|
At rejse med bus i Thailand Nu skulle man ikke tro at man bare praje en taxi på gaden og siger til chaufføren: Take me to the bus station, please. Ha ha - hvis han forstår så meget engelsk, ville han straks spørge dig: Which one? Der findes f. eks. hele fire bus terminaler i Bangkok og i mange af de større thailandske byer findes der sommetider mere end en bus terminal. Så det gælder om at checke hvilke bus terminal din bus afgår fra. Bangkoks Busterminaler Den nordlige og nordøstlige bus terminal.
The Southern Bus Terminal. Bus typer
Tre hovedtyper. Den orange. Den blå. VIP bussen. Busser i provinsen. Den gamle "Mor Chit". Den nye "Mor Chit".
I hver by er den er en bus terminal, mange har en
indlevering til bagagen og for de lange distancer bliver
der gerne sat et klistermærke på med navn på destinationen.
Dette gør det muligt at sætte bagagen på den
rigtige bus. Der er dog ingen check mellem mellem bagage og ejer, når
man når frem til endemålet.
Nogle gange beder ham der modtager bagagen om 20 Bath får at
"passe" på den, men det er ikke normal praksis, men det
betyder at han passer godt på din bagage. Som regel deler han med
chaufføren, måske bruger de pengene på cigaretter og
alkohol, hvem ved?.
Hastighed og ulykker.
Busserne kører altid stærkt specielt ude på landet, de
overhaler tit langsomkørende biler og motorcykler, selv når køretøjet
er ude i højre kørebane, (husk der er venstrekørsel i
Thailand) her har større biler første ret. Sommetider er der problemer mellem buschauffører fra de statslige og private kompagnier.
Aircondition og VIP busser.
I Super VIP luksus busser er der kun tre sæder
pr. række og sæderne kan stilles lidt som en seng.
Sommetider slukker chaufføren ikke for en film som kører
hen over en fjernsynsskærm, selvom det er det er ved at være
til til at sove, det samme gælder hvis der bliver spillet højt
musik.
I VIP busser er der en værtinde ombord, hun serverer mad og kolde drikke, når bussen forlader Bangkok. Om
morgenen kommer hunde med servietter til at friske en op med. Ved natkørsel
kommer hun med tæpper til passagerne.
Ordinære busser.
I en ordinær bus er det
chaufføren og konduktøren som styrer pengene for
billetterne. En enestående oplevelse er at tage bussen under "SONGKRAN"
festen. Festen kaldes også "water festival". Thaierne
kaster masser af vand på hinanden. Vejret er meget varmt i
april, så det er umuligt at lukke vinduerne i bussen, det gør
bussen til et yndet mål.
Mange provins-busser har stadig har stadigt
gulv af træ og sæderne er der efter. For udlændige
med lange ben er turen ret ubehagelig, især under lange ture. Når
bussen gør stop i et center, invaderer sælger af mad
bussen for at sælge deres varer. Bussen stopper hvor det skal være,
det sker at nogen betaler chaufføren for at stoppe ved en
eller anden shop. Måske en mand fordi en ønsker at købe
nogle sække ris og tinger om prisen, alt imens bussen og alle
passagererne pænt venter til handlen er afsluttet.
At rejse med en af de ordinære busser er en billig løsning,
hvis man er på en budget rejse.
Lokal transport.
I disse busser er der ikke garanteret en siddeplads, så hvis der ingen
ledig siddepladser er, står man på bagklappen og klamrer sig til jernstængerne.
Man prajer den på vejen, og trykker på stopknappen når
man vil af. Man betaler til chaufføren eller hvis han har en hjælper
når man står af. Problemet med denne type
transportmiddel er at man skal være lokalkendt, for hvor kører
den egentlig hen?
|