Rejsevejledning for Laos


Afgang fra Gate 33 med den sædvanlige gamle Boing 747Da jeg udgav min  rejsebeskrivelse fra min første rejse til Laos, udarbejdede jeg denne rejsevejledning, den gengiver jeg her. Så vidt jeg kan se er der ikke sket nogen væsentligt ændring, hverken i min eller diverse udenrigsministeriers holdninger til at rejse i Laos.  

Da kom hjem fra Laos skrev jeg denne Rejsevejledning . Da jeg rejste af sted til Laos var jeg lige inde og kigge på Udenrigsministeriets hjemmeside, men der stod ikke en dyt om Laos. Så jeg tog af sted helt uden viden om hvor "farligt" et land jeg rejste til.

Jeg har så efterfølgende erfaret at der findes visse advarsler om vedrørende at rejse i Laos. På Udenrigsministeriets hjemmeside henviser man til andre landes hjemmesider, bl.a. til USA, Australien og Storbritannien. Jeg kiggede lidt på Australiens og Storbritanniens sider og valgte så at lave et uddrag af de vigtigste punkter fra Storbritanniens hjemmeside. Hvis du vil have flere detaljer eller de nyeste informationer, så besøg Storbritanniens Udenrigsministeriums hjemmeside. 

Lad mig lige tilføje at jeg ikke bevidst overholdt mange af de formaninger som står nedenfor, jeg kunne f.eks. ikke drømme om at rende rundt med mit pas på mig. Jeg besøgte alle de steder som turister nu en gang besøger uden bæven. Jeg fløj godt nok frem og tilbage mellem Vientiane og Luang Prabang, men det var kun for nemheds skyld, jeg anede dog intet om advarslerne om at flyve med bestemte flytyper. Narkotika rører jeg aldrig nogensinde. Jeg fik flere gange tilbudt det skidt af nogle TukTuk chauffører, så jeg håber ikke at nogen falder for fristelsen. Jeg går heller aldrig med flere penge på mig end jeg regner med jeg skal bruge den dag, uanset hvor i verden jeg rejser.

En ting som jeg senere hen er kommet til at tænke på er, at jeg aldrig så en uniform, hverken politi eller militær, undtagen ved grænsen eller lufthavnene selvfølgelig, men det ser du jo alle vegne verden over.

Så lykkelig uviden om alle de "farer" jeg kunne møde,  rejste jeg rundt og mødte kun smilende, imødekommende og venlige mennesker overalt hvor jeg kom frem. 

Stadig gældende 2. maj 2005
Opdateret: 23. februar 2005

Denne vejledning har været gennemset og genudgivet som en tilføjelse til denne sammenfatning

Sammenfatning

  • Du skal være opmærksom på risikoen for de globale tilfældige  angreb, som der rettes mod civile mål, omfattende steder hvor der jævnligt besøges af udlændinge.
  • Der er ingen UK diplomati tilstede i Laos. Den Britiske Ambassade i Bangkok er akkrediteret til Laos.
  • Straffen for illegal indførelse og brug af narkotika er meget streng og kan medføre dødsstraf.
  • I de seneste år har der været eksplosioner i hovedstaden Vientiane og angreb på busser, med læsioner og død til følge. Der er også rapporteret om røveriske overfald i nogle landsdistrikter, og ueksploderet bomber er fortsat stadig en stor fare.   
  • Det er illegalt ikke at bære et id-kort eller pas, og bøde for ikke at kunne fremvise på forlangende kan være høj.
  • Den laotiske regering forbyder seksuelle forbindelser, indbefattet seksuelt kontakt, mellem udlændinge og laotiske statsborgere, undtaget er hvis de to parter er gift i henhold til laotisk lovgivning. Straffen for at undlade at registrere en relation, går fra bøde til fængselsstraf.
  • De fleste besøg i Laos er uden problemer.
  • Vi anbefaler kraftigt at du erhverver en omfattende rejse og sygeforsikring før du rejser.

 

Sikkerhed og sikkerhedsforanstaltninger

Terrorisme/ sikkerhedsforanstaltninger

Landminer
Der advares mod masser af ueksploderet ammunition og landminer i de tidligere krigsområder, blandt andet i Savannakhet, Xieng Khouang, Saravan, Khammouan, Xekong, Champasak, Houphan, Attapeu, Luang Prabang provinsen og Saysomboun Special Zone.

Trafik
På grund af utilstrækkelig sikkerhed og vedligeholdelse bør man undgå at flyve med Laos Airlines fly af typerne Yuen 7 og Yuen 12.

Du bør være klar over risikoen for tilfældigt terrorangreb, rettet mod civile mål, inklusive steder hvor udlændinge jævnligt kommer. Der har været alvorlige angreb i regionen. Vesterlændinge var med fuldt overlæg mål for terrorist angreb på Bali (oktober 2002) and Jakarta (august 2003 og september 2004).

I 2004 var der flere bombe episoder, hovedsaglig i hovedstaden Vientiane, tilsyneladende bærer disse præg af en blanding af modstandere af styret og nogle forretningsfolks indbyrdes uenighed. De bomber der blev anvendt var generelt små og primitive, det resulterede dog i, at der var dræbte og sårede. Om aftenen den 8. november 2004 indtraf der to mindre eksplosioner nær den toldfrie shop på den laotiske side af Venskabsbroen. Der er ikke rapporteret om nogen sårede.

Siden februar 2003 har der været et antal af alvorlige angreb på busser. Disse skete på rute 13, som forbinder Vientiane mod nord op til Luang Prabang. På rute 7 som forbinder Phou Khoun og Phonsavanh, på rute 6 nær den nordøstlige del af byen Sam Neua i Huaphan provinsen. I februar 2003 blev to udenlandske turister dræbt under et angreb på en bus på rute 13.

Der fortsættes med at være sammenstød i mindre omfang mellem oprørere og regeringens tropper, dette er isoleret til området langs grænsen mellem Laos og Thailand. Der kan være fare for at blive fanget i disse uforudseelige kamphandlinger.

Den lokale ordensmagt i Laos har begrænset muligheder for at imødegå disse trusler.

Tyverier og angreb mod udlændinge er i stigning. Tyverier af pas er et særligt problem. Du bør have en forsikring som dækker uventet tab som, aflyste fly, tyveri af penge, kreditkort, pas eller bagage. Der findes rapporter om visa svindel som har ramt rejsende til Laos.

Uddrag fra Storbritanniens Udenrigsministeriums hjemmeside
Sidst opdateret : 12. september 2007