|
Med fly til Xiang Khuang
Jeg reserverede et værelse igen for en dag på
Haysoke Guest House, deres chauffør kørte mig til Vientiane
Airport og han ville komme og hente mig når jeg kom tilbage fra Xiang
Khuang. Indenrigsterminalen og indcheckningsskranken var temmelig primitiv.
Vi fløj over et arret landskab, der stadig var
præget af amerikanernes hensynsløse bombning af denne provins.
Mellem
1964 og 1973 foretog USA omkring 580.000 missioner over Laos og kastede omkring
to tons (2.000 kg) bomber per indbygger i Xiang Khuang-provinsen, området
var et såkaldt free fire zone, hvilket vil sige at det ikke var nødvendigt at få tilladelse fra flybaserne,
for man bombede eller beskød befolkningen. Da man af hensyn til besætningens
og flyets sikkerhed ikke må lande et fly med bomber, blev området også brugt
til at dumpe den bombelast, der ikke var blevet kastet under et togt. Da
amerikanerne trak sig ud af Indokina i 1973, var hovedparten af indbyggerne
enten flygtet eller tvunget væk, alle byer ødelagt og med dem de mange
smukke templer.
Flyveturen tog ca. 40 minutter.
Min ankomst.
Var Vientianes indenrigslufthavn primitiv, så vil jeg kalde denne
lufthavns terminal for et lille skur. Da jeg kom indenfor blev jeg registreret
hos to alvorligt udseende mænd i uniform, mine data fra mit pas blev ført
ind i et "stilehæfte", inden jeg fik lov til at hente min
bagage. Udenfor ventede der en flok der gerne ville have mig til at bo netop på
deres hotel. Jeg fik vist nogle billeder og en prisliste så jeg
accepterede tilbudet fra Hotel Maly. Uf det var noget af en omvæltning at
komme fra de 32 gr. C og så op i det bjergrige nord, her var kun 15 gr.
C, så der blev skiftet til lange busker, og en trøje.
Efter jeg havde droppet min bagage på mit hotelværelse,
aftalte jeg med receptionen, en heldagstur i morgen, ud til alle 4 områder med krukker samt to
landsbybesøg.
I omegnen.
Jeg gik mig en tur i omegnen, men der var ikke meget at se, det hele virkede
meget landsbyagtigt. Jeg fandt dog en restaurant nede ved en sø, jeg var
den eneste gæst, så det blev til en stille øl.
Tilbage til hotellet.
Ud over mig, var der kun en fransk familie, to voksne og to børn, der
boede på hotellet, så her var meget stille. I hotellets lobby var
der opstillet et TV med en tilhørende DVD afspiller, jeg blev anbefalet
at se en DVD med titlen: The Raven, jeg fandt hurtigt ud af den var relateret
til området.
The Ravens.
The Ravens var alle frivillige piloter der havde deres erfaring som de såkaldte
FAC, i Sydvietnam. Som følge af internationale traktater blev The
Ravens udskilt fra US Airforce. De var iført civilt tøj og
opererede fra små området rundt omkring i Kongedømmet
Laos. De havde hver især en dækhistorie som forklarede deres tilstedeværelse
i landet, men der var vist ikke ret mange andre der troede på disse
historier, ud over dem i US Airforce hovedkvarter. De fleste af The Ravens vidste
meget lidt om hvad de frivilligt var gået ind til, ud over at det var
hemmeligt, spændende og langt væk fra det bureaukratiske og politiske
regler for engagement i Sydvietnam.
Deres mission.
Piloterne fløj i små langsomme Cessna fly, deres opgave var at
finde bombemål, markere stedet med fosfor røgraketter, tilkalde
bombefly som så kunne bombe det markeret mål. Deres opgave var også
at blive og kontrollere operationen og observere og vurdere resultatet. Et fælles
problem var at de fløj langsomt og lavt, at de var meget sårbare over for
beskydninger fra jorden. Det kostede mange livet, de var ravnene, som udkæmpede
en hemmelig luftkrig i Laos jungle, glemt af næsten alle
Aftensmad.
Efter jeg havde set filmen , gik jeg ind i restauranten hvor jeg indtog min
aftensmad, bagefter gik jeg i seng og læste lidt i min medbragte bog,
inden det var tid til at sove.
Sidst
opdateret : 12. september 2007
|