse med Ho Chi Mhin stien. Den blev også brugt som bombeskjul.  Det var nu ikke en rar kravle-tur, for der var på nogle steder kun var omkring 60 cm. til loftet og bælgravende mørkt. Landsbychefen fortalte mig at jeg var den første udlænding der havde fået lov til at gå her op i hans tid. Udsigten var utrolig, vi kunne se rigtigt langt og kigge ned på nogle lavt hængende skyer. Der var to af mændene som havde deres Kalashnikov geværer med, hvad der undrede mig lidt, men de ville se om de kunne fange noget vildt fortalte min guide mig. (Se billedserien under Billedarkiv.) 

Nu skal man ikke bevæge sig ud på noget område, hvis man ikke har stedkendte folk med, der ligger så utroligt mange ueksploderede bomber af alle mulige slags spredt ud over hele Xiang Khouang provinsen. 

Nr. 2.
Min chauffør og min guide To krukker
Disse krukker var slankere i formen Træer var nu vokset op omkring krukkerne
Vi kørte ad nogle snoede veje frem til Nr. 2. Krukkerne her ligger på to bakketoppe. Her er der omkring 90 krukker henslængt - krukkerne her var længere og smallere i formen - nogle er solide støtter for unge træer. Her kom mange gode motiver i kassen. (Se billedserien under Billedarkiv.)

En lille krukkeslette.
Det sidste område vi besøgte, her var krukkerne mindre og fyldt med Buddha figurer Der var igen forflaring hvorfor de var slået i stykker
Vi kørte videre til et område ikke ret mange besøgte, vejen gik over nogle rismarker og vandløb. Det var nogle meget mindre krukker og mindre i antal, den væltede udgave indeholdt små Buddha figurer som alle var slået i stykker, min guide som ellers havde forklaring på mange ting, kunne ikke fortælle mig hvorfor.
Broen brugtes kun når der var højvande! Broen for lavvande - den vi gik over
Turen tilbage til den ventende bil gik over nogle vandløb og over nogle våde områder, det lykkedes mig på et tidspunkt at falde i med begge fødder, det var lige det der manglede. Våd, svedig og træt nåede vi frem til bilen.

Warcrap Village.
Tre generationer - landsbyformanden med sin far og sønner Fruen i huset
Vi sluttede turen af med at besøge en landsby, som min guide kaldte Warcrap Village, den havde fået navnet fordi man her samlede metalaffald fra krigens tid og støbte spiseskeer i deres små hjemmelavede ovne. Skeerne blev solgt til turisterne , 1 $ for et bundt på 12 skeer.  Jeg købte selvfølgelig et bundt, som jeg har delt ud til familie og venner, en bid af krigens historie. 

Vi blev inviteret inden for hos landsbychefen, egentlig ville jeg gerne tilbage til mit hotel, men af ren og skær høflighed sagde jeg ja tak. Det var ret hyggeligt og vi fik nogle gevaldige store risvins snapse til næsen, det smagte af helvede til, men man er jo en høflig mand. Det varmede for øvrigt godt. Landsbychefens far var 82 år gammel, hvilket var noget af en sensation. Der var en mand på besøg som talte udmærket engelsk, så ind i mellem snapsene, fik vi os en ordentlig sludder.

Tilbage på hotellet.
Turen startede kl. 9 om morgenen og vi var tilbage til hotellet kl. 20.30. Jeg tog mig et varmt bad og fik noget tørt tøj på. Jeg gik ned i restauranten, bestilte noget varmt suppe og en svinekotelet plus en stor Beer Lao. Min guide kom forbi og spurgte grinende om jeg ville med på bordel, men jeg afslog tilbudet. Hold da helt kæft hvor var jeg træt, så det var på hovedet i seng, det var en træt mand der hurtigt faldt i søvn.

Sidst opdateret : 27. september 2007