|
Med fly fra Luang Prabang til Vientiane
Efter morgenmaden checkede jeg ud fra TamTam
Guesthouse, jeg fangede en Tuktuk på gaden, som kørte mig til
lufthavnen. De havde nu fået installeret gennemlysning af bagagen i
sikkerhedskontrollen, og det skulle åbenbart udnyttes til det yderste.
Da min kuffert havde været gennem apparaturet, blev
jeg kaldt ind til ham der sad og kontrollerede scanningerne. Han fortalte mig
jeg havde en Buddha figur i min kuffert, det kunne jeg da bekræfte at jeg
havde. Han spurgte om jeg havde en kvittering på købet. Det
forvirrede mig et øjeblik??? Jeg kunne så fortælle ham at det
havde jeg selvfølgelig ikke. Så spurgte han mig hvor meget jeg
havde givet for den. Aha - det begyndte at dæmre for mig!! Hvordan skulle
man få en kvittering på et marked, mange af de handlende kunne måske ikke
en gang skrive. Så jeg sagde 6 $, jeg kunne næsten se skuffelsen
brede sig i hans ansigt. Kun 6 $? Ja - jeg er rigtig god til at tinge om prisen.
Korruption.
Så kom det jeg havde gættet på det
handlede om da han sagde: Normalt konfiskerer vi den hvis folk ikke har en kvittering, men
hvis de betaler halvdelingen af prisen, får de lov til at tage den med. Ok
- jeg betalte ham de 3 $. Jeg var lige ved at bede om en kvittering, men da jeg egentlig godt
ville have min Buddha med, afstod jeg fra det, men en anden gang så kører
jeg spillet helt ud.
Flyveturen forløb normalt, vi fløj med
den sædvanlig type fly ATR 72. Jeg var spændt på om min ven med
TukTuk'en ventede på mig, men han stod allerede inde i ankomsthallen og ventede.
Jeg bad ham om at køre mig til busstationen, han ventede lige for at se
om jeg kunne få en billet med bussen til Udon Thani, inden han kørte igen.
Udrejsen af Laos og indrejsen i Thailand forløb
uden problemer, de sædvanlige narkohunde, snuste rundt i bussen og
bagagen, men der var heldigvis ingen der havde været så dumme og købt
noget med fra Laos.Flybilletter.
Da jeg kom frem til Udon Thani kørte jeg med
Tuktuk til Charoen Hotel, og efter jeg havde checket ind, gik jeg på jagt
efter flybilletter. Jeg vidste godt hvor rejsebureauet lå henne fra mine
tidligere besøg i byen. Jeg havde besluttet at jeg ville bruge mine sidste dage i
Thailand på at slappe af på øen Koh Chang. Det lykkedes mig
at få en billet til Bangkok med Thai Airways og videre med Bangkok Airways
til Trat og retur til Bangkok på min hjemrejsedag.
Jeg gik ind på en Internetcafe for at sende en besked hjem om, at nu havde
jeg forladt det "farlige" Laos og var kommet i "sikkerhed" i
Thailand.
Det var mørkt nu og jeg var sulten, så jeg
gik hen på Steves Bar for at spise min aftensmad, jeg havde før
spist her, så jeg vidste at maden var ok her. Det blev til en svinekotelet
med pomfritter, samt en Singha beer.Nu er
der ikke meget at lave i Udon Thani efter mørkets frembrud, andet end at
sætte sig og drikke sig stiv, så jeg gik tilbage til mit hotelværelse,
for at kigge fjernsyn, jeg vidste ikke rigtigt hvordan Muhammed krisen havde
udviklet sig de sidste par dage. Jeg kunne konstatere at den helt store
modedille i Mellemøsten, var at brænde Dannebrog af, alt imens den ophidsede
flok råbte et eller andet for mig uforståeligt. Gu' ved var deres
frustrationer egentligt dækker over?
Sidst
opdateret : 12. september 2007
|